enda

Lilian Ellis

(1909 - 1951)

Skuespillerinde. Født 25/5 1909 (usikkert, idet nogle kilder angiver 1907), død 21/2 1951.

Oprindeligt uddannet som balletdanserinde.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

I dansk sammenhæng er hun først og fremmest stjernen i den stort opsatte og populære musical, Emanuel Gregers' "Alle gaar rundt og forelsker sig" (1941). Lille, skælmsk og graciøs er hun en tidstypisk heltinde som korpigen, der vædder om, at hun i løbet af en måned kan få tre forskellige mænd til at fri til sig. Rollen var oprindeligt tiltænkt den mere karismatiske Marguerite Viby, og filmen var Ellis' første danske og et comeback til lærredet efter ti år.

Hendes karriere var international, med en tysk start i slutningen af stumfilmperioden, hvor hun hurtigt vakte opmærksomhed. Også danske blade skrev fyldigt om hende. Hun debuterede ganske vist i en fransk film, udstyrsstykket "Casanova" (1927) i en lille rolle som russisk bondepige, men får i 1928 en stor rolle i Conrad Wienes "Heut' spielt der Strauss", en historie fra valsenes Wien - filmen blev ikke vist herhjemme. Også i sine øvrige tyske film har hun større roller.
Hun talte hovedsprogene flydende, havde ikke problemer med overgangen til lydfilm og medvirkede i Fyrtårnet og Bivognens første talefilm, Georg Jacobys tyske "Tausend Worte Deutsch" (1930). Flere af hendes tyske talefilm blev positivt omtalt herhjemme, og hun blev kaldt indtagende og ladylike i "Die Frau", von der man spricht (1931). I 1934 underskrev hun angiveligt en meget omtalt Hollywoodkontrakt, men der kom ingen film ud af USA-opholdet.

I 1943 rejste hun til Sverige på en etårig kontrakt. "Alle gaar rundt og forelsker sig" havde også været en succes i Sverige. Hun fik samme år sin sidste hovedrolle i Weyler Hildebrandts svenske kærlighedskomedie "En melodi om våren" ("Hjertets Refrain"), hvor hun spiller en natklubsangerinde. Den blev et flop, og hun lavede ikke andre svenske film. Tilbage i Danmark var hendes rolle i "Elly Petersen" ubetydelig, og i den anstrengte komedie "De kloge og vi gale" (1945) har hun har mindre rolle som spillelærerinde. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
De kloge og vi gale 1945 Lily Lund, skuespiller DK/Spillefilm
Elly Petersen 1944 Nina, professorindens datter DK/Spillefilm
Alle gaar rundt og forelsker sig 1941 Mette Madsen, kordame DK/Spillefilm
Taler De tysk? 1930 Lilly U/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.