enda

Christian Arhoff

(1893 - 1973)

Skuespiller. Født 26/1 1893 (Chr. Hansen Jensen), død 9/8 1973 - 80 år gammel. Navneændring til Arhoff pr. 30/11 1910.

Elev på Dagmarteatret i 1914, hvor han samme år fik sin debut. Arhoff fik en omfattende teaterkarrie med engagementer ved bla. Odense Folketeater, derefter (fra 1921) på Teater Bonbonnière, hvor han indledte et meget vellykket samarbejde med Storm P - duoen Storm og Stille - som de siden fortsatte hos Ludvig Brandstrups Co-optimisterne. Kom i 1930 til Apollo-teatret, hvor han blev teatrets førstekomiker gennem 15 år. Medvirkede siden i et utal af revyer og musicals på diverse scener. Han fik stor succes med titelrollen i "Charleys tante", som han efter sigende spillede knap 2000 gange - i træk.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Dansk tonefilms første crazy-komiker og folkekære dyrker af bøssekomik og vrøvlesprog havde en usædvanlig karriere med højder og dybder. De sidste opstod især på grund af et hemmeligt medlemskab af nazistpartiet, afsløret kort efter krigen. Han kom i gabestokken som 'nazi-komiker' under retsopgøret, var ude i kulden i flere år og blev først i 1957, 64 år gammel, endegyldigt taget til nåde. Hvorefter han spillede 23 nye filmroller!

Han medvirkede i 1923 - sammen med sit forbillede Storm P - i den første 20 minutter lange eksperimenterende talefilm, "Den talende Film". Og op gennem 1920'rene var han stadig mere aktiv som stumfilmsspiller med Fy & Bi. Og han har da også pudsige momenter som ekstravagant teaterdirektør i Fy & Bi-filmen "Han, hun og Hamlet" (1932). Han dannede derpå uden større succes filmpar med Marguerite Viby (Sus og Stille). Bedre lykkes "Københavnere" (1933), hvor hans pludrende sprogblomster vandt folkeyndest: "Okke-nej, okke-ja. Tullelut, takkelak". Brokker, han allerede har afprøvet med succes på teatret. Glimtvis skimtes en original komediant. Og i "Fange Nr. 1" (1935) spillede han sammen med Storm P, med hvem han havde haft succes i komiker-duoen Storm og Stille.

Inspirationen fra Storm P springer ud i fuldt flor i "Rasmines Bryllup" (1935), hvor han som Johannes Meyers snusfornuftige viktualiehandlernabo Nummesen overrasker med herligt absurdistisk og underfundig dead pan-komik - bl. a. i visen "Der står en Bænk i Haven", selvironisk tolket i duet med Helga Frier. Nummesen er en rendyrket Storm P'sk figur. Og lige så konsekvent karakterkomik er hans lille pletskud af en tvær kemi-professor i Herman Bang-filmen "Sommerglæder" (1940), med den lakoniske replik: "Det er nogle mærkelige vittigheder, man har i provinsen!"

Også samarbejdet i hele otte film med instruktøren Johan Jacobsen bryder hans publikumsleflende lavkomik-stil. Her viser han et let touch som uskyldig hverdagsklovn, ofte ikke så dum endda. I Jacobsens "Tag det som en Mand" (1941) bringer han Johannes Meyer fra koncepterne ved at spille døvstum - en inspireret højkomisk scene.

I den sprudlende veloplagte "Ballade i Nyhavn" (1942) er han specielt adræt som vaneforbryder og fingerfærdig tryllekunstner, og i Stig Lommers ellers meget ujævne "Lev Livet let" (1944) viser en enkelt scene, hvor han forvilder sig ned under bordene ved et fornemt selskab, hvor sjov han kunne være. "Moster fra Mols" (1943), "Bedstemor gaar amok" (1944) og endelig "Panik i Familien" (1945), hvor han danner duo med Ib Schønberg, domineres derimod af traditionel Arhoff-komik.

Efter at være blevet lagt på is på grund af sin dumhed under Besættelsen gjorde han come-back i farcen "Den stjålne minister" (1949), hvor hans crazy-komik kun glimter meget sporadisk i uinspirerede omgivelser. Heller ikke opfølgeren "Lyn-fotografen" (1950) vakte bifald. I begge har han hovedroller. Og da han dukkede op i sit andet come-back i 1957, "Lån mig din kone", er han totalstivnet i bedagede manerer, en udvandet birolle-nummermand. I Morten Korch-filmene erstattede han Peter Malberg som komisk indslag efter Malbergs død.

Først i sin sidste filmrolle i Edward Flemings "- og så er der bal bagefter" (1970) fik han mod til at spille prunkløs menneskekomedie som en aldrende melankolsk bøsseskuespiller - en af hans bedste præstationer. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Poul Malmkjær: Okkenej Okkeja. Komikeren Chr. Arhoff - en biografi (2000).

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
- og så er der bal bagefter 1970 Nolle DK/Spillefilm
Mig og min lillebror og Bølle 1969 Rasmus Rasmussen, landbetjent DK/Spillefilm
Boubouroche 1968 Cafétjener Tv-film
De røde heste 1968 Jørgen Senille, træner DK/Spillefilm
Lille mand, pas på! 1968 Kriminalbetjent Jensen, kaldet Baronen DK/Spillefilm
Mig og min lillebror og storsmuglerne 1968 Rasmus Rasmussen, landbetjent DK/Spillefilm
Mig og min lillebror 1967 Landbetjenten DK/Spillefilm
Brødrene på Uglegaarden 1967 Hans DK/Spillefilm
Krybskytterne på Næsbygaard 1966 Nic. DK/Spillefilm
Næsbygaards arving 1965 Ole DK/Spillefilm
Don Olsen kommer til byen 1964 Hoteldirektør DK/Spillefilm
Kampen om Næsbygaard 1964 Nick, gartner DK/Spillefilm
Da kongen var knægt 1963 Sir Pelinore U/Spillefilm
Prinsesse for en dag 1962 Thomsen DK/Spillefilm
Der brænder en ild 1962 Nik DK/Spillefilm
Den grønne elevator 1961 Max DK/Spillefilm
Min kone fra Paris 1961 Henriksen DK/Spillefilm
Farinelli 1961 Medvirkende Tv-film
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre 1961 Fyrværkerimester DK/Spillefilm
Apollon fra Bellac 1960 Generaldirektør Tv-film
Det skete på Møllegaarden 1960 Mikkel Vind DK/Spillefilm
Far til fire på Bornholm 1959 Frisør DK/Spillefilm
Kærlighedens melodi 1959 Willie, bartender DK/Spillefilm
Vi er allesammen tossede 1959 Fotograf DK/Spillefilm
Vagabonderne på Bakkegaarden 1958 Klinke-Hans DK/Spillefilm
Pigen og vandpytten 1958 Blok, bogholder DK/Spillefilm
Mor skal giftes 1958 Frederik, tjener hos konsulinden DK/Spillefilm
Lån mig din kone 1957 Halfdan Knudsen, repræsentant DK/Spillefilm
Fuld af Fiduser 1956 Medvirkende Antologi
Lyn-fotografen 1950 Jens DK/Spillefilm
Den stjålne minister 1949 Peder Pedersen, stud. perpetuus DK/Spillefilm
Sejr i første omgang 1945 Stemme DK/Reklamefilm
Panik i Familien 1945 Hansen + Landevejsridder DK/Spillefilm
Mens Sagføreren sover 1945 Magnus Stripp DK/Spillefilm
Lev Livet let 1944 Medvirkende DK/Spillefilm
Bedstemor gaar amok 1944 Galde, doktor i sindssygdomme DK/Spillefilm
Moster fra Mols 1943 Hans Nielsen, Slagter DK/Spillefilm
Thi kendes for Ret 1942 Medvirkende DK/Kort fiktion
Baby paa Eventyr 1942 Thomsen, p.t. Reklamekonsulent DK/Spillefilm
Ballade i Nyhavn 1942 Mathisen, Ejer af Nyhavnshotel DK/Spillefilm
Saa gik 1941 1941 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Tag det som en Mand - ! 1941 Peter, maler DK/Spillefilm
Kan De huske? Køge gennem 25 Aar 1940 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
I de gode gamle Dage 1940 Pater Stefan, gejstlig på Trollenæs DK/Spillefilm
Sommerglæder 1940 Lindegaard DK/Spillefilm
Kender De Københavns Idrætspark? 1939 Medvirkende Dokumentariske optagelser
En lille Tilfældighed 1939 Medvirkende DK/Spillefilm
Under Byens Tage 1938 Pihl, Kunstner DK/Spillefilm
Forumfilmen 1937 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Cocktail 1937 Medvirkende DK/Spillefilm
Flaadens blaa Matroser 1937 Jonas Trippesen, kok DK/Spillefilm
6. Trækning 1936 Peter Blomberg DK/Spillefilm
Fange Nr. 1 1935 Felix DK/Spillefilm
Rasmines Bryllup 1935 Nummesen, urtekræmmer DK/Spillefilm
Apolloteatrets Kunstnere besøger Carlsberg 1934 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Skaf en Sensation 1934 Stille DK/Spillefilm
Flugten fra Millionerne 1934 James, Johns kammertjener DK/Spillefilm
Københavnere 1933 Direktør Hans Pedersen DK/Spillefilm
Saa til søs 1933 Stille DK/Spillefilm
Med fuld Musik 1933 Digteren DK/Spillefilm
Han, hun og Hamlet 1932 Teaterdirektør DK/Spillefilm
Pas paa Pigerne 1930 En vandrefugl DK/Spillefilm
Kys, Klap og Kommers 1929 Vennen DK/Spillefilm
Højt paa en Kvist 1929 Balletmesteren DK/Spillefilm
Kraft og Skønhed 1928 Peter, Browns nevø DK/Spillefilm
Storm og stille 1923 Medvirkende DK/Kort fiktion
Den talende film 1923 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Den mystiske Tjener 1917 Medvirkende DK/Spillefilm
500 Kroner inden Lørdag 1915 Medvirkende DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.