Kaos

Om filmen

I antimilitarist og pacifist Ejnar Krenchels antisabotagefilm vises autentiske optagelser af sabotørernes ødelæggelser modstillet scener af fordums danske landidyl. Der indgår også rekonstruerede scener, hvor sabotører fremstilles som Al Capone-lignende gangstere. Før den 29. august 1943 havde regeringen ved flere lejligheder opfordret befolkningen til at afholde sig fra sabotage og til at melde sabotørerne. Efter 29. august påtog overretssagfører Ejnar Krenchel sig på eget initiativ denne opgave. Udover at lave filmen holdt han også en række radioforedrag mod sabotage og udgav sine foredrag i pjecer i oplag på op til 40.000 eksemplarer.

Krenchel forsøgte at få Nordisk Films Kompagni til at producere filmen, hvilket de ikke ønskede. Den endte med at blive produceret i Norge i 1944 og blev vist rundt om i foreninger, da den blev forbudt af både den danske og den norske censur.

”Terror føder Terror. 
Mord avler Mord. 
Hvem myrder Hvem? 
Er vi i Danmark – Eller i Chicago?”

”Speakerstemmen, der noget højstemt stiller dette retoriske spørgsmål cirka midt i foreningen Dansk Sabotage-Værns film 'Kaos' tilhører foreningens og filmens ophavsmand, overretssagfører Ejnar Krenchel. Ordene udgør et kondensat af Krenchels kongstanke, nemlig at modstandsbevægelsens sabotører var gangstere, ganske som dem fra Chicago; Al Capone og kumpaner, som billedsiden viser til overretssagførerens manende voice-over. Og at den volds- og ødelæggelsesspiral, Danmark havde gennemlevet, særligt i perioden fra samarbejdspolitikkens sammenbrud d. 29. august 1943 frem til Krenchels private forevisning 4. juni 1944, måtte ophøre. (…)

Krenchels 'Kaos' er nærmest gået i glemmebogen i efterkrigstiden, hvor film med sabotører i helteroller udgør den foretrukne fortælling. Det samme gælder eksistensen af det upopulære og sjældent udbasunerede standpunkt, Krenchel postulerede at repræsentere: pacifismen under besættelsen. Men at pacifismen oftest var lavmælt, betyder ikke, at den ikke var der. Og at Krenchel var selvpromoverende og skinger, betyder heller ikke, at der ikke var klangbund for hans synspunkter. (…)

Alene det faktum, at 'Kaos' blev forbudt af filmcensuren, peger på, at man frygtede, at filmen var bedre egnet til at opildne gemytterne end til at forhindre sabotage. Den illegale presse tog Krenchel så alvorligt, at den ikke blot beskyldte ham for nazisme, homofili, pædofili og økonomisk kriminalitet i adskillige blade og strøsedler, men ligefrem udgav en illegal bog, hvori Krenchels radioforedrag blev genoptrykt og kritisk kommenteret. Bogen, 'Krenchel, Sabotagen og Danskerne', udkom i 1944 på Holger Danskes forlag i Helsingør. (…)

Langt ind i krigen synes et flertal af danskere at have været imod sabotagen. At samarbejdsregeringen var det, og modarbejdede modstandsbevægelsen i både ord og gerning også efter samarbejdspolitikkens officielle ophør i august 1943, er et ofte overset faktum. Krenchels film, foredrag, pjecer og persona eksponerer den rådvildhed og de konflikter, der prægede det besatte Danmark på de indre linjer. Konflikterne mellem befolkning og regering, mellem unge og gamle, mellem de, der så den væbnede kamp som eneste gyldige og mulige svar på den tyske besættelse, og de, der foretrak samarbejdspolitikkens fortsættelse, og så endelig, naturligvis, konflikten mellem besættere og besatte” (Læs mere i En svækket stat forstærker sin propaganda).

Fakta

Kategori
Propagandafilm

Instruktør
Ejnar Krenchel

Udgivelsesår
1944 (forbudt af censuren)

Producent
Dansk Sabotager-Værn

Varighed og format
17 min., s/h, tone

Se filmen