enda
Person

Ole Stephensen

(1955 – 2019)

Tv-vært, Journalist, skuespiller. Født 26/10 1955, død 6/2 2019, 63 år gammel.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Som partner med Jarl Friis-Mikkelsen i bl.a. de tre Walter og Carlo-film har Ole Stephensen spillet forgyldt skolekomedie i nogle af 1980'ernes populæreste - og mest kritikerudskældte - folkefarcer.


I rollen som den evigt godmodige steward Walter, der hundses rundt med af Jarl Friis-Mikkelsens selvhævdende Carlo, fungerer Stephensen som den klassiske straight man, der lægger op til Carlos komiske ture. I både etteren og toeren har man givet Walter en romantisk sidehistorie, men selv om han i "Walter og Carlo - op på fars hat" (1985) får lov at demonstrere en fin croonerstemme i en natlig serenade, er der ikke meget førsteelsker over figuren. Stephensen er nydelig og elskværdig - intet mere. I starten var det iøvrigt heller ikke nødvendigt - den første film i serien solgte næsten en million biografbilletter (den tredje og sidste film i serien, "Walter og Carlo i Amerika" (1989) blev til gengæld en gedigen fiasko).


Mere komik rummer Stephensens præstation i parrets sine steder nogenlunde vellykkede Morten Korch-parodi "Kampen om den røde ko" (1987), hvor han er genrens godhjertede fjottemikkel, komplet med teaterdialekt og rødt strithår.
Ud over de fire film med Jarl Friis-Mikkelsen har han haft småroller som sig selv - den kendte tv-mand - i filmene "Den attende" (1996) og "Slip hestene løs" (2000).


Han medvirkede i 1996 i tv-julekalenderen "Krummernes jul". [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Hannah Montana: Filmen 2009 Oswald Granger U/Spillefilm
Gotha - kult, kitsch og b-film 1996 Medvirkende Tv-serie
Krummernes jul 1996 Amigo Tv-serie
Den attende 1996 Sig selv DK/Spillefilm
Den gode, den onde & den virk'li sjove 1990 Medvirkende Tv-serie
Walter og Carlo i Amerika 1989 Instruktion, Manus, Walter van Heimvee DK/Spillefilm
Kampen om den røde ko 1987 Instruktion, Manus, Niels Peder Pedersen DK/Spillefilm
Walter og Carlo (2) - yes, det er far 1986 Manus, Walter van Heimvee DK/Spillefilm
Walter og Carlo - op på fars hat 1985 Manus, Walter van Heimvee DK/Spillefilm
Brødrene Øbberbøv 1983 Øb, Manus Tv-serie
Bamses billedbog 1983 Hønemor Tv-serie