enda

Ebbe Rode

(1910 – 1998)

Skuespiller. Født 10/5 1910, død 23/5 1998 - 88 år gammel. Gift 1º i 1939 med skuespiller Bodil Kjer (1917-2003) - ægteskabet opløst, 2º i 1949 med skuespiller Helle Virkner (1925-2009) - ægteskabet opløst, 3º med skuespiller Nina Pens (1929-92). Far til skuespiller Martin Rode (1961-89), som han fik sammen med Nina Pens.

Efter at have arbejdet nogle år som bladtegner på Berlingske Tidende, debuterede han på Dagmarteatret i 1931. Året efter blev han knyttet til Det kgl. Teater og vakte interesse med en naturlig spillestil, som gjorde, at han kom til at repræsentere noget nyt og 'moderne'. Ebbe Rode blev hurtigt en af Danmarks mest populære yngre skuespillere. I 1956 valgte han at forlade nationalscenen og optrådte i de næste ti år ved skiftende teatre, både i København og provinsen. I 1965 vendte han tilbage til Det kgl. Teater og kom her først og fremmest til at spille en lang række af klassiske roller hos Ipsen, Molière, Holberg og Strindberg.

Ebbe Rode var aktiv på scenen i en høj alder og huskes fra karrierens sidste år især for opførelsen af "Kærestebreve" i samspil med Bodil Kjer.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Intet i Ebbe Rodes 58-årige filmkarriere har været helt ligetil. Han startede som matiné- og teenageidol, men manglede indre forudsætninger for at udfylde den romantiske helterolle. Siden blev han skurk - og ofte effektfuld, men uden det sidste tilskud af råstyrke i sine mest voldsomme roller. Han har været meget morsom i adskillige komedier, men i skyggen af den kvindelige stjerne (Marguerite Viby, Birgitte Reimer). Og da han som moden mand for alvor slog igennem som karakterskuespiller på teatret, blev der længere mellem hans ofte lidet inspirerende filmroller.


Alligevel er det blevet til en række betydelige præstationer, med kammertjeneren i "Harry og kammertjeneren" (1961) som den mest folkekære. Men Rode regnede med fuld ret sin desperado i "Kristinus Bergman" (1948) for en mindst lige så vigtig indsats, selv om den kendes af langt færre. Og han har guddommeligt inspirerede øjeblikke i komedier som "Frøken Vildkat" (1942), "Som du vil ha' mig -" (1943), "Jeg elsker en anden" (1946) og "Vi som går stjernevejen" (1956).br>
1940'erne blev Rodes store film-tiår, men han startede allerede tidligt i 1930'erne, særdeles uheldigt. Han gjorde sig efter eget udsagn ufrivilligt til grin i det kulørte melodrama "Tango" (1933), hvor primadonnaen Else Skouboe havde udset ham til at spille Tango Bars violinvirtuos og kvindebedårer Jossi - "ikke den lykkeligste idé, man kunne undfange," som Rode selv har formuleret det.


Han er mere kompetent som student i "Provinsen kalder" (1935), men både film og rolle er af lav kvalitet. Langt bedre på alle fronter er "Millonærdrengen" (1936), skrevet af Kjeld Abell og instrueret af det store stumfilmsnavn A. W. Sandberg. Her giver Rode ubesværet skarphed og styrke til den unge klassebevidste søn i den fattige, men frisindede familie, der tager den bortløbne millionær til sig.


Han står i stampe, ofte noget stivbenet, som kvaksalveren Carl Alstrups søn i "Den kloge Mand" (1937) og som klichéopfattelsen af en ung kunstmaler i "Balletten danser" (1938) - i sidstnævnte har han dog et glimtvis charmerende samspil med sin nybagte hustru Bodil Kjer.


Til gengæld er 1942 et sandt gennembrudsår med fire hovedroller, alle forskellige. I "Frøken Vildkat" (1942) er han den bebrillede tørvetriller over for Marguerite Vibys pep-pige og har herlige slapstick-øjeblikke: et gag med flyvske pengesedler er f. eks. en Buster Keaton værdigt. Hans berømte bandit Stenmåren i Bodil Ipsens og Lau Lauritzens "Afsporet" virker i dag noget gemacht og overspillet - i lighed med hans energiske titelrollespil i det Matador-lignende drama "Søren Søndervold", hvor han er en skrupelløs hævner og stræber, men fuld af haj-grinende charme som skalkeskjul for målbevidstheden. Det er en effektfuld folkekomedie-præstation. Endelig viser "Lykken kommer" hans sans for afslappet intim komedie: han er den forlystelsessyge unge nygifte, der lærer at værdsætte hverdagens simple glæder.


Han varierer sin tørvetriller i Johan Jacobsens underfundige komedie "Som du vil ha' mig" (1943), også her med flere øjeblikke af kostelig urkomik. Og 1944 bliver igen et stort år med ikke mindre end fem varierede roller. I "Familien Gelinde" (1944) er han tiltalende som kompromisløs ung kunstner og varm familiefar, mens hans fyrbøder i "Frihed, Lighed og Louise" (1944) trækkes lidt for hurtigt op af karikatur-skuffen. Til gengæld er der både nuancering og følelsesdybde i hans nænsomme arbejderportræt i Charles Tharnæs' baggårdshistorie "Spurve under Taget" (1944). Hans sjuft i episodefilmen "Otte Akkorder" (1944) males i grelle farver, mens hans jævne millionær i Tharnæs' romantiske komedie "To som elsker hinanden" (1944) lige modsat holdes i mellemtoner.


Rode var blandt de skuespillere, der gav tyskerne den koldeste skulder under Besættelsen, og efter et - af Frihedsrådet anbefalet - Sveriges-ophold var han selvskrevet til en rolle i den først udsendte danske modstandsfilm "Den usynlige Hær" (1945), skrevet af Knud Sønderby. Men den underspillede stil, instruktøren Johan Jacobsen anlægger, virker mere som en spændetrøje end som en inspiration i det neddæmpede portræt af den valne, virkelighedssky arkitekt, der til sidst griber til våben - selv om Rode har et godt øjeblik, hvor han instinktivt krymper sig, da en pistol smides på bordet foran ham.


I "Ditte Menneskebarn" (1946) går han til den anden yderlighed og tegner plattenslageren og skærslipperen Johannes med bred, grov pensel som den inkarnerede upålidelighed. En figur af betydelig, men udvendig effekt. Det klæder ham at være tilbage i komediegenren med Marguerite Viby i "Jeg elsker en anden" (1946), hvor han igen viser sine evner for slapstick i en virtuos fuldemandsscene.


Herefter kom en sort trilogi, der udgør hans bedste indsats i den alvorlige genre: Ole Palsbos "Ta' hvad du vil ha'" (1947), Astrid og Bjarne Henning-Jensens smukke, indtrængende film noir, "Kristinus Bergman" (1948) og Asbjørn Andersens "John og Irene" (1949). I alle tre film finder Rode en ny sammenbidt og næsten hårdkogt facon som forbitret outsider, der er involveret i forskellige grader af kriminalitet og hjemsøgt af indre dæmoner. På flere måder en hjemlig udgave ef Humphrey Bogart.


"Ta' hvad du vil ha'" lancerer ham som udspekuleret hævner, "Kristinus Bergman" som hærdet kupmager, "John og Irene" som desperat og til slut voldelig artist på turné med Bodil Kjer.


I denne filmtrio arbejder hans basale udstråling af intelligens for ham: disse forkrøblede eksistenser kunne have opnået en plads i solen. Bedst er hans Kristinus Bergman, tyst og bitter, besat af fortiden og af at gribe sin sidste chance. Lidt svagere hans John i John og Irene, hvor han ikke helt rammer figurens voldelige impulsivitet.


Efter at have været rigeligt frelst, men også troværdigt tænksom og ildfuld som den idealistiske vandrelærer i Grundlovsfilmen "For frihed og ret" (1949) går han til den modsatte yderlighed med to skurkeportrætter: i Charles Tharnæs' "Din fortid er glemt" (1950) og Johan Jacobsens "Nålen" (1951). De er ikke uefne, men ringe skrevet. Rode er dog betydelig mere skræmmende infam og sadistisk i Tharnæs-filmen end i "Afsporet". I trekantsdramaet "Firetyve timer" (1951) er han den ludkedelige ægtemand, Astrid Villaume er lige ved at bedrage, en kultiveret, underligt visnet præstation. Når den unge Rode bliver for sagtmodig, svinder han ind.


Fra nu af var der længere pauser mellem filmopgaverne. Han foretager en norsk udflugt med "Det kunne vært deg" (Vore små fejltrin, 1952), som fjerde hjul i filmens erotiske firkantdrama. Og genfinder lidt af sit gamle humør som verdensfjern videnskabsmand i Johan Jacobsens underholdende komedie "Vi som går stjernevejen" (1956). Her er Viby skiftet ud med Birgitte Reimer, og Rode har mod slutningen en meget grinagtig scene, hvor han kalder til orden under en kaotisk teaterpremiere. I den syrlige H. C. Branner-film "Jeg elsker dig" (1957) sidder han - som i "Firetyve timer" - fast i et kedeligt ægteskab, med det samme resultat: en småkedelig præstation.


Men igen redder en komedie ham: "Harry og kammertjeneren" (1961) gør Bent Christensen og Leif Panduro til et lunt moderne eventyr om klassernes forbrødring i det nye velfærds-Danmark, og Rodes kammertjener bliver folkeeje som en komisk-solidarisk fremstilling af åndsaristokrati med et menneskeligt ansigt.


I Peer Guldbrandsens "Det stod i avisen" (1962) er han atter tilbage i ægteskabsfælden, denne gang plaget af barnløshed med Berthe Qvistgaard. Guldbrandsen anviser adoptionsløsningen, med forlorent resultat. Rodes pondus og intelligens redder ham nogenlunde helskindet gennem Carl Th. Dreyers "Gertrud" (1964), hvor han er den fejrede digter Lidman og spiller sammen med sin daværende hustru Nina Pens Rode - hvis 'spille' ikke er for stærkt et ord om Dreyers stillesiddende, repliktyngede sofafigurer.


"Naboerne" (1966) er løssluppen parcelhuskrig med instruktøren Bent Christensen og forfatteren Leif Panduro i farcehumør - et fremskridt. Men ægteskabs-forbandelsen vender atter tilbage i Astrid Henning-Jensens pseudofølsomme trekantsdrama "Utro" (1966), hvor hans karklud af en gift litteraturanmelder forelsker sig i Lone Hertz' langt yngre psykologistuderende. Her gøres han handlingslammet i en grad, der ribber hans figur for interesse og sympati.
Hans sidste filmhovedrolle, spillet på engelsk, bliver den kultiverede jødiske familiefar Stein i Bent Christensens uspændende "Oktoberdage" (1970) om organiseringen af jødernes flugt til Sverige i 1943.


Han er Overclausen i tv-serien "Livsens Ondskab" (1972) efter Gustav Wied. Og i sin afsluttende birolle-aktivitet giver han menneskelighed og format til en kræfttruet sagfører i Panduros tv-spil "Anne og Paul" (1975), til en vævende chefredaktør i "Hærværk" (1977) og til en rektor i "Rend mig i traditionerne" (1979) - og skærer på eget initiativ sin replik i "Babettes gæstebud" (1987) ned til: "Halleluja!"


Til gengæld får han en hovedrolle i Birger Larsens og Lotte Tarps fine lille tv-film "Længe leve friheden!" (1994) om det korte møde mellem en små-senil gamling og en 8-årig pige på flugt hjemmefra. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Ebbe Rode: Åben dagbog fra et tiår (1957). Ebbe Rode: Møde med Albert Schweitzer (1959). Ebbe Rode: Troldguld (erindringer, 1958). Ebbe Rode: På stikord (1970). Ebbe Rode: Fodnoter i øjenhøjde (1977). Ebbe Rode: En brevveksling om det at være skuespiller (med Johannes Sløk, 1973). Niels Birger Wamberg (red.): Lys badet i skygger (erindringer, 1984).

Læs om DFI Bibliotekets Ebbe Rode særsamling

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Kærestebreve 1994 Andrew Tv-film
Længe leve friheden 1993 Alfred Rising Tv-film
Guds gøgler - et portræt af Sam Besekow 1992 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Høfeber 1991 Landsretspræsident DK/Spillefilm
Sidste akt 1987 Mr. Osborne DK/Spillefilm
Babettes gæstebud 1987 Christopher DK/Spillefilm
De uanstændige 1983 Conrad Thamms DK/Spillefilm
Rend mig i traditionerne 1979 Lektor Jacobsen DK/Spillefilm
Fruentimmerskolen 1978 Medvirkende Tv-film
Jean de France 1977 Medvirkende Tv-film
Hærværk 1977 Redaktør Iversen DK/Spillefilm
Aladdin eller Den forunderlige lampe 1975 Sultan Soliman Tv-serie
Dialog på skærmen 1974 Medvirkende DK/Kort fiktion
Misantropen 1974 Oronte Tv-film
Apollon fra Bellac 1973 Herren fra Bellac Tv-film
Livsens ondskab 1972 Overlærer Clausen Tv-serie
Mascarade 1972 Jeronimus Tv-film
Frøken Rosita - Blomsternes sprog 1970 Don Martin Tv-film
Oktoberdage 1970 Leo Stein DK/Spillefilm
Ardele 1968 Medvirkende Tv-film
Københavnerliv 1968 Mr. Mackeprang Tv-serie
Tartuffe 1968 Medvirkende Tv-film
Tre mand frem for en trold 1967 Professor DK/Spillefilm
Naboerne 1966 Tandlæge Gormsen DK/Spillefilm
Utro 1966 Medvirkende DK/Spillefilm
Der er noget i luften 1964 Medvirkende Tv-film
Gertrud 1964 Gabriel Lidman DK/Spillefilm
Candida 1964 Medvirkende Tv-film
Den føjelige elsker 1963 Medvirkende Tv-film
Generalinden 1963 Apoteker Tv-film
Det stod i avisen 1962 En mand, der gerne vil være far DK/Spillefilm
Bacchusfesten 1961 Medvirkende Tv-film
Harry og kammertjeneren 1961 Fabricius, kammertjener DK/Spillefilm
Søskende 1961 Medvirkende Tv-film
Et brev til en søn 1961 Medvirkende Tv-film
Jeg elsker dig 1957 August DK/Spillefilm
Vi som går stjernevejen 1956 Magisteren DK/Spillefilm
Dr. Knock 1955 Medvirkende Tv-film
Kivfuglen 1955 Medvirkende Tv-film
Den lykkelige rejse 1955 Medvirkende Tv-film
Naalen 1951 Lorentzen, alias "Naalen" DK/Spillefilm
Fireogtyve timer 1951 Mariannes mand, byretsdommer DK/Spillefilm
Din fortid er glemt 1950 Robert DK/Spillefilm
Mikkel 1950 Speaker DK/Dokumentarfilm
For frihed og ret 1949 Rasmus Nielsen DK/Spillefilm
John og Irene 1949 John DK/Spillefilm
Kristinus Bergman 1948 Kristinus Bergman DK/Spillefilm
Jean Hersholt i København 1948 Medvirkende Dokumentariske optagelser
5. maj i Tuborg Havn 1948 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Ta', hvad du vil ha' 1947 Kurt Bergholtz DK/Spillefilm
Familien Swedenhielm 1947 Rolf Swedenhielm jr. DK/Spillefilm
4. Maj 1946 1946 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Hollands børn 1946 Speaker DK/Dokumentarfilm
Den danske Brigade 1946 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Diverse ugerevyindslag 1945-1946 1946 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Jeg elsker en anden 1946 John, ansvarsløs ung mand DK/Spillefilm
Ditte menneskebarn 1946 Johannes DK/Spillefilm
Det gælder din Frihed 1946 Speaker DK/Dokumentarfilm
Den usynlige Hær 1945 Jørgen DK/Spillefilm
Familien Gelinde 1944 Gelinde, teatermaler DK/Spillefilm
Spurve under Taget 1944 Carl, en ung ensom Mand DK/Spillefilm
To som elsker hinanden 1944 Torben Holm DK/Spillefilm
Frihed, Lighed og Louise 1944 Walther Henningsen, kedelpasser DK/Spillefilm
Otte Akkorder 1944 Thomsen, plattenslager DK/Spillefilm
Som du vil ha' mig - ! 1943 Frederik Holm, Dr. Med. DK/Spillefilm
Søren Søndervold 1942 Søren Søndervold, Lars' søn DK/Spillefilm
Frøken Vildkat 1942 Peter Bruun DK/Spillefilm
Afsporet 1942 Janus Jensen, kaldet "Stenmåren" DK/Spillefilm
Lykken kommer 1942 Ole Hagen DK/Spillefilm
Balletten danser 1938 Jørgen Frandsen, ung maler DK/Spillefilm
Den kloge Mand 1937 Ulf Thomsen, Rasmus' søn DK/Spillefilm
Millionærdrengen 1936 Ralph, Modetegner DK/Spillefilm
Provinsen kalder 1935 Hans, Frosts Søn DK/Spillefilm
Tango 1933 Jossy Lindtner, jazz-dirigent DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.