Ved en sammenkomst på Filmmuseet den 24. november 1965 får Dreyer overrakt en plakette i anledning af, at hans film ”La passion de Jeanne d'Arc” 7 år forinden blev kåret som en af verdens 12 bedste film ved verdensudstillingen i Bruxelles i 1958. Hædersbevisningen bliver overrakt af Filmmuseets leder Ib Monty. Ved samme lejlighed bliver to modeller fra filmen præsenteret for offentligheden. Modellerne er skabt og købt af filmens arkitekt Hermann Warm (1889-1976), der var en af de mest prominente set designere inden for den ekspressionistiske film i Tyskland. Modellerne omfatter borgen i Rouen, kapellet, Jeanne d'Arcs fangecelle, vægterrummet, torturkammeret og forrummet til forhørssalen. På optagelsen ses Dreyer, der nøje studerer dekorationerne, mens han fortæller om optagelserne i Frankrig for 38 år siden (desværre mangler lydsiden). Dreyer påpeger flere mangler ved modellerne, f.eks. er der en dør for meget i fangecellen, for få torturinstrumenter, og så mangler kikhullet, som fangevogterne iagttog Jeannes reaktioner igennem.
GrundoplysningerCreditsFestivaler og priser
Original titel
Hæder til Carl Th. Dreyer
Dansk titel
Hæder til Carl Th. Dreyer
International titel
Honour to Carl Th. Dreyer
Emneord
Film, Dreyer, Carl Th., Filminstruktører, Dansk film, København, 1960-1969
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.