Dødsridtet

Kate Holborn var ung, smuk og uafhængig og førte en behagelig tilværelse på sin elegante villa i udkanten af byen. Hun levede et temmelig stille liv, der kun en gang imellem blev afbrudt af hendes to veninder, der havde fulgt hende trofast i hendes ungpigetilværelse, ægteskab og enkestand. En dag kom Kate ved et tilfælde op til en af byens største fotografer, og her fængsledes hun stærkt af et portræt af en ung, smuk mand, der fandtes i fotografens udhængsskab. Hun tog fotografiet med sig hjem, men derved kom uhyggen og uroen ind i Kate Holborns liv.

Den unge mand, hvis billede havde gjort så stærkt indtryk på Kate, var den farlige og listige tyv, Jack Morton; den mest frygtløse og dristige bandit nogen storstad endnu havde udklækket. Samme aften Kate havde sikret sig Jack Mortons billede, sendte hun et perlehalsbånd til reparation hos sin guldsmed, men her indtraf det mærklige uheld, at smykket sporløst forsvandt. Kate ilede ned til juvelereren, og her traf hun Jack Morton, der havde fundet det forsvundne smykke i en paraply.

Nogen tid efter var Jack Morton en hyppig gæst i Kates hjem, og der blev talt om den unge mands hyppige besøg i den smukke enkes hus. Ingen anede endnu uråd om Jack Mortons sande jeg. Lykken og den vågnende kærlighed gjorde imidlertid Jack Morton for dristig, og juveltyveriet havde endelig givet øvrigheden det rette spor. Da politiet nåede ham, lykkedes det Jack at flygte, og han kom i sidste øjeblik om bord i en ballon - i foreløbig sikkerhed.

Nogen tid efter fandt Kate og Jack Morton sammen igen, og Kate havde besluttet, at hun ville være sammen med ham trods hans kriminelle færden. De flygtede sammen til hest fra politiet og nåede om bord på et dampskib. Herfra sprang Jack Morton på hesteryggen ud i bølgerne og undslap med nød og næppe. Jagten fortsatte til lands, og ved en gabende kløft standsede Jack - han ville forsøge det sidste ridt for friheden. Det blev hans sidste ridt; da politiet endelig nåede kløften, fandt de kun et lemlæstet lig og en sørgende kvinde.