Månedens Film i oktober: Good Time

/BANKRØVERE PÅ SYRE

Oplev den hårdtslående Cannes-hit 'Good Time', instrueret af de amerikanske Safdie-brødre, med Robert Pattinson i absolut topform. Præsenteres i samarbejde med CPH PIX. Spilleperiode: 8.-21. oktober.
Månedens Film i oktober: Good Time

Brødreparret Benny og Josh Safdie er the shit i USA lige nu – en ung instruktørduo med adrenalin i klippebordet, elektromusikalsk nervesitren og foragt for klassiske fortællekurver. Med ’Good Time’, som vi viser i samarbejde med CPH PIX, er parret i absolut topform.

Robert Pattinson er den hurtigt-tænkende, men voldsomt uheldige bankrøver Conny, der over en lang nat i New Yorks gader bringer sig selv og sin mentalt handicappede bror Nick (Benny Safdie) stadig længere ned i fedtefadet: Fra kidnapningen af en bandageindhyllet hospitalspatient til nød-indkvartering hos en ældre dame og videre på natligt togt i en forlystelsespark efter tyvekoster og syre.

‘Good Time’ er den mest toptunede og flabet underholdende thriller i årevis, og bag de tilsyneladende tilfældigheder instruerer Safdie-brødrene deres kup med et overblik og en præcision, der er Egon Olsen værdig.

Som IndieWires anmelder skrev fra verdenspremieren i Cannes: “Der findes ganske enkelt ingen andre nutidige filmmagere, der på dette niveau er i stand til simultant at skabe komedie og heftig suspense.”

Og så er der lige soundtracket, der er blevet kaldt det mest synth-rå siden Nicolas Winding Refns ’Drive’: Et kompromisløst miks af vild støj og smukke synthpop-melodier – syntetisk med eksplosioner af rumklang. David Lopatin (aka Oneohtrix Point Never) vandt fuldt fortjent prisen for bedste soundtrack på årets Cannes-festival. Kort og godt: Kom og bliv rystet igennem!

Bemærk festivalpris (90 kr.) ved den første visning. Den 12. oktober har Cinematekets medlemmer gratis entre – så længe billetter haves. Reserverede billetter til denne visning skal afhentes senest tirsdag den 10. oktober.

CPH PIX + Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Good Time - Månedens film

Good Time - Månedens film
Oplev den hårdtslående Cannes-hit 'Good Time', instrueret af de amerikanske Safdie-brødre, med Robert Pattinson i absolut topform. Præsenteres i samarbejde med CPH PIX. Spilleperiode: 8.-21. oktober.

Good Time

Good Time
Instruktør: Joshua Safdie, Ben Safdie
'Good Time' er den mest toptunede og flabet underholdende thriller i årevis. Med 80'er look som en gammel Sidney Lumet-film og en forrygende Robert Pattinson som den godhjertede, men knap så klarttænkende bankrøver Conny, der over en lang nat i New Yorks gader bringer sig selv og sin demente bror Nick (Benny Safdie) stadig længere ned i fedtefadet.
Plottet galoperer derudad, men bag de tilsyneladende tilfældigheder instruerer Safdie-brødrene deres kup med et overblik og en præcision, der er Egon Olsen værdig. Og med en rå galgenhumor uden på noget tidspunkt at tage brodden af spændingen. Som IndieWires anmelder skrev fra verdenspremieren i Cannes: 'There are simply no other modern filmmakers capable of generating this level of comedy and deep-seated suspense at the same time'.
Medvirkende: Robert Pattinson, Jennifer Jason Leigh, Barkhad Abdi, Ben Safdie
USA, 2017
DCP, 100 min.
Danske undertekster
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

torsdag 19.10.17, Kl. 19:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
lørdag 21.10.17, Kl. 14:15
Bestil
Køb
Tilføj til din kalender
cinemateket.kino.dk

Cinemateket på kino.dk

BILLETBESTILLING. Vidste du, at du også kan bestille og købe dine billetter til Cinemateket via kino.dk, som repræsenterer over 40 danske biografer?
oenskefilm_lille

Ønskefilm i Cinemateket

Ønsk en filmperle til visning på det store lærred - eller flere! Klassikere, kultfilm eller oversete mester-værker. Vi håndplukker regelmæssigt fra listen af forslag.
alle-kommende-forestillinger-210

Dagens film

/Cinemateket

Børnebiffen 5-7 år, oktober

19.10.2017Robotten Will-Bot er bange for alt! På hans planet sker der ingenting, men han patruljerer alligevel dag og nat. En dag lander der et rumskib, og ud kommer en kæmpe robot. Den ser ond og farlig ud...

Børnebiffen 3-5 år, oktober

19.10.2017Rita og Krokodille skal på campingtur. Det er hyggeligt at ligge i et telt oppe på bjerget. Indtil det bliver mørkt. Månen kaster skygger af ulve og trolde på teltdugen. Rita tvinger Krokodille ud...

Valhalla

19.10.2017Menneskebørnene Tjalfe og Røskva kommer ved et tilfælde med til Gudernes mægtige rige Valhalla. Her arbejder de som tjenere for tordenguden Thor. Thors ven, den listige gud Loke, har indgået et væd...

Monster huset

19.10.2017Man skal ikke nærme sig Mr. Nebbercrackers hus – Nebbercracker er surheden selv, og han konfiskerer enhver genstand, som lander i hans have. Det ved drengene DJ og Buller alt om. Da de dagen før Ha...

Den franske løjtnants kvinde

19.10.2017'Den franske løjtnants kvinde' blev Meryl Streeps store gennembrud. Det er den Oscar-nominerede filmatisering af John Howles' bestseller-roman om den gådefulde Sarah Woodruff, der i 1900-tallets En...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412