"Hvis du ikke har pengene, så lad være med at lave noget, der minder om 'The Avengers' eller 'Iron Man'. Lav dit eget koncept."
Sådan lyder det fra spillefilmdebutanten Ask Hasselbalch – og det lyder jo rigtigt og dejligt enkelt. Når man er ung instruktør fra et lille filmland som Danmark, hvor man ikke uden videre rejser et budget til en superheltefilm, må man gøre noget andet end amerikanerne og deres mega-budgetter.
Men hvad gør man helt præcist, når man skal filmatisere Kenneth Bøgh Andersens populære børnebøger "Antboy" og dermed vække Danmarks første egentlige filmsuperhelt til live?
Historie frem for effekter
"Antboy" henlægger det amerikanske superhelteunivers til den hjemlige danske muld med sin historie om helt almindelige 12-årige Pelle, som så gerne vil være noget særligt – og bliver det, da han bliver bidt af genmanipuleret supermyre.
"Jeg tror egentlig ikke, jeg havde ændret så sindssygt meget i min tilgang til historien i 'Antboy', hvis jeg havde haft 50 millioner eller mere," forklarer 34-årige Ask Hasselbalch.
"Jeg er stor tilhænger af 80’er-film som Joe Dantes "Gremlins", hvor effekterne supplerer historien, ikke omvendt. Jeg havde derfor hele tiden tænkt, at jeg ville løse 'Antboy' i kameraet, i klip og lyd, i stedet for i dyre computereffekter. I bund og grund handler det jo om at bejle til publikums fantasi og få dem til at tro, at de har set noget fantastisk."
"Okay, nu er jeg 10"
Hasselbalch taler med en entusiasme, som man kun finder hos unge instruktører, der endelig endelig! ENDELIG!!! når den forjættede spillefilm efter kortfilm på kortfilm. Siden 2000 har Hasselbalch flittigt instrueret kort- og reklamefilm og musikvideoer, som regel med en stor lyst til at underholde inden for velkendte genrer som gys og eventyr.
"Da jeg gik i gang med 'Antboy', tænkte jeg: 'Okay, nu er jeg 10 år, hvilken film har jeg lyst til at se? Hvilken film var der ikke, da jeg selv var 10 år?' Jeg vidste i hvert fald, at jeg ikke ville lave en 'børnefilm'. Jeg måtte lave filmen til mig selv i stedet for at spekulere over, hvad andre ville se. Pointen var først og fremmest at give folk samme eventyrlig oplevelse, som da jeg som barn så 'Batman' og 'E.T.'. Komme væk fra realismen, som kendetegner mange superheltefilm i dag, og tilbage ind i fantasien."
Venskab og chokoladebarer
Da drengen Pelle udvikler uanede superkræfter efter sit myrebid, får han hjælp fra sin ven, en anden outsider, tegneserienørden Wilhelm, og sammen med ham skaber Pelle sin hemmelige identitet som superhelten Antboy.
"Jeg elsker genrer. Til at begynde med var ambitionen at gøre 'Antboy' til en genrefilm, men efterhånden som arbejdet skred frem, var det temaet om venskab, der tændte mig," siger Hasselbalch.
"Så snart historien tog form omkring Pelle og Wilhelm og deres fælles projekt, faldt noget på plads i mig. Det lyder måske lidt sukkersødt, men jeg ville fortælle, at den største superhelteevne er det venskab og sammenhold, som de to drenge opbygger. Fra da af var 'Antboy' ikke bare en popcorn-film med action og spænding. Ideen om, at venskab giver superheltekræfter, er sjov og original, synes jeg. Det har jeg i hvert fald ikke set før."
Her vil nogen måske indvende, at den amerikanske superheltefilm "Kick-Ass", hvor en flok venner leger superhelte, har samme tema, men ikke ifølge Hasselbalch. I modsætning til Antboy har heltene i "Kick-Ass" nemlig ikke superkræfter. Antboy parodierer ikke: Han kan faktisk tisse syre, kravle på vægge og bide en bog midt over, hvis han ellers får chokoladebarer nok.
Bogstavelig talt i øjenhøjde
Det ligger nemlig ikke til Hasselbalch at lave fis og ironisere over superhelteuniverset. Han vil netop lave en rigtig film, der tager sin helt og sit tema alvorligt.
"Personligt er jeg langt væk fra alt det der ironi," understreger han. "Det er enormt vigtigt ikke at tale ned til børnene. Derfor fylder forældrene ikke så meget i filmen. Jeg var ikke interesseret i dem. Wilhelms mor ser man aldrig. Hun er bare en stemme på den anden side af væggen."
"Jeg ville lave en familiefilm med fokus på børnene. Derfor er kameraet kun over 10-12-åriges øjenhøjde, når der er en dramatisk grund til det. Oscar Dietz, der spiller Pelle/Antboy, var 142 cm høj, da vi optog filmen, og kameraet er aldrig over 142 cm. Man tænker ikke over det, når man ser det, men filmen er altså bogstavelig talt i øjenhøjde med publikum."
Antboy
12-årige Pelle Nørhmann bliver ved et skæbnetræf bidt af en myre og opdager, at han har fået dens styrke og egenskaber. Med hjælp fra sin eneste ven, tegneserienørden Wilhelm, udvikler Pelle en hemmelig identitet; Superhelten Antboy. Snart viser det sig, at Pelle ikke er den eneste i byen med superkræfter.
