enda

Edward Fleming

(1924 - 1992)

Skuespiller, instruktør. Født 25/7 1924 (Flemming Møller), død 12/6 1992 - 67 år gammel.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Edward Fleming - bedst kendt som instruktør - bærer måske prisen som den mandlige danske tonefilmsskuespiller med den mest eksotiske karriere. - "Jeg er en femterangs skuespiller med stjerneudstråling," sagde han selv.

Efter eget udsagn medvirkede han i første halvdel af 1950'erne i 36 italienske film, inden han i tiårets anden halvdel synes at være blevet akrobatisk nøgendanser på den store varieté Lido i Paris. Småroller i fransk film blev det også til.

Flemings filmflotte ydre og perfekte fysik - afsløret i et pressebillede i 1956, hvor han ses som mande-pinup i Cannes - var utvivlsomt med til at skaffe ham roller. Men interessen for filmarbejdet både foran og bag kameraet var seriøs nok og skaffede ham i 1966 ind på det første instruktørhold på den nyoprettede danske filmskole.

Han debuterede i 1952 i krigsfilmen "Carica eroica" som kujonagtig italiensk officer, der forvandles til helt - ingen bemærkelsesværdig film. Men ellers var det ikke rene B-film, Fleming medvirkede i. Jean Gabin (Natlokale), Sophia Loren (Pigen fra floden) og Vittorio Gassman var stjerner i nogle af de film, hvor han stod betydeligt længere nede på rollelisten - f. eks. som Edoardo Flamming i "La grande speranza" ("Det store håb", 1954), hvor han spiller en engelsk ubåds-kaptajn. Filmen fik en pris ved den nyindstiftede Berlin-festival. Og "La tratta delle bianche" ("Kvinder til salg", 1952) er instrueret af den ganske habile Luigi Comencini.

Fleming videreførte sin smårolle-aktivitet i dansk film, mest som uniformeret gorilla i Olsen-bande-film. En enkelt gang træder han dog helt ud af stereotypen - karakteristisk nok i en Lars von Trier-film. Han er den tragiske tyske officer i Triers filmskoleafgangsfilm "Befrielsesbilleder" (1982), ramt af romantisk nederlag, forrådt og forfulgt af en gangsteragtig modstandsbevægelse.
Trier fanger her det dobbelttydige ved Flemings tilsyneladende så mandigt firskårne fremtoning: noget blødt og forfinet i det lysende blik modsiger macho-fysikken. Mærkeligt nok fandt ingen senere på at anvende det skævt foruroligende hos denne skuespiller, der mere og mere groede fast i rollen som folkelig filminstruktør. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Motormagasinet 2004 Sanger Tv-serie
Skønheden og udyret 1991 Oversættelse U/Spillefilm
Den lille havfrue 1989 Oversættelse U/Spillefilm
Station 13 1988 Instruktion Tv-serie
Oliver & Co 1988 Instruktør (danske stemmer) U/Spillefilm
Sidste akt 1987 Instruktion DK/Spillefilm
Ballerup Boulevard 1986 Chauffør DK/Spillefilm
Rejsen til Amerika 1986 Dansk version U/Spillefilm
Den kroniske uskyld 1985 Instruktion DK/Spillefilm
De uanstændige 1983 Instruktion DK/Spillefilm
Rejseholdet 1983 H.C. Jensen Tv-serie
Befrielsesbilleder 1982 Leo Mendel DK/Kort fiktion
Olsen-banden over alle bjerge 1981 Bang-Johansens bodyguard i Paris DK/Spillefilm
Mads og Mikkel 1981 Instruktør (dansk version), Oversættelse U/Spillefilm
Sparekassen 1980 Instruktion Tv-film
Strejferne 1980 Tommy Tv-film
Rend mig i traditionerne 1979 Instruktion DK/Spillefilm
Nedrykning 1979 Medvirkende Tv-film
Olsen-banden overgiver sig aldrig 1979 Civilbetjent DK/Spillefilm
Lille spejl 1978 Instruktion, Filminstruktør DK/Spillefilm
Olsen-banden går i krig 1978 Tysker DK/Spillefilm
Hør, var der ikke en som lo? 1978 Kirkegårdsbetjenten DK/Spillefilm
Troubadouren 1977 Kreon Tv-film
Smertens børn 1977 Medvirkende DK/Spillefilm
Olsen-banden deruda' 1977 Vagtmand DK/Spillefilm
Den korte sommer 1976 Instruktion DK/Spillefilm
Lyse udsigter 1976 Instruktion Tv-film
En by i provinsen 1976 Tobias Tv-serie
Hjerter er trumf 1976 Ansat på byggeplads DK/Spillefilm
Olsen-banden ser rødt 1976 Hollænderens chauffør DK/Spillefilm
Sønnen fra Vingården 1975 Nipper, karl på Vingården DK/Spillefilm
Skipper & Co. 1974 Medvirkende DK/Spillefilm
Nøglehullet 1974 Produktionsleder DK/Spillefilm
I Adams verden 1973 Ung mand i baren Tv-film
Mig og mafiaen 1973 Klumpens håndlanger DK/Spillefilm
Man sku' være noget ved musikken 1972 Værtshusgæst DK/Spillefilm
Olsen-bandens store kup 1972 Lufthavnsbetjent DK/Spillefilm
Hånden på hjertet - passer du på det? 1972 1. instruktørassistent DK/Dokumentarfilm
Guld til præriens skrappe drenge 1971 Stort brød DK/Spillefilm
Med kærlig hilsen 1971 Ballonskipper i 1820 DK/Spillefilm
- og så er der bal bagefter 1970 Instruktion DK/Spillefilm
Olsen-banden på spanden 1969 Instruktørassistent DK/Spillefilm
Mystik om et knald på Amager 1968 Instruktion DK/Kort fiktion
SS 1968 Medvirkende DK/Kort fiktion
Tegneserie 1968 Medvirkende DK/Kort fiktion
Olsen-banden 1968 Motorcykelbetjent DK/Spillefilm
Hjemturen 1967 Instruktion DK/Kort fiktion
Episode 1967 Instruktørassistent DK/Kort fiktion
Magasin 1966 Instruktion DK/Kort fiktion
Slå først Frede 1965 Agent IV DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.