Anne Regitze Wivel

Instruktør, producer, producent. Født 18. juni 1945. Mor til fotograf og instruktør Ulrik Wivel.

Anne Regitze Wivel blev i 1977 uddannet som maler og grafiker fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Her blev hun blandt andet undervist af Albert Mertz, der længe havde beskæftiget sig med eksperimental- og dokumentarfilm. Sammen udforskede de det nye videomedie, og umiddelbart efter endt uddannelse begyndte Anne Wivel på Den danske Filmskole, hvorfra hun var færdiguddannet som instruktør i 1980. Allerede i Filmskoletiden helligede hun sig, som en af de første, dokumentarfilmen.

Op gennem 1980'erne gjorde hun sig bemærket som en produktiv og ofte prisbelønnet dokumentarfilminstruktør: 'Gorilla, gorilla' (1983) vandt Det Franske Filminstituts Label-pris og blev nomineret til en Sølvbjørn ved Berlin Film Festivalen, 'De tavse piger' (sammen med Arne Bro, 1985) vandt en Robert og 'David eller Goliat' (1988) vandt Nordiska Filmpriset på Göteborg Film Festival og Frederick Wiseman Prix Special på Filmer à Tout Prix festivalen i Bruxelles. Karakteristisk er det også, at Anne Wivel allerede i 1980'erne lavede dokumentarfilm i spillefilmlængde, 'Ansigt til ansigt' (1987) har en spilletid på 165 min. og hendes Kierkegaard-film fra 1994 er 157 min. De lange film blev ofte efterfulgt af korte og mere legende film, som 'Den lille pige med skøjterne' (1985) og 'Vand (Baby-svømning)' (1988).

I 1991 instruerede Anne Wivel ballet-filmen 'Giselle'. Filmen blev valgt som det danske bidrag til Den Europæiske Felix-pris og vandt også sølvmedalje ved Dance on Camera Film Festivalen i New York, 1993. Selv regner Anne Wivel filmen for den smukkeste, hun har lavet, og Jørgen Leth har kaldt den for verdens bedste dokumentarfilm. Anne Wivel var i øvrigt oprindelig med i kredsen bag Dogme 95-projektet, men sprang fra tidligt i processen.

Portrætfilm er også et af Anne Wivels særkender - hun har portrætteret kendte danskere som Johannes Møllehave ('Johannes' hjerte', 1998) og Per Kirkeby ad to omgange ('Slottet i Italien', 2000, og 'Mand falder', 2015), undersøgt H.C. Andersens sprog i 'En gal, en elsker eller en poet' ( 2005) og fulgt politikeren og mennesket Svend Auken, som hun var gift med, i 'Svend' fra 2011.

I 2003 var Anne Wivel medstifter af produktionsselskabet Barok Film A/S. I starten var det et søsterselskab til Skandinavisk Film Kompagni, men efter et par år blev det selvstændigt. Anne Wivel fungerede fra begyndelsen som kunstnerisk leder og producer. I den nye rolle som producer lavede hun blandt andet spillefilmen 'Silkevejen' (Jytte Rex, 2004), 'Min fars sind' (Vibe Mogensen, 2005) og 'Jorden under mine fødder' (Michael Noer, 2007). Hendes karriere som instruktør fortsatte sideløbende med producerrollen.

Anne Regitze Wivel er kendt som dansk dokumentarfilms udprægede stilist. Hun laver film med stor poesi og mange nærbilleder. De små forandringer i et menneskes ansigt og krop interesserer hende, og hun har sagt, at mennesker bliver smukke, når de fanges i et forsøg på, at finde ud af noget. Hun har især fundet sit stof i kunstens og filosofiens verden og er fascineret af mennesker og landskaber. Hun skelner ikke mellem dokumentar og fiktion og bruger flittigt traditionelle fiktionsgreb i sine dokumentariske film i erkendelse af, at dokumentarfilm alligevel er manipulerende. Klipperen Ghita Beckendorff og fotografen Dan Laustsen har været faste samarbejdspartnere på mange af hendes film. I takt med den kameratekniske udvikling har hun dog selv fotograferet en del af sine senere film. Hendes film er ofte bygget op omkring en konfrontation mellem en stærk og en svag part, og hun kan kunsten at vente og være til stede, når dramaet udfolder sig, og sandheden kommer frem.

Anne Wivel har i mange år undervist på Den Danske Filmskoles tv-uddannelse. Hun har inspireret og fungeret som mentor for en hel generation af dokumentarfilminstruktører og været fast medlem af optagelsesudvalget siden uddannelsens start i 1992.
Hun er tildelt Det Danske Filminstituts Roos-pris i 2003 og har blandt andet været bestyrelsesmedlem hos TV2/Danmark 1999-2002 samt medlem af Kulturministeriets Udviklingsfond 1998-2002.

Anne Wivel blev i 2014 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Se en lang række af Anne Regitze Wivels film på www.filmstriben.dk og www.danmarkpaafilm.dk.