Den Russiske Revolution 100 år

/HAMMER OG SEGL

Tag en tur med under den sovjetiske fane og oplev bl.a. Pudovkins revolutionsfilm, gå på opdagelse i sovjetisk propagandakunst, debatter Putins moderne Rusland eller smag en vodka eller fire, når vi markerer Den Russiske Revolutions 100 års jubilæum i oktober og november.
Den Russiske Revolution 100 år

Al magt til sovjetterne! Sådan lød bolsjevikkernes slogan under Oktober-revolutionen i Rusland i 1917, hvor Vladimir Lenins oprørshær tog den politiske magt i Ruslands daværende hovedstad Sankt Petersborg. Et statskup, der skulle ændre det 20. århundredes storpolitiske verdenskort og samtidig starte et paradigmeskifte i russisk kunst og kultur. Propagandakunstens æra lå forude – og Lenin erklærede ligefrem filmmediet som den vigtigste kunstform.

Men revolutionen, der fandt sted den 25. oktober (den 7. november ifølge den vestlige kalender), førte ikke til fred og forsoning i det kriseramte imperium. Tværtimod fulgte en fem år lang udmarvende borgerkrig mellem den nye sovjetiske stats Røde Hær og forskellige politiske grupperinger, der nægtede at underkaste sig det nye regime.

Gennem film og særarrangementer markerer Cinemateket i oktober og november Den Russiske Revolutions 100-års-jubilæum. Gennem Pudovkins tidlige revolutionsfilm, 1930’er-propaganda-klassikere som ’Chapaev’ og ’Tsar to Lenin’ og Sergei Loznitsas subtile ’The Event’ (2015) om Sovjetunionens uundgåelige kollaps i 1991 ser vi på revolutionens betydning for historien, kulturen og kunsten.

En revolution, der definitivt endte Romanov-tsarernes århundreder lange regime og blev begyndelsen på Sovjetunionens 70 år lange totalitære styre, som dog fortsatte den russiske tradition for at dyrke en næsten guddommelig hersker med deres egne ”røde tsarer” – Stalin, Bresjnev m.fl. – der regerede den socialistiske superstat med en brutal jernnæve bag Kremls høje mure. Og med Vladimir Putins solide greb om magten i det nuværende Rusland synes traditionen at fortsætte.

Serien præsenteres i samarbejde med Arbejdermuseet, der fra 25. oktober til 30. november også sætter fokus på Den Russiske Revolution. Læs mere på arbejdermuseet.dk.

Bjørn Juul Andersen, programmedarbejder / Cinemateket

Sankt Petersborgs sidste dage - med introduktion af Karsten Fledelius og levende musik

Sankt Petersborgs sidste dage - med introduktion af Karsten Fledelius og levende musik
Filmen introduceres af lektor på Københavns Universitet Karsten Fledelius, der vil sammenligne filmen med den anden store revolutionsfilm fra samme periode, Eisensteins ’Oktober’ fra 1927. Klaverakkompagnement ved Ronen Thalmay.

Sankt Petersborgs sidste dage

Sankt Petersborgs sidste dage
Instruktør: Vsevolod Pudovkin
Bag det saftige og billedstærke revolutions-epos 'Sankt Petersborgs sidste dage' (1927) om bolsjevikkernes magtovertagelse i 1917 står den legendariske sovjetiske montage-instruktør Vsevolod Pudovkin (1893-1953), der producerede filmen i anledning af tiåret for Den Russiske Revolution – på særlig bestilling af den filmglade statsleder Josef Stalin. En navnløs ung bonde drager til storbyen og oplever den indflydelse, som politiske ideer og handlinger har på de menige borgere. Filmen hylder revolutionens nødvendighed ved f.eks. at sammenklippe optagelser af børsmæglere med billeder af krigsofre, men tegner samtidig et skarpt psykologisk portræt af den arketypiske arbejder.
Medvirkende: Vera Bavanovskaya, Aleksandr Chistyakov, Ivan Chuvelyov
Originaltitel: Konec Sankt Peterburga
Rusland, 1927
16mm, 86 min.
Danske mellemtekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 23.11.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Storm over Asien - med introduktion og levende musik

Storm over Asien - med introduktion og levende musik
Oplev det russiske hovedværk 'Storm over Asien' med livescore ved instrumental-duoen Bjarke Falgren og Frank Hasselstrøm. Den præcise instrumentering er svær at forudsige, for tilsammen spænder de to over violin, klaver, keyboard, trombone, trompet, tuba, guitar, bas, vibrafon og trommer - og de har spillet sammen med så forskellige navne som Mike Sheridan, Svend Asmussen, Mads Langer, Mel C, Outlandish, Cliff Richard, The Savage Rose, Patti Smith, Catbird og The Billie Koppel Orchestra - og snesevis flere. Nyligt har Bjarke Falgren og Frank Hasselstrøm sammen skabt soundtracket til filmen 'Cool Cats' (2016). 'Storm over Asien' introduceres af programredaktør Rasmus Brendstrup.

Storm over Asien

Storm over Asien
Instruktør: Vsevolod Pudovkin
Det mongolske stumfilmsdrama 'Storm over Asien' (1928) er den sovjetiske instruktør Vsevolod Pudovkins sidste indiskutable mesterværk og sidste del af hans revolutions-trilogi, der også indeholder ’Moderen’ (1926) og ’Sankt Petersborgs sidste dage’ (1927). Filmen fortæller om den mongolske jæger Bair, der under Den Russiske Borgerkrig i 1918 pludselig bliver en central brik i et storpolitisk spil.

Efter at være blevet fanget af britiske tropper og dødsdømt bliver Bair taget til nåde. En amulet afslører nemlig, at han i direkte linje nedstammer fra Djengis Khan, og englænderne ser ham som en mulig marionet-figur, der kan sikre ro i et turbulent hjørne af imperiet. Pudovkin forener i ’Storm over Asien’ dokumentar-lignende indblik i livet på de mongolske stepper med betagende landskabsbilleder og markerer tydeligt med lyn-og-torden-klipning, hvornår dramaet kræver beskuerens skærpede opmærksomhed.
Medvirkende: Valéry Inkijinoff, I. Dedintsev, Aleksandr Chistyakov
Originaltitel: Potomok Chingis-Khana
Rusland, 1928
35mm, 95 min.
Svenske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

onsdag 08.11.17, Kl. 19:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Illustreret foredrag om sovjetisk propagandakunst + Chapaev

Illustreret foredrag om sovjetisk propagandakunst + Chapaev
Få et unikt indblik i den sovjetiske propagandakunst-tradition, når Jens Tang Kristensen fra Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet i et rigt illustreret foredrag vil forklare, hvordan avantgarde-kunsten – herunder de nu ikoniske politiske plakater – samt socialrealismen og symbolismen indtog en central rolle for sovjetstyret, selvom både Lenin og Stalin på hver deres måde udviste skepsis for især avantgarde-kunstens rolle i det politiske og revolutionære arbejde. Efter foredraget blænder vi op for Vasilyev-brødrernes borgerkrigs-basker ’Chapaev’ (1934), en prototypisk heroisk realisme-propagandafilm med stort visuelt og fortællermæssigt overskud. En film, der var i høj kurs hos især filmfanatikeren Stalin, som eftersigende så filmen intet mindre end 38 gange i sin private biograf i Kreml. Billetpris: 90/65 kr. Kun køb, ingen reservation.

Chapaev

Chapaev
Instruktør: Georgi Vasilyev, Sergey Vasilev
Vasilyev-brødrernes borgerkrigs-basker ’Chapaev’ (1934) er prototypisk heroisk realisme – men med et visuelt og fortællermæssigt overskud, der skiller den ud fra mængden blandt 30’ernes sovjetiske propagandafilm. Filmen fortæller den virkelige historie om krigshelten og martyren Vasily Ivanovich Chapaev, en højtelsket kaptajn i Den Røde Hær, der i kampen mod de hvide oprørsstyrker under Den Russiske Borgerkrig i 1919 møder sit endeligt.

Det sker i en hæsblæsende sidste scene, hvor Chapaev møder overmagten med de heroiske ord: ”Chapaev overgiver sig aldrig!”. Filmen var en af de mest populære sovjetiske film nogensinde og var i høj kurs hos især filmfanatikeren Stalin, der efter sigende så filmen intet mindre end 38 gange i sin private biograf i Kreml.
Medvirkende: Boris Babochkin, Boris Blinov, Varvara Myasnikova, Leonid Kmit
Rusland, 1934
35mm, 94 min.
Svenske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

onsdag 25.10.17, Kl. 19:00
Køb
Tilføj til din kalender

Den Russiske Revolutions ABC: Foredrag ved Erik Kulavig + Tsar to Lenin

Den Russiske Revolutions ABC: Foredrag ved Erik Kulavig + Tsar to Lenin
Februarrevolutionen? Oktoberrevolutionen? Og hvad med Den Russiske Borgerkrig? Få på selve mærkedagen den 7. november et overblik over Den Russiske Revolutions mange faser og efterskel, når historiker og kommunistforsker Erik Kulavig, der bl.a. står bag bøgerne ’Den Russiske Revolution 1917 – et folks tragiske kamp for frihed’ og ’Vi river himlen ned på jorden’ (2016), vil kridte linjerne op og diskutere, hvordan man kan fortolke revolutionen i dag. Efter foredraget præsenterer vi den amerikanske dokumentarfilm ’Tsar to Lenin’, der fortæller den blodige historie om revolutionen – fra tsar Nikolaj 2.’s autokratiske, dybt religiøse og næsten middelalderlige styring af landet under den industrielle revolutions moderne fremskridt til bolsjevikkernes endelige sejr – igennem sjældne og velvalgte arkivklip. Billetpris: 90/65 kr. Billetafhentning senest søndag den 5. november

Tsar to Lenin

Tsar to Lenin
Instruktør: Diverse
Den amerikanske dokumentarfilm ’Tsar to Lenin’ fortæller den blodige historie om Den Russiske Revolution – fra tsar Nikolaj 2.’s autokratiske, dybt religiøse og næsten middelalderlige styring af landet under den industrielle revolutions moderne fremskridt til Lenin og bolsjevikkernes endelige sejr – igennem sjældne og velvalgte arkivklip igennem hele perioden fra mere end 100 forskellige kilder, bl.a. tsarens hoffotograf.

Selvom filmen, der bliver speaket af den radikale aktivist Max Eastman, har en klar socialistisk agenda og ligefrem gør grin med tsaren i en række slapstick-lignende scener, visualiserer den flot en yderst kompleks affære. Med sin favorisering af trotskisme frem for stalinisme floppede filmen dog ved premieren i 1937, da de stalinistiske kommunister i USA alle boykottede filmen. En rigt illustreret historielektion med spark i!
USA, 1937
DVD, 68 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 07.11.17, Kl. 19:00
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Kommissæren

Kommissæren
En gravid og benhård kommissær i Den Røde Hær må meget mod sin vilje skjule sig hos en jødisk familie under Den Russiske Borgerkrig. Hun føder en dreng og bliver langsomt et integreret medlem af familien, og med familiens varme og omsorg forandrer hun sig til en kærlig mor. Filmens pro-semitiske budskab er rendyrket humanisme, og filmen byder på brillante montager, opfindsom musikledsagelse og ikke mindst gode skuespilpræstationer. Askoldov rammer en følelsesmættet poetisk stil i tråd med 60’ernes modernistiske filmsprog, bl.a. i nogle visuelt forførende mareridtsscener fra krigens kaos. Det blev da også for meget for de sovjetiske censorer – og ’Kommisæren’ blev både Askoldovs første og sidste film. Straks efter filmens færdiggørelse i 1967 blev den gemt væk i KGB’s arkiver, og Askoldov blev smidt ud af kommunistpartiet, Moskva og filmindustrien. Først godt 20 år senere, under Glasnost, fik filmen premiere i Rusland og blev en stor kunstnerisk succes.
Medvirkende: Nonna Mordyukova, Rolan Bykov, Raisa Nedashkovskaya, Lyudmila Volynskaya
Originaltitel: "Komissar"
Instruktør: Alexander Askoldov
Rusland, 1967
35mm, 105 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 14.11.17, Kl. 21:45
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender

Vodka-aften: Leviathan - med vodkasmagning

Vodka-aften: Leviathan - med vodkasmagning
Det er svært at sige Rusland uden at sige vodka. Hør hvorfor og smag på fire forskellige varianter, når vi inviterer til en times vodkasmagning i Asta Bar ved vodkadestillatør Frederik Asbjørn Plum fra Den Klodsede Bjørn Vodka, der præsenterer forskellige vodkatyper og forklarer om metafysikken i den russiske vodkakultur. Efterfølgende viser vi Andrej Zvyagintsevs Golden Globe-vindende drama ’Leviathan’, hvor den klare ethanol-sprit bliver konsumeret i voldsomt store mængder af den russiske arbejderklasse, der kæmper – og drikker! – imod det bureaukratiske russiske system. Billetpris: 150/125 kr. Billetter kan ikke bestilles, kun købes – og senest søndag den 8. oktober.

Leviathan

Leviathan
Instruktør: Andrey Zvyagintsev
Den russiske arthouse-mester Andrey Zvyagintsevs Golden-Globe-vindende drama ’Leviathan’ er et brutalt og velspillet karakterdrama om den hidsige bilmekaniker Kolya, der går op imod byens korrupte borgmester, da han får at vide, at hans hus vil blive fjernet til fordel for en telemast. Som en opdateret russisk udgave af Jobs Bog begynder uheld på uheld dog at regne ned på Kolya. Instruktøren af ’The Return’ og den kommende ’Loveless’ har skabt en atmosfæretung film om den lille mand, der kæmper – og drikker! – imod det bureaukratiske russiske system med lavt til loftet. Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen kaldte filmen ”et fabelagtigt subtilt, følsomt og rent klingende værk, der er væsentligt i både ånd og billeder.”
Medvirkende: Aleksei Serebryakov, Elena Lyadova, Vladimir Vdovichenkov
Originaltitel: Leviafan
Rusland, 2014
DCP, 140 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

Leviathan

Leviathan
Den russiske arthouse-mester Andrey Zvyagintsevs Golden-Globe-vindende drama ’Leviathan’ er et brutalt og velspillet karakterdrama om den hidsige bilmekaniker Kolya, der går op imod byens korrupte borgmester, da han får at vide, at hans hus vil blive fjernet til fordel for en telemast. Som en opdateret russisk udgave af Jobs Bog begynder uheld på uheld dog at regne ned på Kolya. Instruktøren af ’The Return’ og den kommende ’Loveless’ har skabt en atmosfæretung film om den lille mand, der kæmper – og drikker! – imod det bureaukratiske russiske system med lavt til loftet. Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen kaldte filmen ”et fabelagtigt subtilt, følsomt og rent klingende værk, der er væsentligt i både ånd og billeder.”
Medvirkende: Aleksei Serebryakov, Elena Lyadova, Vladimir Vdovichenkov
Originaltitel: "Leviafan"
Instruktør: Andrey Zvyagintsev
Rusland, 2014
DCP, 140 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

The Event - med efterfølgende debat om USSR's kollaps og Putins Rusland

The Event - med efterfølgende debat om USSR's kollaps og Putins Rusland
Den 28. november vil Rusland-korrespondent Matilde Kimer og adjunkt i russisk historie og samfund Mikhail Suslov fra Københavns Universitet debattere konsekvenserne ved Sovjetunionens kollaps samt Putins moderne Rusland og dets politiske og kulturelle bånd til Sovjetunionen. Debatten vil foregå på engelsk. Billetpris denne dag: 90/65 kr. Kun køb, ingen reservation.

The Event

The Event
Instruktør: Sergei Loznitsa
’The Event’ viser Sovjetunionens sidste dage set igennem et svimlende arkivmateriale, virtuost orkestreret af Sergei Loznitsa. I august 1991 forsøgte en gruppe yderligtgående kommunister at kuppe den sovjetiske statsmagt. På gaderne i Moskva og Leningrad stimlede folk sammen i mistroisk forundring. USSR kollapsede kort tid efter. 'The Event' dissekerer den historiske begivenhed udelukkende igennem et mesterligt klippet og fotograferet arkivmateriale, optaget på gader og stræder i løbet af de få dage, det hele tog. Uden voice-over, men med et subtilt bearbejdet lydspor, blotlægger Loznitsa den kollektive bevidsthed kort inden kollapset.

Men hvor historiske omvæltninger ofte er indhyllet i episke og heroiske motiver, er det snarere de små detaljer og folkemassernes afventende tavshed, der tager pusten fra én her. Ingen synes at være helt sikre på, hvad der egentlig foregår, og imens udspiller der sig en retorisk kamp om hvem, der har den moralske autoritet til at tale med folkets stemme og samle nationen på ny. Hold øje med en ung Putin i kulissen. Loznitsa selv lyser stadigt stærkere som et afgørende koordinat på det cinefile verdensatlas, og med ’The Event’ skriver han sig ind i samtidsdokumentarismens politiske fortrop.
Holland, 2015
DCP, 74 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 28.11.17, Kl. 19:15
Køb
Tilføj til din kalender

The Event

The Event
’The Event’ viser Sovjetunionens sidste dage set igennem et svimlende arkivmateriale, virtuost orkestreret af Sergei Loznitsa. I august 1991 forsøgte en gruppe yderligtgående kommunister at kuppe den sovjetiske statsmagt. På gaderne i Moskva og Leningrad stimlede folk sammen i mistroisk forundring. USSR kollapsede kort tid efter. 'The Event' dissekerer den historiske begivenhed udelukkende igennem et mesterligt klippet og fotograferet arkivmateriale, optaget på gader og stræder i løbet af de få dage, det hele tog. Uden voice-over, men med et subtilt bearbejdet lydspor, blotlægger Loznitsa den kollektive bevidsthed kort inden kollapset. Men hvor historiske omvæltninger ofte er indhyllet i episke og heroiske motiver, er det snarere de små detaljer og folkemassernes afventende tavshed, der tager pusten fra én her. Ingen synes at være helt sikre på, hvad der egentlig foregår, og imens udspiller der sig en retorisk kamp om hvem, der har den moralske autoritet til at tale med folkets stemme og samle nationen på ny. Hold øje med en ung Putin i kulissen. Loznitsa selv lyser stadigt stærkere som et afgørende koordinat på det cinefile verdensatlas, og med ’The Event’ skriver han sig ind i samtidsdokumentarismens politiske fortrop.
Instruktør: Sergei Loznitsa
Holland, 2015
DCP, 74 min.
Engelske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

tirsdag 14.11.17, Kl. 17:00
Køb
Tilføj til din kalender
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

At War for Love - med introduktion

21.10.2017Italiensk folkekomik kan godt have kulturhistorisk substans. ’Pif’ spiller en forelsket italiensk ungersvend i slut-1930’ernes New York. Han lader sig indrullere i hæren, så han under 2. verdenskri...

Good Time - Månedens film

21.10.2017'Good Time' er den mest toptunede og flabet underholdende thriller i årevis. Med 80'er look som en gammel Sidney Lumet-film og en forrygende Robert Pattinson som den godhjertede, men knap så klartt...

The Mafia Only Kills in Summer - med introduktion

21.10.2017Mafiafilm med smil i øjenkrogen. Tv-satirikeren Pierfrancesco Diliberto (i folkemunde kaldet 'Pif') debuterer med bravur - som hovedrolleindehaver og instruktør - i denne præcise skildring af Sicil...

Alfred Hitchcock og hans verden, Surprisefilm af Annett Wolf

21.10.2017Da Annett Wolf mødte Alfred Hithcock i 1976, var han allerede et stykke filmhistorie. Selvom tiderne havde ændret sig og de store ”popcorn”-film trak mere hos det brede publikum i tiden, påvirkede...

At War for Love - med introduktion

21.10.2017Italiensk folkekomik kan godt have kulturhistorisk substans. ’Pif’ spiller en forelsket italiensk ungersvend i slut-1930’ernes New York. Han lader sig indrullere i hæren, så han under 2. verdenskri...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412