enda

Peter Reichhardt

(1967 – )

Skuespiller. Født 7/1 1967. Søn af skuespiller Poul Reichhardt (1913-85) og skuespiller Charlotte Ernst (1939-73). Gift med dramatiker Line Knutzon (f. 1965) - ægteskabet opløst.

Uddannet på Aahus Teaters elevskole 1990-94 med debut på teatret i 1994. Efter flere instruktøropgaver leder af teatret Mungo Park i Allerød siden 1998.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Som søn af en af dansk films største personligheder, Poul Reichhardt, har Peter Reichhardt måtte bære en tung arv som skuespiller, men har både i spil og fremtoning formået at fremstå som sin egen mand. Ikke mindst ved meget konsekvent at holde sig fra at spille de helte og elskere, hans far i høj grad forbindes med.


Han debuterede på film som et-årig i "Mig og min lillebror og storsmuglerne" (1968), og er året efter med i fortsættelsen, "Mig og min lillebror og Bølle" som Jesper Langbergs og Lotte Hornes lille søn.


I Bille Augusts "Zappa" (1983) kombinerer han fint det sårbare med det lettere dæmoniske som den forsømte overklassedreng Sten.


Efter at have lagt stemme til Allan Olsens hovedperson i "Time Out" (1988) fik han først i 1997 igen en rigtig filmrolle som spradebassen Andreas, som heltinden falder for i Nils Malmros' "Barbara" (1997).


Nu har han tydeligvis opnået dygtighed og sikkerhed, og i Wikke&Rasmussens Shakespeare-pastiche "Motello" (1998) liver han op i en birolle, hvor han er nærmest ukendelig som genert køkkenhjælper med tykke briller og fedtet hår. Og sjovt nok får han sin bedste chance for at træde ud af sin fars skygge i TV2s Morten Korch-serie "Ved Stillebækken" (1999), hvor han trodser folks forventning til kombinationen Korch/Reichhardt og indtager seriens centrale skurkerolle angiveligt på opfordring fra Morten Korchs barnebarn, Morten A. Korch.


I 2000 dukker han op i en lille rolle som Iben Hjejles nye mand i Anders Thomas Jensens "Blinkende lygter". [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Dirch 2011 Klaus Pagh DK/Spillefilm
Comeback 2008 Manuskript, Producer DK/Spillefilm
En forelskelse 2008 Producer DK/Kort fiktion
2900 Happiness 2007 Jan Erik von Bech Tv-serie
Sprængfarlig bombe 2006 Matematiker DK/Spillefilm
Adams æbler 2005 Nalle DK/Spillefilm
Klovn 2005 Peter Tv-serie
Nikolaj og Julie 2002 Jesper Tv-serie
Blinkende lygter 2000 Flemming DK/Spillefilm
Ved Stillebækken 1999 Jørgen Dale, baronens nevø Tv-serie
Kys, kærlighed og kroner 1998 Steen DK/Kort fiktion
Majoren 1998 Andersen Tv-film
Motello 1998 Oluf, køkkenhjælper på Motello DK/Spillefilm
Mellem brødre 1997 Tom DK/Kort fiktion
Barbara 1997 Andreas DK/Spillefilm
Hallo, det er jul 1995 Sætternissen Mikkel Tv-serie
Tarzan Mama Mia 1989 Runner DK/Spillefilm
Lykken er en underlig fisk 1989 Runner, 2. unit DK/Spillefilm
Time out 1988 Johns stemme DK/Spillefilm
Zappa 1983 Sten DK/Spillefilm
Mig og min lillebror og Bølle 1969 Lille Peter DK/Spillefilm
Mig og min lillebror og storsmuglerne 1968 Lille Peter, Jens og Lones barn DK/Spillefilm
Sammen er vi stærke Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.