Carl Th. Dreyer

Instruktør, manuskriptforfatter, biografdirektør. Født 3/2 1889, død 20/3 1968 - 79 år.

Carl Theodor Dreyer er dansk films mest betydningsfulde instruktør. Ikke mindst i den internationale filmhistorie står han som en af de vigtigste filmkunstnere. Han blev født udenfor ægteskab (under navnet Karl Nilsson) og blev som to-årig bortadopteret til et dansk ægtepar. Hans biologiske mor døde kort efter adoptionen, og Carl Th. Dreyers filmatisering af tragiske kvindeskæbner tolkes af flere filmforskere som et biografisk træk i hans film.

Carl Th. Dreyer startede sin karriere som journalist og skrev sideløbende filmmanuskripter. Det første filmatiserede manuskript blev "Bryggerens Datter" (Rasmus Ottesen, 1912), som blev produceret hos Skandinavisk-Russisk Handelshus. 1913-18 arbejdede han som manuskriptforfatter på Nordisk Film, hvor han også instruerede sin første film "Præsidenten" (1919). I 1920'erne arbejdede han primært i udlandet og instruerede i Frankrig sin mest kendte film, mesterværket "La passion de Jeanne d'Arc" (FR, 1928).

Efter sin første tonefilm "Vampyr" (FR/DE, 1932) skulle der gå 10 år, før Dreyer igen fik arbejde som instruktør med kortfilmen "Mødrehjælpen". Året efter fulgte "Vredens Dag" (1943), der med sin indestængte beskrivelse af 1600-tallets hekseforfølgelser kan ses som en kommentar til nazisternes regime i samtiden. I 1952 fik Carl Th. Dreyer biografbevillingen til Dagmar biografen i København. Bortset fra en håndfuld kortfilm fik den store filmskaber kun mulighed for at lave to spillefilm mere i årene derefter. Det skete, fordi filmselskabet Palladium af justitsministeriet blev opfordret til at højne kvaliteten af filmproduktionen for at beholde deres biografbevilling.

Carl Th. Dreyer helligede sig i sine sene år research og lærte endog hebraisk i forbindelse med planlægningen af filmprojektet "Jesus af Nazareth", som han dog ikke nåede at påbegynde optagelser til.

Litteratur: Der findes et hav af bøger og artikler om Dreyer - dette er kun et udvalg. Ebbe Neergaard: Dreyer (1963). Tom Milne: The cinema of Carl Dreyer (1971). Mark Nash: Dreyer (1977). David Bordwell: The films of Carl-Theodor Dreyer (1981). Martin Drouzy: Carl Th. Dreyer født Nilsson (1982). Raymond Carney: Speaking the language of desire (1989). Edvin Kau: Dreyers filmkunst (1989). Jean and Dale Drum: My only great passion (2000).

Besøg Det Danske Filminstituts website om Carl Th. Dreyer: www.carlthdreyer.dk

Se tema om Carl Th. Dreyer og et stort udvalg af hans film på www.danmarkpaafilm.dk.