enda

Axel Strøbye

(1928 - 2005)

Skuespiller. Født 22/2 1928 - død 12/7 2005 - 77 år gammel. Gift 1º i 1953 med skuespiller Kirsten Jessen (1922-2000), herefter samlevende med skuespiller Lone Hertz (f. 1939) 1962-1975, gift 2º i 1978 med skuespiller Hanne Borchsenius (1935-2012).

Uddannet arkitekt i 1950. Optaget på Det kgl. Teaters elevskole i 1950 - efter endt uddannelse ansættelse ved Aalborg Teater i 1953. Omfattende scenekarriere med et hav af hovedroller ved skiftende teatre. Fra 1967-92 fast tilknyttet Det kgl. Teater. Instruerede Tivolirevyen 1975-79.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Med et talent, der spænder fra den platteste farce over folkekomediens faste typer til det dramatiske og stilfærdigt tragiske, har Axel Strøbye i løbet af 50 år medvirket i næsten 100 film. Der kan være en tendens til det groft karikerede i de komiske roller, han trods alt har spillet flest af, og han har mange manerer, især en demonstrativ facon, der næsten kan virke tyranniserende i sin håndfaste, højrøstede pointering. Af og til får man blot Axel Strøbye i renkultur.


Men hans specielle ageren udmærker sig samtidig ved et stensikkert greb om timing og replikbehandling. Ingen kan bestride hans professionalisme, når det gælder om at lancere Axel Strøbye. Og med den skræddersyede rolle - som f.eks. den bøffel-agtige Skjold Hansen i "Matador" (1978-81) - fremtræder han som en karakterskuespiller af ubestridelig saft og kraft.


Skuespilleren, der skulle blive en institution i dansk folkekomedie, spillede faktisk ingen decideret komiske roller i de første ti år af sin karriere. Han debuterede som en af skurken Ebbe Rodes håndlangere i den corny kriminalfilm "Nålen" (1951) og sås op igennem 50'erne i småroller i en lang række film, ofte ukrediteret - kig godt efter og opdag ham som landmåler, klarinetspiller, journalist, mekaniker, osv.


Sin første større rolle fik han som modstandsmand i den nuancerede besættelsesfilm "Den sidste vinter" (1960). Her spiller han lavmælt og realistisk, og navnlig i sine ægteskabelige scener med Lise Ringheim udviser han en fin, maskulin følsomhed. Klart en af hans bedste (og mindst selviske) præstationer.


I 1961 nærmede han sig komediefaget med rollen som Ghita Nørbys ven i filmatiseringen af farceklassikeren "Den grønne elevator". Hans figur, den rutinerede charmør, er imidlertid ikke spillet videre komisk - den side af filmen er overladt til Kjeld Petersens kraftpræstation i hovedrollen.


Efter en central birolle i Knud Leif Thomsens debutfilm, "Duellen" (1962), begyndte filmfolkene at få øjnene op for Strøbyes talent for komikken. I første omgang blev det dog kun til en noget uklædelig form for grotesk dummepeter-komedie: mildt fjollet ægtemand i "Han, hun, Dirch og Dario" (1962); imbecil massør i den hektiske forvekslingskomedie "Oskar" (1963); øtosse i "Det tossede paradis" (1962); smådum smed i "Bussen" (1963). Så gik det bedre på tv, hvor han er en vital og herligt veloplagt Henrik, der trækker den stupide Studenstrup (Hugo Herrestrup) rundt ved næsen i Holbergs "Den ellevte Juni" i Edvin Tiemroths seværdige udgave fra 1962.


Han trækker sin joviale, men forløjede kontor-Don Juan i Leif Panduros banebrydende "En af dagene" (1963) hårdt op, men giver samtidig tv-spillet en vitalitet, det ellers ville savne. Mens han er fortabt som ægtemands-offer for Ingrid Thulins vulgær-Bergmanske hysterier i Annelise Hovmands psykodrama "Sekstet" (1963), slipper han - alle hindringer taget i betragtning (især en dialog, der lægger op til hans Poul Reumert-påvirkede diktion) - godt fra sin medvirken i Dreyers "Gertrud" (1964). Han genforenes med instruktøren Knud Leif Thomsen i den manierede velfærdssatire "Selvmordsskolen" (1964), hvor han i flere gode scener med Jørgen Ryg - og i en hel håndfuld forskellige roller - får lov at lufte alt fra underspillet glimt-i-øjet-komik til manisk satire.
Han leverer ganske skæg lavkomik som indskrænket mekaniker i Lise Nørgaard-komedie "Mor bag rattet" (1965), men giver i familiekomedien "Hold da helt ferie" (1965) sin danske gennemsnitsmand lidt for mange komiske manerer til, at man rigtigt tror på ham.


Han er sjov (og veltilpas i rollen) som børnepsykolog i "Min søsters børn" (1966), hvor han som barnepasser skal omsætte teori til praksis og viser uanede reserver af lillemands-befippethed. Han er også med i to af de i alt tre fortsættelser: "Min søsters børn på bryllupsrejse" (1967) byder på mere af samme skuffe, og i seriens sidste, noget trætte film, "Min søsters børn når de er værst" (1971), må han ene mand levere filmens sparsomme grin - og gør det mest effektivt i en ubetaleligt morsom scene med en letpåklædt Judy Gringer.


I mellemtiden er han bedragerisk ægtemand i "Min kones ferie" (1967) og viser i starten sin nyvundne sikkerhed i komedie-pointeringerne. Han spiller smart journalist i Knud Leif Thomsens umorsomme komedie "Tre mand frem for en trold" (1967); må igen agere småimbecil i Dirch Passer-filmen "Dyrlægens plejebørn" (1968); lægger ansigtet i alvorlige folder i trekantsdramaet "Mig og dig" (1969); og er sit folkekomedie-selv i generationskomedien "Helle for Lykke" (1969).


Han bryder mønsteret med en dyster rolle som provinslæge i Jens Ravns tunge Sandemosefilmatisering "Tjærehandleren" (1970). Castet mod sin type som svag mand er han den fastlåste, frustrerede ægtemand sat over for Helle Virkners ufølsomme frue. Stadig hæmmet af en lidt for teatralsk diktion, men sympatisk underspillende giver han figuren en vis desperat tyngde, og det er - side om side med modstandsmanden i "Den sidste vinter" - hans bedste seriøse filmpræstation.


Erik Balling gav ham en hans mest populære roller - som den skiftevis koleriske og deprimerede kriminalassistent Jensen i "Olsen-banden går amok" (1973). Strøbye gør rollen til sin egen med manererne på fuld styrke, men også med fornemmelse for den satiriske sandhed bag figuren. Filmen er den femte i serien, og Strøbye spiller kriminalassistenten i samtlige følgende Olsen-banden-film.


I det hele taget stod 1970'erne i høj grad i folkekomediens tegn for Strøbye - på godt og ondt. Bedst er han hos Balling - værst i den meget ringe "Brand-Børge rykker ud" (1976), hvor han spiller titelrollen. Et sted midt imellem finder vi de tre film om Familien Gyldenkål (1975, -76 og -77) - småplat satire over velfærds-Danmark.


Men han når at markere sit talent for det dramatiske i en lille, men god rolle som den nøgterne, klartseende Kryger i Ole Roos' Tom Kristensen-filmatiseringen "Hærværk" (1977), mens han som psykiateren i Edward Flemings "Rend mig i traditionerne" (1979) mere er en satirisk type end en afrundet figur.
Endelig er det i 1970'erne, at han - igen hos Erik Balling - skaber sin mest gennemslagskraftige og mindeværdige karakter som advokaten Skjold Hansen i tv-serien "Matador" (1978-81). Skjold Hansen fyger gennem serien som en opportunistisk og kynisk, men også jævn og ligetil orkan af et menneske, der er befriende ligeglad med, hvad andre mener om ham - og så veloplagt er Strøbye i rollen, at man ikke kan forestille sig den spillet så godt af nogen anden.


Han entrer 1980'erne som den sadistiske ridefoged i Kaspar Rostrups "Jeppe på bjerget" (1981) og yder en af sine bedste præstationer som Kirsten Rolffes' ubarmhjertige ægtemand i Bille Augusts tv-film "Maj" (1982), et eksempel på hans evne til at dække kraftfulde machofigurer. I et årti, hvor folkekomedien ligger i dvale, genopliver han den - knap så kærkomment - med brask og bram i børnefilmen "Otto er et næsehorn" (1983) og som den gamle rektor i "Den kroniske uskyld" (1985). Han spiller med ti films farceenergi som korrupt sagfører i Morten Korch-parodien "Kampen om den røde ko" (1987) - Strøbye for fuld hørmende damp er og bliver en acquired taste. Men samtidig viser han som Stengårdens ejer i "Pelle Erobreren" (1987), at han stadig kan levere en intenst overbevisende dramatisk præstation - igen som maskulint magtmenneske.


Han har kun manererne at rutte med i den katastrofale folkekomedie "Camping" (1990), overspiller som liderlig læge i farcen "Høfeber" (1991), men er til gengæld sød som bedstefaderen i børnefilmen "Frække Frida og de frygtløse spioner" (1994). Hans foreløbigt sidste film er "Olsen-bandens sidste stik" (1998), hvor hans kriminalassistent Jensen - måske meget sigende - desperat ønsker at komme på pension. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Peer Kaae og Per Kuskner: Axel Strøbye - en tragisk komedie (2012).

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Herlev vor by 2006 Fortæller DK/Dokumentarfilm
Prop & Berta 2001 Borgmester DK/Spillefilm
Dinosaurerne 2000 Jar U/Spillefilm
Olsen-bandens sidste stik 1998 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
H.C. Andersen og den skæve skygge 1998 Teaterdirektøren DK/Spillefilm
Mer' Matador 1998 Medvirkende Tv-dokumentar
Den hemmelige tunnel 1997 Chefens stemme Tv-serie
Die Olsenbande läßt grüßen 1996 Medvirkende Tv-dokumentar
Carl Th. Dreyer - Min metier 1995 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Frække Frida og de frygtløse spioner 1994 Carl, Fridas morfar DK/Spillefilm
Jungledyret 1993 Stemme DK/Spillefilm
Skibet i skilteskoven 1992 Viggo, Direktør for spray-fabrik Tv-serie
Høfeber 1991 Overlæge Klausen DK/Spillefilm
Camping 1990 Kraftværkschef Viborg DK/Spillefilm
Balladen om Carl Th. Dreyer 1989 Ole Olsen Tv-film
Station 13 1988 Simonsen, politidirektør Tv-serie
Pigen i gyngen 1988 Jarl Borgen U/Spillefilm
Kampen om den røde ko 1987 Landsretssagfører DK/Spillefilm
Pelle Erobreren 1987 Kongstrup DK/Spillefilm
Babettes gæstebud 1987 Kusken DK/Spillefilm
Sidste akt 1987 Harry DK/Spillefilm
Den kroniske uskyld 1985 Rektor DK/Spillefilm
Anthonsen 1984 Fredlund Tv-serie
Niels Klims underjordiske rejse 1984 Borgmesteren Tv-serie
Rainfox 1984 Kødgrosserer Brander DK/Spillefilm
Otto er et næsehorn 1983 Hr. Otto Løwe, Viggos far DK/Spillefilm
De uanstændige 1983 Kontorchef Simonsen, Thomas' far DK/Spillefilm
Maj 1982 Hilmer Tv-film
Kidnapning 1982 De Mille DK/Spillefilm
Jeppe på bjerget 1981 Ridefogeden DK/Spillefilm
Olsen-banden over alle bjerge 1981 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
Olsen-bandens flugt over plankeværket 1981 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
Olsen-banden overgiver sig aldrig 1979 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
Rend mig i traditionerne 1979 Dr. Schmidt DK/Spillefilm
Matador 1978 Viggo Skjold Hansen Tv-serie
Olsen-banden går i krig 1978 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
Natmad 1977 Medvirkende Tv-film
Familien Gyldenkål vinder valget 1977 Charles Gyldenkål DK/Spillefilm
Hærværk 1977 Kryger DK/Spillefilm
Olsen-banden deruda' 1977 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
Pas på ryggen, professor! 1977 Latours fars stemme DK/Spillefilm
Brand-Børge rykker ud 1976 Brand-Børge DK/Spillefilm
Familien Gyldenkål sprænger banken 1976 Charles Gyldenkål DK/Spillefilm
Spøgelsestoget 1976 Heinz-Otto von Münsterland, chauffør DK/Spillefilm
Kassen stemmer 1976 Direktør Karmann DK/Spillefilm
Olsen-banden ser rødt 1976 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
Familien Gyldenkål 1975 Charles Iversen DK/Spillefilm
Olsen-banden på sporet 1975 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
Det lykkelige skibbrud 1974 Henrik Tv-film
Olsen-bandens sidste bedrifter 1974 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
Mafiaen - det er osse mig 1974 Olfert DK/Spillefilm
Apollon fra Bellac 1973 Direktøren Tv-film
Fætrene på Torndal 1973 Frands, Mikkels fætter DK/Spillefilm
Olsen-banden går amok 1973 Kriminalassistent Jensen DK/Spillefilm
Nu kan det snart være nok 1972 Poulsen Tv-film
Takt og tone i himmelsengen 1972 Baron Joachim von Hasteen DK/Spillefilm
Rektor på sengekanten 1972 Kulturminister Bosted DK/Spillefilm
Motorvej på sengekanten 1972 Hr. Bosserup DK/Spillefilm
Erotik 1971 Snild Tv-film
Den fine mand 1971 Fægtemester Tv-film
Tjærehandleren 1971 Verner Vestad, distriktslæge DK/Spillefilm
Min søsters børn når de er værst 1971 Onkel Erik DK/Spillefilm
Arseniktimen 1970 Ole Janter Tv-film
Huset på Christianshavn 1970 Holger m.fl. Tv-serie
Mazurka på sengekanten 1970 Rektor Bosted DK/Spillefilm
Ta' lidt solskin 1969 Poul Otto Madsen DK/Spillefilm
Mig og dig 1969 Henning Hansen, jurist DK/Spillefilm
Helle for Lykke 1969 Steffensen, diskoteksejer DK/Spillefilm
Asta Nielsen 1968 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Dyrlægens plejebørn 1968 Cirkusdirektør Don Pedro DK/Spillefilm
Min søsters børn på bryllupsrejse 1967 Erik Lund, børnepsykolog DK/Spillefilm
Min kones ferie 1967 Grosserer Allan Thorsen DK/Spillefilm
Tre mand frem for en trold 1967 Max, journalist DK/Spillefilm
Elsk... din næste 1967 Kostøl, hotelvært DK/Spillefilm
Min søsters børn 1966 Erik Lund, børnepsykolog DK/Spillefilm
Jeg - en elsker 1966 Ole Schmidt DK/Spillefilm
Nu stiger den 1966 Just, Ellehammers ven DK/Spillefilm
Dyden går amok 1966 N.O., højesteretssagfører DK/Spillefilm
Hold da helt ferie 1965 Søren Justesen DK/Spillefilm
Mordet i værtshuset 1965 Medvirkende Tv-film
Biedermann og brandstifterne 1965 Medvirkende Tv-film
Retten på vrangen 1965 Medvirkende Tv-film
Een pige og 39 sømænd 1965 Kaptajn Barker DK/Spillefilm
Mor bag rattet 1965 Racer-Robert DK/Spillefilm
Pigen og millionæren 1965 Max DK/Spillefilm
Flådens friske fyre 1965 Telegrafist DK/Spillefilm
Selvmordsskolen 1964 Dr. X DK/Spillefilm
Gertrud 1964 Axel Nygren DK/Spillefilm
Premiere i helvede 1964 Medvirkende DK/Spillefilm
Tine 1964 Forpagter Sten DK/Spillefilm
En af dagene 1963 Carl Tv-film
Syd for Tana River 1963 Derek DK/Spillefilm
Sekstet 1963 Robert, Elaines mand DK/Spillefilm
Et døgn uden løgn 1963 Jantzen, ejendomshandler DK/Spillefilm
Pigen og pressefotografen 1963 Advokat/ udlejer DK/Spillefilm
Bussen 1963 Lars DK/Spillefilm
Den stundesløse 1963 Medvirkende Tv-film
Den ellevte juni 1962 Medvirkende Tv-film
Duellen 1962 Basse DK/Spillefilm
Midsommerdrøm i fattighuset 1962 Lamme Frederik Tv-film
Oskar 1962 Egon Larsen, Bangs massør DK/Spillefilm
Det stod i avisen 1962 En ven DK/Spillefilm
Han, hun, Dirch og Dario 1962 Henry DK/Spillefilm
Det tossede paradis 1962 Hjalmar DK/Spillefilm
En dag i søværnet 1962 Speaker DK/Dokumentarfilm
Mester Pierre Pathelin 1961 Medvirkende Tv-film
Et feriebarn 1961 Medvirkende Tv-film
En tur i byen 1961 Medvirkende Tv-film
Den grønne elevator 1961 Hother Hoch DK/Spillefilm
Drej m for mord 1961 Medvirkende Tv-film
Den sidste vinter 1960 Erik Sørensen, lægens bror DK/Spillefilm
Fransk uden tårer 1960 Medvirkende Tv-film
Tro, håb og trolddom 1960 Medvirkende DK/Spillefilm
Vintersolhverv 1959 Skyggen Tv-film
Et knudeproblem 1959 Medvirkende DK/Kort fiktion
I havn 1959 Medvirkende Tv-film
Lille rislende kilde 1959 Medvirkende Tv-film
Poeten og Lillemor 1959 Landmåleren DK/Spillefilm
Vor husven Georg 1958 Medvirkende Tv-film
Barberen i Sevilla 1958 Medvirkende Tv-film
Styrmand Karlsen 1958 Medvirkende DK/Spillefilm
Ingen tid til kærtegn 1957 Medvirkende DK/Spillefilm
Kristiane af Marstal 1956 Svendsen, sømand DK/Spillefilm
Ung leg 1956 Garderobemand DK/Spillefilm
I kongens klæ'r 1954 Thorvald Rønne, sergent DK/Spillefilm
Bortførelsen fra Seraillet 1954 Medvirkende Tv-film
Vores lille by 1954 Medvirkende DK/Spillefilm
Det er så yndigt at følges ad 1954 Medvirkende DK/Spillefilm
Jan går til filmen 1954 Regissør DK/Spillefilm
Far til fire i sneen 1954 Norsk portier DK/Spillefilm
Karen, Maren og Mette 1954 Medvirkende DK/Spillefilm
Det gælder livet 1953 Medvirkende DK/Spillefilm
Peter Pan 1953 Dreng / Sørøver U/Spillefilm
Fløjtespilleren 1953 Marinesoldat DK/Spillefilm
Naalen 1951 Indbrudstyv DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.