Magic Hour Films, tidligere Lise Lense-Møller Film, blev etableret af producenten Lise Lense-Møller (f. 1957) i 1984 og har i over 20 år udviklet og produceret spillefilm, børnefilm, kort- og dokumentarfilm til biograf, video- og tv-markedet.
Blandt Magic Hours produktioner er Morten Henriksens spillefilm "Magnetisørens femte vinter" (1999), baseret på den svenske forfatter P.O. Enquists roman, Henriksens og forfatteren Peter Øvig Knudsens dokumentar "Med ret til at dræbe" (2003), om den danske modstandsbevægelses likvideringer under besættelsen, og instruktøren Anders Østergaards Oscarnominerede dokumentarfilm om munkenes opstand i Burma, "Burma VJ - reporter i et lukket land" (2008).
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Afterwar | 2024 | Produktionsselskab | DK/Dokumentarfilm |
Du og jeg - fire børn og filosofi | 1994 | Produktionsselskab | DK/Dokumentarfilm |
Arne Treholt - en skæbne | 1993 | Produktionsselskab | DK/Dokumentarfilm |
De nøgne træer | 1991 | Produktionsselskab | DK/Spillefilm |
300 mil til himlen | 1989 | Produktionsselskab | DK/Spillefilm |
Den skjulte virkelighed | 1988 | Produktionsselskab | DK/Dokumentarfilm |