enda

Henrik Lykkegaard

(1965 – )

Skuespiller. Født 14/2 1965.

Uddannet på Statens Teaterskole 1990-94.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Han lever op til den gode tradition, at revyernes morsomme mand sagtens kan forvandle sig til en seriøs filmskuespiller af påfaldende ægthed. Trods få gode roller har han allerede vist et relativt stort register og fik et gennembrud som fiskeren i Lotte Svendsens "Bornholms stemme" (1999).


Han gjorde sig første gang bemærket i inspireret samspil med Jesper Asholt og Ann Eleonora Jørgensen i Henrik Ruben Genz' lille perle af en afgangsfilm fra Filmskolen, "Omveje" (1995). Her er han jyden, der efter en årrække i København helst vil lade hovedlandet bag sig, men trækkes tilbage i fortiden af Jesper Asholts ishockey-fan fra Herning på Københavnsbesøg. En underspillet præstation, der med stor finhed lader de komiske pointer tale for sig selv.


Han er præcist parodisk som selvglad fjollefrederik i Lotte Svendsens og Anders Thomas Jensens lille satire "Café Hector" (1996) og overbeviser i uhyggelig grad som hverdags-chauvinist og hustrumishandler i endnu en novellefilm, "Royal Blues" (1997), også af Lotte Svendsen.


Efter en umulig rolle som manager i en umulig film, Timm&Gordon-farcen "Stjerner uden hjerner" (1997) giver Svendsen ham en hovedrolle i sin debutspillefilm "Bornholms stemme", hvor han er den energiske, snapsedrikkende slider Lars Erik. Den jysk-fødte fisker, der gøres arbejdsløs af nyindførte kvoter, men stædigt holder foden på eget skibsdæk, indtil han må sande, at omstændighederne er stærkere end viljestyrken.


En præstation fuld af saft og kraft og viril slagfærdighed - og det vigtigste: evnen til at overbevise om de elementært sunde instinkter og den underliggende varme, der gør Lars Erik til andet og mere end den gennemsnitlige struggler. Hans afsluttende opgørsscene med Sofie Stougaards Sonja spilles på en vældig indestængt harme og fortvivlelse, med alle nervetråde blottede.


Der er både megen humor og lidenskab i Lykkegaard, der synes at have meget til gode som filmskuespiller. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
For det fælles bedste 2014 Bjarne DK/Kort fiktion
Postmand Per - Filmen 2014 Simon Kostald U/Spillefilm
Olsen Banden på dybt vand 2013 Jensen DK/Spillefilm
Max Pinlig 2 - sidste skrig 2011 Claus DK/Spillefilm
Frihed på prøve 2010 Mads Ole DK/Spillefilm
Olsen-banden på de bonede gulve 2010 Statsministeren DK/Spillefilm
Winnie og Karina - The Movie 2009 Bertil DK/Spillefilm
Album 2008 Preben Lund Jensen Tv-serie
Frygtelig lykkelig 2008 Præst DK/Spillefilm
Hjemve 2007 Bo DK/Spillefilm
Charlie og chokoladefabrikken 2005 Mr. Bucket U/Spillefilm
Manden der blandt andet var en sko 2004 Poul DK/Kort fiktion
Hannah Wolfe 2004 Søren Flindt DK/Spillefilm
Ørnen 2004 Jens Tv-serie
H.C. Andersens eventyr 2004 Stemme Tv-serie
Zafir 2003 Jesper, Annas far DK/Spillefilm
Frøernes spådom 2003 René U/Spillefilm
Nissernes ø 2003 Landposten Tv-serie
Er du skidt, skat? 2003 Jan Tv-serie
Mit liv som Bent 2001 Bent Tv-serie
Olsen banden junior 2001 Unge Holm, betjent DK/Spillefilm
Pyrus på pletten 2000 Mortensen, embedsmand DK/Spillefilm
Fruen på Hamre 2000 Mogens DK/Spillefilm
Bornholms stemme 1999 Lars Erik DK/Spillefilm
Toast 1999 Maler Tv-serie
Olsen-bandens sidste stik 1998 Vagtchef DK/Spillefilm
Kongeriget 1998 Medvirkende Tv-serie
GUFOL-Mysteriet 1997 René Tv-serie
Stjerner uden hjerner 1997 Manager DK/Spillefilm
Royal blues 1997 Medvirkende DK/Kort fiktion
Sunes familie 1997 Birger DK/Spillefilm
Fart dræber 1996 Medvirkende DK/Kort fiktion
Café Hector 1996 Phillip DK/Kort fiktion
Omveje 1995 Medvirkende DK/Kort fiktion
Stormfulde hjerter 1994 Medvirkende Tv-film
Frække Frida og de frygtløse spioner 1994 Betjent 2 DK/Spillefilm
Bamses billedbog 1983 Bamse Tv-serie
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.