Kan man filme bevidstheden?

INTERVIEW. Phie Ambo har før lavet dokumentarfilm om følelser og tanker fra et videnskabeligt perspektiv. Nu er hun ved at udvikle en film, der undersøger, hvad bevidstheden er. Inspirereret af eksperimenter fra kvantefysikken har instruktøren indgået et samarbejde med Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor hun nu er Artist in Residence.

Hvad er bevidstheden? Hvordan ser den ud? Kan man filme den?

"Vi har overhovedet ikke erkendt, hvor forbundne vi er; at vi er en uadskillelig del af naturen, og at alt hvad vi foretager os har en konsekvens. Vi betragter os selv som en tilføjelse til naturen, og derfor står vi nu i lort til halsen."

Det er nogle af de spørgsmål, instruktør Phie Ambo stiller i sit nye dokumentarprojekt "Ripples on the Shore". Noget klart svar skal man dog ikke forvente. Der er nemlig ligeså mange meninger om, hvad bevidstheden er, som der er atomer i en menneskekrop.

Dokumentar og videnskab

Det Danske Filminstitut og Creative Europe Desk Danmark står bag et initiativ, der skal styrke samarbejde og skabe varige netværk mellem dokumentarister og forskere. Initiativet skal både føre til bredere formidling af forskningen og indhente flere midler til produktion af dokumentarfilm.

Arbejdsgruppen bag initiativet: Ane Mandrup (DFI, Afdelingschef, DOKUMENTAR), Ene Katrine Rasmussen (Creative Europe Desk), Alfred Birkegaard Hansted (ph.d.), Kristian Moltke Martiny (ph.d.), Signe Byrge Sørensen (producent).

Creative Europe er Europa-Kommissionens rammeprogram til støtte af kultur og medier i Europa.

Horizon 2020 er et forsknings- og innovationsprogram under Europa-Kommissionen. I perioden 2014-2020 er der afsat 600 mia. kr. til forskningsprojekter med et klart mål om at styrke forskningen i Europa, så den er både holdbar og konkurrencedygtig.

"Naturens uorden" af Christian Sønderby Jepsen, "Den forunderlige kvanteverden" af Lars Becker-Larsen og "Genetic Me" af Pernille Rose Grønkjær er eksempler på film, der er resultatet af samarbejder mellem dokumentarister og forskere.

"Der er ingen, der ved, hvordan en bevidst tanke former sig. Selv hjerneforskningen befinder sig på et babystadie," siger Ambo efter at have konsulteret forskere fra stort set alle videnskabsgrene.

I modsætning til sine tidligere film, der er baseret på forskning - "Mechanical Love" om menneskets følelsesmæssige tilknytning til robotter og "Free the Mind" om meditations effekt på hjernen – har hun med "Ripples" valgt ikke at lave en film om en forsker, men en film, der i sig selv er et forskningsprojekt. En film, der i sin form forsøger at skildre bevidstheden frem for at lade enkelte eksperter fortælle, hvad bevidstheden er.

"I nogle år tænkte jeg, at jeg skulle finde en karakter. Men da jeg ikke kunne finde nogen, der kunne svare på mine spørgsmål, gik det op for mig, at jeg nu havde en unik mulighed for at gøre noget ekstremt. Som at sige: 'Jeg laver en film baseret på dobbeltspalteeksperimentet!'"

Dokumentarismens måleproblem

Ripples-2

Til alle, der ikke har helt styr på kvantefysik: I dobbeltspalteeksperimentet, som første gang blev udført af Thomas Young i 1805, skyder man partikler som f.eks. elektroner eller fotoner (lys) gennem to smalle spalter og registrerer deres mønster på en bagvedliggende fotoplade. Resultatet fra pladen viser et interferensmønster, der tyder på, at partiklerne kan indtage bølgeform og være to steder på en gang. Men når fysikerne placerer en detektor på hver spalteåbning for at finde ud af, hvilken åbning de går igennem, kollapser bølgen, og elektronerne lander pludselig helt lige uden at interferere. Elektronerne opfører sig altså anderledes, når de bliver observeret. Det kalder man "måleproblemet". Et problem Ambo også kan relatere til som dokumentarist.

"Dobbeltspalteksperimentet har fået mig til at tænke over, hvor meget jeg selv forstyrrer og tramper rundt i virkeligheden, når jeg er styrende som instruktør. Derfor har jeg sat en regel op om, at jeg ikke aktivt går ud og opsøger karakterer, men kun filmer mennesker, der kommer til mig, eller som jeg møder tilfældigt gennem andre karakterer. Jeg prøver at være en badebold, der lader mig skubbe rundt på overfladen af et stort hav og lader karaktererne flyve ind som en sky af elektroner. Først når jeg har filmet i lang tid, vil jeg se, om der er et mønster. Var der en mening med de omveje, jeg tog?" spørger Ambo.

"Jeg er vant til at skulle ud at finde folk og arrangere alt muligt. Og det er i virkeligheden meget begrænsende, fordi min bevidsthed er begrænset. Hvad sker der, når jeg slipper kontrollen og lader tilfældet råde? Er der overhovedet noget, der er tilfældigt, eller findes der en struktur, vi bare ikke kan se? Jeg tror nogle gange, der er ting, vi ikke opdager, fordi vi prøver for meget. Ligesom hvis du går i en skov om natten, så kan du ikke se stien, hvis du kigger direkte på den. Men hvis du kigger op, kan du se den i udkanten af synsfeltet."

Niels Bohr som sikkerhedsnet

Efter at have researchet teorier om bevidstheden i nogle år mener Phie Ambo, at hun har fundet den rette samarbejdspartner i Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor hun i sommer startede som såkaldt Artist in Residence. Hun samarbejder især med højenergifysikeren Holger Bech Nielsen, der også er med i filmen.

Det formelle samarbejde med instituttet betyder, at hun har adgang til forskernes ekspertise uden at skulle tigge og bede og købe rødvin hver gang, hun har et spørgsmål eller vil tjekke sine fakta. I forhold til f.eks. ansøgninger om forskningsmidler er det også en fordel at have det internationalt meget anerkendte institut i ryggen.

"For mig er det er en sikkerhed at vide, at der er et net omkring filmen, for det er knaldet nok at arbejde med det der dobbeltspalteeksperiment. Det betyder meget for mig, at jeg kan være sikker på, at mine ting er korrekte. Jeg vil gerne forklare nogle af grundbegreberne i kvantefysikken på en simpel måde, og så er det vigtigt, at det er spot on."

Ripples-3
Fysikerne Holger Bech Nielsen og Astri Kleppe. Foto: Maggie Olkuska

Skøre kugler er velkomne

Ambo er også glad for tilknytningen til Niels Bohr Instituttet, fordi kvantefysikken er en videnskabsgren, der beskæftiger sig med vilde og eksistentielle spørgsmål, som også hun interesserer sig for.

"Jeg startede hos Holger Bech Nielsen, fordi han er sådan en, der ikke klapper i, når man spørger, om der er en struktur i universet. Holger har en kasse på sin hylde med mærkatet "SK" – Skøre Kugler. Den er fyldt med teorier om verden, som folk har sendt ham. Langt de fleste ville læse to linjer og smide dem i skraldespanden. Men Holger tænker, at det kunne jo være, at en af dem har løsningen. Jeg har brug for, at min film bor et sted, der kan rumme de såkaldte skøre kugler, for jeg arbejder med et meget mere broget persongalleri, end jeg normalt gør."

En anden regel, Phie Ambo har underlagt sig selv, er nemlig, at hun ikke må stille spørgsmålstegn ved folks verdensanskuelse. Igen for at åbne nogle sprækker, hendes bevidsthed normalt ville begrænse.

"Jeg filmede for nogle uger siden en tysker, der siger, at han har fået en vision om et særligt vandrensningsanlæg, som er et langt plexiglasrør med tre-fire forskellige mineraler i og et mantra skrevet på. Det skulle have nogle fantastisk livgivende egenskaber. Normalt ville jeg sige, 'Du er da fuld af fup, du vil bare gerne sælge en masse af de der rør.' Men det forbyder min regel mig. Jeg er nødt til at sige til mig selv, at jeg skal holde op med at sætte det filter på og være så fordomsfuld. For dybest set har jeg ikke styr på, om han har fået en vision oppefra."

En ting Phie Ambo har lært af fysikken er, at vi mennesker ved meget mindre om verden, end vi lader som om.

"Vi ved, at fire procent af universet er atomer. Resten er mørk energi og mørkt stof, som vi ikke ved, hvad er. Så der er ingen grund til at være skråsikre på særlig mange niveauer af tilværelsen," siger hun.

Viden uden hierarkier

Ripples 4
Foto: Maggie Olkuska

Derfor tager Phie Ambo det f.eks. også alvorligt, når hendes 5-årige datter fortæller, at hun har det som om, hun er et dyr, når hun vågner om morgenen.

"I stedet for at lave en psykiatrisk analyse, er det interessant at gå undersøgende til værks: Kan det passe, at der er en alder, hvor man har adgang til dyrs bevidsthed?" spørger Ambo. Hun arbejder i filmen ud fra et princip om ikke at anerkende hierarkier. "Det, en forsker siger, er ikke klogere, end det, en vicevært i en kælder i Valby eller et 5-årigt barn siger. Det er alle stemmer med lige berettigelse."

I foråret 2014 deltog Phie Ambo i en workshop om dokumentar og videnskab, som Det Danske Filminstitut arrangerede. I workshoppen deltog forskere og dokumentarister, og målet var at øge den gensidige viden om hinandens arbejdsområder og metoder og skabe blivende netværk. Her mødte hun bl.a. Birger Lindberg Møller, som er professor i plantebiokemi på Københavns Universitet og leder af Center for Syntesebiologi, Kristian Moltke Martiny, som er ph.d. i filosofi og hjernevidenskab på Center for Subjektivitetsforskning, og David Budtz-Pedersen, som er forskningsleder for Humanomics Research Centre på Københavns Universitet. Alle tre arbejder inden for bevægelsen open science. Den tankegang har Ambo tilsluttet sig og har indledt et samarbejde med forskerne.

"Viden ankommer de mærkeligste steder fra. Opgaven er at holde øjne og ører åbne, så man ser den, når den ankommer. Som forsker er man nødt til at lægge meget stolthed fra sig for at anerkende, at en 19-årig i et garderobeskab kan gøre fantastiske opdagelser om molekylærbiologi, som man ikke selv kunne finde på, selvom man synes, man er eksperten. Men det handler om at se sig selv som en del af helheden og fællesskabet frem for at arbejde for at styrke sit eget ego."

Verdensomstyrtende erkendelser

På samme måde ville vi som mennesker have gavn af at inddrage et kvantefysisk perspektiv på menneskets rolle i universet i vores hverdagsliv, mener Ambo. F.eks. i forhold til, hvor forbundne de mindste partikler i naturen er. Eller det faktum, at al materie er i evig transformation.

Ripples 5
Foto: Maggie Olkuska

"Jeg tror, at mange af kvantefysikkens erkendelser ville være verdensomstyrtende, hvis vi tog dem alvorligt og tænkte over dem," siger Ambo. "Vi har overhovedet ikke erkendt, hvor forbundne vi er; at vi er en uadskillelig del af naturen, og at alt hvad vi foretager os har en konsekvens. Vi betragter os selv som en tilføjelse til naturen, og derfor står vi nu i lort til halsen. Vi har produceret og produceret og udbyttet jorden uden at tænke på, at det har en effekt på vores omgivelser. Hvis vi tænkte over, at vi er lavet af det samme stof som universet, ville vi ikke have lyst til at gøre skade på vores omgivelser. For det ville være ligesom at gøre skade på os selv. Derfor er det også ærgerligt, at naturvidenskaben ikke når videre ud, men bliver i sin egen lukkede verden, hvor syv mennesker læser en artikel."

Kunsten som brobygger

Her ser Phie Ambo en mulighed i kunsten – både som formidler af viden og som brobygger mellem to verdener. Med "Så meget godt i vente", der portrætterer den biodynamiske landmand Niels Stokholm, oplevede hun, at filmen kunne få konventionelle og biodynamiske landmænd til at mødes. På samme måde håber hun, at "Ripples on the Shore" kan være med til at briste nogle af de bobler, der omgiver både den etablerede og den alternative verden.

"Jeg har f.eks. undersøgt et emne som nærdødsoplevelser, og her er mange mennesker bange for at blive puttet i tossekategorien, når de fortæller om det. Der hører mange etiketter til den alternative verden, som mange mennesker ikke har lyst til at have. Det har jeg heller ikke, og det er en udfordring at undgå, at filmen kommer til at stå på en hylde foran nogle krystalsælgere ude i Forum. Derfor er det vigtigt for mig at have tilknytningen til Niels Bohr, der er langt fra klichéen om det overnaturlige," siger Ambo.

Af samme grund bruger hun slet ikke begrebet "overnaturlig", ligesom hun understreger, at det ikke er en religiøs film. Det er en film, der undersøger "subtile energier". Ting vi ikke kan måle og veje eller gentage i kontrolforsøg. Men som mange kloge hoveder ikke desto mindre interesserer sig for. Hvis de ellers tør at stå frem.

"Jeg er en af dem, der ikke er holdt op med at stille de spørgsmål om verden, ingen kan svare på. Denne her film er en gave for mig, fordi jeg møder alle dem, der heller ikke er stoppet. Mennesker som er vant til at blive latterliggjort, men nu i en kollektiv bevægelse træder ud af skabet og siger, 'Nu siger jeg lige noget skørt, men kunne det være at…?'"