Det kæmpende Danmark

Om filmen

Om danskernes kamp mod den tyske besættelsesmagt. Filmen indledes af Christmas Møller.

Filmen er lavet på privat initiativ og for private midler. Der indgår 'lånte' klip fra tyske ugerevyer, og materialet er blevet samlet og bearbejdet i Sverige.

”Den statslige satsning på produktion af kortfilm (…) skabte også en boltreplads, hvor en række yngre instruktører fik mulighed for at opøve deres færdigheder som filmfolk. At få chancen for at lave film professionelt var ikke enhver beskåret.(…). Særligt miljøet omkring Theodor Christensen og Ingolf Boisens selskab, Minerva Film, oplevede en opblomstring under krigen og opnåede en fremtrædende position som dokumentarfilmproducent, der rakte langt ind i efterkrigstiden. (…) Minerva udviklede sig samtidig til at blive kraftcenteret i Modstandsbevægelsens Filmgruppe, som lavede illegale optagelser af sabotager og spionoptagelser af tyske forsvarsanlæg, der blev smuglet ud af Danmark til brug for de Allieredes krigsførelse. I 1944 blev det til 'Det kæmpende Danmark', som skulle tjene til at vise verden, at danskerne kæmpede imod den tyske besættelse” (Læs mere i En svækket stat forstærker sin propaganda).

Fakta

Kategori
Propagandafilm

Udgivelsesår
1944

Varighed og format
26 min., s/h, tone

Se filmen