enda

Søren Østergaard

(1957 – )

Skuespiller. Født 11/5 1957. Gift med skuespiller Lisbeth Lundquist.

Uddannet på Statens Teaterskole 1977-80. Har især gjort sig gældende i forestillinger, der udfolder sig i spændingsfeltet mellem cirkus, crazykomik og improvisationsteater. Var bl.a. med i det populære live-tv program "Så hatten passer" og har skabt det unikke underholdningskoncept "Zirkus Nemo" - sammen med bl.a. Anders Lund Madsen og Louise Mieritz.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Hans register rækker fra den klovneagtige komik til den dæmpede dramatik. Han bruger i høj grad sin ranglede fysik til at understøtte sine figurer, hvad enten de er komiske eller alvorlige. I komedier og farcer har han specialiseret sig i småimbecile eller selvhøjtidelige lemmedaskere, ofte spillet energisk karikeret, mens han i sine mere seriøse roller afslører en fint tegnet, lavmælt følsomhed.


Han filmdebuterede i Helle Ryslinges "Flamberede hjerter" (1986), hvor han spiller Kirsten Lehfeldts flagrende snakkemaskine af en homoseksuel sambo. Er han ikke nuanceret hér, er han i hvert fald farverig - og som alle filmens mænd en lidt patetisk, sølle størrelse, når det kommer til stykket. Derefter dukker han kort op som kriminalbetjent i "Skyggen af Emma" (1988), og spiller samvittighedsplaget røver i børnekrimien "Guldregn" (1988 - baseret på en tv-serie der blev sendt i 1986). Begge af Søren Kragh-Jacobsen. Og i Nils Malmros' selvbiografiske "Århus by Night" (1989) er han en af de københavnske filmfolk. Udstyret med en meget overbevisende skaldepande gør han sin figur både morsom og troværdig.


Nils Malmros gav ham så rollen som den maniodepressive Kirstens lærer og senere kæreste i "Kærlighedens smerte" - en venlig, lidt svag mand af lige dele selvopofrelse og forståelig magtesløshed. Aldrig har Østergaard været længere fra sin vante komik, i en rolle, der i høj grad består i at danne baggrund for Anne Louise Hassings tour de force-præstation som Kirsten. Og det gør han med sjælden uselvisk diskretion.


Siden har han kun haft to små spillefilmsroller - i ungdomsthrilleren "Operation Cobra" (1995) og i børnefilmen "Pyrus på pletten" (2000). Men i Tomas Villum Jensens og Anders Thomas Jensens Oscarnominerede kortfilm "Ernst og lyset" (1996) viser han sin fine, ironiske humor i en sjov rolle som den genkomne Jesus. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Undskyld jeg forstyrrer 2012 Morten DK/Spillefilm
Æblet & Ormen 2009 Auberginen Helge DK/Spillefilm
Tigerbrødre 2004 Zerbino U/Spillefilm
At kende sandheden 2002 Malmros' søn som voksen DK/Spillefilm
Bente - en barrierekvinde 2001 Torben Tv-serie
Pyrus på pletten 2000 Kriminalkommisær Krusø DK/Spillefilm
Pyrus i alletiders eventyr 2000 Leif-Jørgen Krusø Tv-serie
Alle tiders julemand 1997 Krusø Tv-serie
Alletiders julemand 1997 Kriminalinspektør Krusø Tv-serie
TAXA 1997 Kræftsyg familiefar Tv-serie
Ernst og lyset 1996 Lyset DK/Kort fiktion
Operation Cobra 1995 Dans far DK/Spillefilm
Fæhår & Harzen 1995 Søren Tv-serie
Andersens julehemmelighed 1993 Frits, m.fl. Tv-serie
Det skaldede spøgelse 1992 Far DK/Spillefilm
Kærlighedens smerte 1992 Søren DK/Spillefilm
Landsbyen 1991 Frank Andersen, sælger, Ingeborgs søn Tv-serie
Rejsen til Amerika II - Fievel i det vilde vesten 1991 Stemme U/Spillefilm
Høfeber 1991 Hypnotisør DK/Spillefilm
Parløb 1990 Ejendomsmægler Tv-serie
Sirup 1990 Hr. Finth DK/Spillefilm
Camping 1990 Erik, kraftværksassistent DK/Spillefilm
Altid om søndagen 1989 Sigurd Olsen Tv-serie
Asterix - Operation Bautasten 1989 Stemme U/Spillefilm
Jeg vil ha' dig 1989 Medvirkende Tv-serie
Århus by Night 1989 Deleuran DK/Spillefilm
Walter og Carlo i Amerika 1989 Ørvin, politibetjent DK/Spillefilm
Landet for længe siden 1988 Stemme U/Spillefilm
Jydekompagniet 1988 Johnny DK/Spillefilm
Guldregn 1988 Mannicke, "Solskærmen"s hjælper DK/Spillefilm
Skyggen af Emma 1988 Madsen, kriminalbetjent DK/Spillefilm
Asterix og briterne 1986 Stemme U/Spillefilm
Labyrinten til troldkongens slot 1986 Stemme U/Spillefilm
Flamberede hjerter 1986 Bent, hendes medlogerende DK/Spillefilm
Eldorado for dyr 1985 Medvirkende Tv-serie
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.