enda

Morten Grunwald

(1934 - )

Skuespiller, teaterdirektør og -iscenesætter. Født 9/12 1934. Gift med skuespillerinde Lily Weiding.

Elev på Det kgl. Teaters elevskole 1958-62 efter først at have været elev ved Odense Teater et år. Direktør for Bristol Teatret 1971-80, Alléscenen (Betty Nansen) 1980-92 og derefter Østre Gasværk, som han skabte og ledede indtil 1998.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Musikalitet gennemsyrer Morten Grunwalds filmtalent. Som teenager stod han første gang på en teaterscene som medlem af det fynske operakor. Og i en af sine smukkeste filmscener (fra "I den grønne skov", 1968) synger han en melankolsk Bellman-vise. Synge gør han ellers sjældent på film, men musikaliteten ligger i replikbetoningen, den smidige timing og den specielle lyse stemmeføring, der i starten blev betegnet som et handicap på scenen, men på film klinger udtryksfuldt af et blidt fynsk gemyt.

Det er ikke mindst hans afglidende musikalitet, hans evne til - med små justerende hop - at holde trit, der forsoner Egon og Kjeld med hans mange småforræderier som den opportunistiske midtermand Benny i Olsen-bande-serien og sætter ham i stand til at give sin kendingsreplik "Skide godt, Egon!" den fulde vægt. Og med lutter rytmesans og spændstig timing kan Grunwald holde selv en jævn komedie som "Far laver sovsen" (1967) i kog.


Efter tre ubetydelige småroller får en han større birolle i Henning Carlsens "Hvad med os?" (1963), hvor han ses som mut macho-musiker. Men da har han allerede haft en tv-dramatisk debut som kontorets endnu ufordærvede yngstemand i Leif Panduros tv-gennembrudsstykke "En af dagene" (1963), der indvarslede en ny hverdagsrealisme i Harold Pintersk udformning. Det er her, han med inderlig overbevisning karakteriserer kontorlivet i slutreplikken: "Det er rædselsfuldt!" Og Grunwald fortsatte som Panduro-skuespiller i en langt større rolle som antihelten i det væsentlige tv-drama "I stykker" (1966), hvor han i Leon Feders instruktion foregriber senere kyniker-roller som Birgitte Prices lettere afstumpede elsker.

Men det var som lystspil- og farceskuespiller, dansk film især havde bud efter ham op gennem 1960'erne, hvor hans kinder blev rundere, og han rendyrkede en gemytlig stil, der både kunne rumme ungdommelig frækhed (tyven i "Fem mand og Rosa", 1964, sømanden i "Een pige og 39 sømænd", 1965) og en humørfyldt og velramt karaktertegning af bøvet dansk naivitet (titelrollen i de to Frede-agentfilm).

Generelt arbejder en indre og ydre robusthed for ham selv i tynde roller - charmen ligger i noget basalt ukrukket og oprindeligt ved hans joviale manér. I 1960'erne er han den rare fyr, i 1970'erne melder noget mere farligt sig. Han håbede på en erotisk rolle i Finn Karlssons "I morgen, min elskede" (1971), men den kom ikke i dette dorske drama. Til gengæld bringer han et frisk og frejdigt pust af erotik ind i Maude Varnæs' stille stuer i "Matador", hvor man gerne havde set mere til ham som Maudes frimodige ungdomsven, kunstmaleren Ernst Nyborg - en rolle, han igen i høj grad spiller på rytmesans.

Han begynder at få mindre skurkeroller: arrogant arkitekt i "Hjerter er trumf" (1976), isnende koldblodig gangster i "Den dobbelte mand" (1976). I takt med sin voksende vægtfylde og prestige som teaterdirektør inkarnerer den tidligere så lune fynbo nu magtens mænd - barsk redaktør i Dan Turèll-filmatiseringerne "Mord i mørket" (1986) og "Mord i Paradis" (1988), kulturborgmester i Søren Faulis kulturår-satire i tv, "Den store Kul-tur" (1996), og småkynisk producent i Henning Carlsens "I Wonder Who's Kissing You Now" (1998).

Hans bedste senere filmrolle er dog den fallerede far i Linda Wendels "Ballerup Boulevard" (1986), hvor menneskeligheden titter frem bag den tunge apparition og den studse manér. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Vitello møder Gud 2018 Gud Tv-serie
Vitello 2018 Gud DK/Spillefilm
Vitello (oversigt) 2018 Gud Tv-serie
Den lille grå traktor Fergie 2016 Gammelfar U/Spillefilm
Stille hjerte 2014 Poul DK/Spillefilm
Modig 2012 Lord Dingwall U/Spillefilm
Eksperimentet 2010 Omann DK/Spillefilm
I Frodes hoved 2010 August DK/Kort fiktion
De kaldte os frisører 2007 Valentin DK/Kort fiktion
Den sorte Madonna 2007 Kurt DK/Spillefilm
En mand kommer hjem 2007 Direktøren DK/Spillefilm
Hvid nat 2007 Jacob Nymann DK/Spillefilm
Ove Sprogøe - de største øjeblikke 2005 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Bázo 2005 Konsulent U/Spillefilm
Den blinde maler 2000 Executive producer Tv-film
Abernes ø 1999 Kongen U/Spillefilm
Olsen-bandens sidste stik 1998 Benny Frandsen DK/Spillefilm
Den store kul-tur 1996 Medvirkende Tv-film
Die Olsenbande läßt grüßen 1996 Medvirkende Tv-dokumentar
Kærestebreve 1994 Instruktion Tv-film
I Wonder Who's Kissing You Now? 1989 Producent (Peter) DK/Spillefilm
Mord i Paradis 1988 Redaktør Otzen DK/Spillefilm
Hip hip hurra 1987 Michael Ancher U/Spillefilm
Jul på slottet 1986 Kongen Tv-serie
Ballerup Boulevard 1986 Ralf, Pinkys far DK/Spillefilm
Mord i mørket 1986 Redaktør Otzen DK/Spillefilm
Oviri 1986 Durand-Ruel DK/Spillefilm
Olsen-banden over alle bjerge 1981 Benny DK/Spillefilm
Olsen-bandens flugt over plankeværket 1981 Benny DK/Spillefilm
Olsen-banden overgiver sig aldrig 1979 Benny DK/Spillefilm
Matador 1978 Professor Ernst Nyborg Tv-serie
Olsen-banden går i krig 1978 Benny DK/Spillefilm
Asger Jorn 1977 Speaker DK/Dokumentarfilm
Der var krig i verden 1977 Stemme Tv-serie
Olsen-banden deruda' 1977 Benny DK/Spillefilm
Superfos Glasuld - et isoleret tilfælde 1976 Benny DK/Reklamefilm
Olsen-banden ser rødt 1976 Benny DK/Spillefilm
Hjerter er trumf 1976 Mads Bromann DK/Spillefilm
Den dobbelte mand 1976 Hugo DK/Spillefilm
Kassen stemmer 1976 Redaktør Andersen DK/Spillefilm
Regnestykke 1975 Medvirkende Tv-film
Kun sandheden 1975 Kriminalassistent Ejnarsen DK/Spillefilm
Olsen-banden på sporet 1975 Benny DK/Spillefilm
Rundt på gulvet 1974 Kvik Tv-film
Den meget talende barber 1974 Leonard Tv-film
Olsen-bandens sidste bedrifter 1974 Benny DK/Spillefilm
Robin Hood 1973 Lille John - en bjørn U/Spillefilm
Olsen-banden går amok 1973 Benny DK/Spillefilm
Nyheden 1972 Peter Tv-film
Olsen-bandens store kup 1972 Benny DK/Spillefilm
En mand 1971 Medvirkende DK/Kort fiktion
Pelsen 1971 Lange Aage Tv-film
Ferien 1971 Per Tv-film
Olsen-banden i Jylland 1971 Benny DK/Spillefilm
I morgen, min elskede 1971 David DK/Spillefilm
Sulevælling I 1970 Monty Blatt Tv-film
Sulevælling II 1970 Medvirkende Tv-film
Huset på Christianshavn 1970 Hr. Helmskov m.fl. Tv-serie
Amour 1970 Brandmajoren DK/Spillefilm
Olsen-banden på spanden 1969 Benny DK/Spillefilm
Pigen fra Egborg 1969 Fuldmægtig hos Mikkelsen DK/Spillefilm
Der kom en soldat 1969 Schæfers håndlanger DK/Spillefilm
Cirkulæret 1968 Medvirkende Tv-film
Mystik om et knald på Amager 1968 Medvirkende DK/Kort fiktion
Det var en lørdag aften 1968 Hans DK/Spillefilm
Olsen-banden 1968 Benny DK/Spillefilm
I den grønne skov 1968 Bertram DK/Spillefilm
Dage i min fars hus 1968 Jens, Kirstens bror DK/Spillefilm
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste 1968 Læge DK/Spillefilm
Det er ikke appelsiner - det er heste 1967 Richard, kunstmaler DK/Spillefilm
Far laver sovsen 1967 Herbert DK/Spillefilm
Smukke-Arne og Rosa 1967 Arne Herluf Jensen DK/Spillefilm
Martha 1967 Knud, trediemester DK/Spillefilm
Nu stiger den 1966 Pehtersen, ellehammers assistent DK/Spillefilm
Slap af, Frede! 1966 Frede DK/Spillefilm
I stykker 1966 Jan Tv-film
Dyden går amok 1966 Niels, fisker DK/Spillefilm
Slå først Frede 1965 Frede DK/Spillefilm
I krydsild 1965 Medvirkende Tv-film
Wilde West 1965 Chuck Cooper Tv-film
Landmandsliv 1965 Fritz Triddelfitz DK/Spillefilm
En ven i bolignøden 1965 Harry Olsen, mekaniker DK/Spillefilm
Een pige og 39 sømænd 1965 Peter Eberhart, elektriker DK/Spillefilm
Mordet i værtshuset 1965 Medvirkende Tv-film
Et minde om to mandage 1964 Medvirkende Tv-film
5 mand og Rosa 1964 Arne Herluf Jensen, alias "Smukke-Arne" DK/Spillefilm
Der er noget i luften 1964 Medvirkende Tv-film
Døden kommer til middag 1964 Bertel Lindberg, stud. jur. DK/Spillefilm
Eurydike 1964 Regissør Tv-film
Selvmordsskolen 1964 Barn 3 DK/Spillefilm
De store drenge 1963 Medvirkende Tv-film
En af dagene 1963 Mogens Tv-film
Da kongen var knægt 1963 Sir Hectors søn U/Spillefilm
Hvad med os? 1963 Iwan DK/Spillefilm
Seks kammerater 1962 Medvirkende Tv-film
En tur i byen 1961 Medvirkende Tv-film
Een blandt mange 1961 Læderjakke DK/Spillefilm
Jetpiloter 1961 En pilot i eskadrille 794 DK/Spillefilm
Løgn og løvebrøl 1961 Medvirkende DK/Spillefilm
Elsk din næste 0 Medvirkende DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.