enda

Gudrun Houlberg

(1889 - 1940)

Skuespillerinde. Født 21/2 1889, død 14/1 1940 - 50 år gammel. Gift 1° med operasanger Helge Nissen (1871-1926), 2° i 1932 med ingeniør Poul Middelboe (ægteskabet opløst).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole og debut på teatret i 1906, hvor hun siden fik ansættelse. I 1914 rykkede hun til Dagmarteatret og blev der til 1918 for derefter at vende tilbage til Det kgl. Teater. Trak sig tilbage fra teaterarbejdet i 1933.

Debuterede i 1910 hos Nordisk Film, hvor det bare blev til den ene film. I 1912 kom hun til Skandinavisk-Russisk Handelshus og blev snart én af selskabets førende kvindelige stjerner. Med sin mørke, blide skønhed var hun en helt anden type end selskabets anden store hovedkraft, den lyse og fanden-i-voldske vovehals Emilie Sannom. Det blev til knap 30 film, inden hun i 1916 lod sig engagere hos Nordisk Film. Her fik hun rollen som cirkusprinsessen Daisy i A.W. Sandbergs trekantsdrama "Kloven" (indspillet i 1916, premiere 1917), hvor hun spillede overfor Valdemar Psilander, som hun dannede par med, indtil hans pludselige død året efter. Filmen blev en af selskabets største kunstneriske succes'er i perioden. Gudrun Houlberg var en alsidig skuespillerinde, og hos Nordisk medvirkede hun i kærlighedsdramaer og -lystspil såvel som i Lau Lauritzens farcer. I Sandbergs "Det døde Skib" (premiere 1920) spiller hun skibsdreng! I foråret 1918 forlod hun Nordisk og filmarbejdet.

Litteratur: Jan Nielsen: A/S Filmfabriken Danmark (2003).

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Skaf en Sensation 1934 Frk. Thomsen DK/Spillefilm
Præsten i Vejlby 1931 Aalsø-præstens kone DK/Spillefilm
Blind Passager 1920 Edith, professorens datter DK/Spillefilm
Manden, der sejrede 1920 Ellinor, Rewes' datter DK/Spillefilm
Prinsens Kærlighed 1920 Melitta, Schönstadts datter DK/Spillefilm
Det døde Skib 1920 John, skibsdreng DK/Spillefilm
Kærlighedsleg 1919 Amy Walker DK/Spillefilm
Godsejeren 1919 Ellinor, James' datter DK/Spillefilm
Grevindens Ære 1919 Prinsesse Alexis, fyrstedatter DK/Spillefilm
Lykkens Blændværk 1919 Eva, godsejerens datter DK/Spillefilm
Skandalemageren 1919 Mercia, Francis' datter DK/Spillefilm
Kornspekulanten 1918 Inger, korngrosserens datter DK/Spillefilm
Hjertebetvingeren 1918 Millicent Town DK/Spillefilm
Hans Kæreste 1918 Esther DK/Spillefilm
Ægteskabshaderne 1918 Daisy, Singletons datter DK/Spillefilm
Den grønne Bille 1918 Violet, Hornes datter DK/Spillefilm
Brændte Vinger 1917 Agnes West DK/Spillefilm
Klovnen 1917 Daisy, Bundings datter DK/Spillefilm
Expeditricen fra Østergade 1917 Alice, Eriks hustru DK/Spillefilm
Vera 1915 Vera, Frantz' hustru DK/Spillefilm
Den Stærkeste 1915 Jolante, grevens datter DK/Spillefilm
Lidenskabens Magt 1915 Helene, Nybloms datter DK/Spillefilm
I Storm og Stille 1915 Alice, Clarks datter DK/Spillefilm
Enhver 1915 Sylvia, Enhvers elskede DK/Spillefilm
Britta fra Bakken 1915 Britta, Mor Marthas datter DK/Spillefilm
Fattig og rig 1915 Maud, Jones' datter DK/Spillefilm
Den Fremmede 1914 Carla, Wangs kone DK/Spillefilm
Letsind 1914 Johanne, enkefruens datter DK/Spillefilm
Kvinder 1914 Mira DK/Spillefilm
En Sømandsbrud 1914 Lillian Bennet DK/Spillefilm
Arveprinsen 1914 Mercedes, hertugens datter DK/Spillefilm
Hans første Kærlighed 1914 Sibyl DK/Spillefilm
Lykkeligt Ægteskab 1914 Fru Breit DK/Spillefilm
Den sorte Varieté 1913 Carmen, danser i varieté DK/Kort fiktion
For evigt 1913 Agathe, Fritz' hustru DK/Spillefilm
Haanden, der griber 1913 En brud DK/Spillefilm
Hjertedoktoren 1913 Gertrud von Ahrenskjold, Isas niece DK/Spillefilm
Katastrofen i Dokken 1913 Rolands søster DK/Spillefilm
De Dødes Ø 1913 Flora, dr. Critius' guddatter DK/Spillefilm
Spejderen 1912 En ung dame DK/Spillefilm
Konfetti 1912 Therese Savain DK/Spillefilm
Dødsridtet 1912 Kate Holborg, ung enke DK/Spillefilm
Den hvide Klovn 1912 Kunstberiderske DK/Kort fiktion
Gift dig - gift dig ikke 1912 Nelli Elmer DK/Spillefilm
Det blaa Blod 1912 Godsejerdatter og grevens brud DK/Spillefilm
Slægten 1912 Karen, Alvildas datter af 1. ægteskab DK/Spillefilm
Elskovsbarnet 1910 Suzanne, vicomtens datter DK/Kort fiktion
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.