Lars Lunøe

/F. 1936

Skuespiller. Født 19/4 1936. Gift med skuespiller Annette Høgsbro i 1989.

Uddannet på elevskolen ved Aarhus Teater 1960-62 og tilknyttet teatret indtil 1966. Herefter overvejende engagementer ved teatrene i hovedstadsområdet.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Det skurkagtige og dæmoniske ligger for ham. Der er en mærkelig blanding af kynisme og melankoli i det sunkne blik, hans kultiverede diktion har ofte en undertone af det sataniske eller sardoniske, og hans krop kan både virke truende og mærkeligt gammelmandsagtig, selv i hans tidlige roller. En flot mand med en kraftfuld udstråling af noget lettere dekadent.

Han debuterede med en hovedrolle i det lidet sete drama "Måske i morgen" (1964) - og som den ene af to unge flugtbilister (den anden er Hardy Rafn) spiller han noget ukarakteristisk den moralske og samvittighedsplagede over for Rafns mere kyniske unge mand.

Han er passende foruroligende som Brydesen i Leif Panduros og Ebbe Langbergs tv-krimiserie "Ka' De li' østers" (1967) - en rolle, der gjorde ham landskendt. Og som næsten tegneserie-sadistisk elsker i sexfilmen "Jeg - en kvinde 2" (1968) vækker han nogen international opmærksomhed. Filmen er ringe, men Lunøe tegner sin djævelske figur ganske veloplagt.

I 1968 genindspilles Morten Korch-klassikeren "De røde heste", med Lunøe som den ondsindet skurkagtige Willers, og han er lige så god til at smede rænker og piske heste som Jørn Jeppesen var det i originalen - selv om han spiller med et eftertryk og en indædthed, som egentlig hører en helt anden type film til.

Fra 1970'erne spiller han primært småroller, bortset fra Tom Kristensen-filmen "Hærværk" (1977), hvor han er effektfuld, men også noget overfladisk som den selvretfærdige og upålidelige revolutionære Sanders. Og i koloni- dramaet "Peter von Scholten" (1987) er han en klichéagtig skurk af en plantageejer, der behandler sine slaver meget dårligt.

Senest ses han - klædeligt ældet - som ledende politimand i Helsingør i afsnit 15 og 16 af tv-serien "Rejseholdet" (2000-01). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Mænd og høns 2015 Far DK/Spillefilm
Ø 2014 Stemme DK/Kort fiktion
Frygtelig lykkelig 2008 Cykel-Nissum DK/Spillefilm
Ulykkesfugl 2008 Medvirkende DK/Kort fiktion
Krummerne - så er det jul igen 2006 Boghandler DK/Spillefilm
Hjerteflimmer 2006 Hr. Bauer Tv-serie
Gensyn 2006 Mand DK/Kort fiktion
Springet 2005 Lektor Schiøtz DK/Spillefilm
Dommeren 2005 Jens Christians far DK/Spillefilm
At kende sandheden 2002 Professor Henriques DK/Spillefilm
Nikolaj og Julie 2002 Leo Tv-serie
Gottlieb 2001 Hemmengius DK/Kort fiktion
Rejseholdet 2000 Gammelgård Tv-serie
Klinkevals 1999 Politimester DK/Spillefilm
Riget II 1997 Sundhedsminister DK/Spillefilm
Ondt blod 1996 Fængselsdirektøren DK/Spillefilm
En fri mand 1996 Forretningsmand Tv-serie
Bryggeren 1996 Christian de Meza Tv-serie
To mand i en sofa 1994 Natlæge DK/Spillefilm
Riget 1994 Sundhedsminister DK/Spillefilm
Det forsømte forår 1992 Nørregård Olsen DK/Spillefilm
Kald mig Liva 1992 Svend Johansen, maler Tv-serie
The silent touch 1992 Dr. Hansen U/Spillefilm
Cecilia 1991 Præsten Tv-film
Kærlighed uden stop 1989 Peter og Bents stedfar DK/Spillefilm
Station 13 1988 Peder Oluf Knudsen, bolighaj Tv-serie
Peter von Scholten 1987 Andreas Bjørn DK/Spillefilm
Sorg-agre 1987 Medvirkende Tv-film
Barndommens gade 1986 Rigt ægtepar DK/Spillefilm
Strindberg - et liv 1985 Edvard Brandes Tv-serie
Niels Klims underjordiske rejse 1984 Joktan Tv-serie
Vera 1984 Medvirkende DK/Kort fiktion
For menneskelivets skyld 1983 N.F.S. Grundtvig Tv-film
Frøken Jensens pensionat 1982 Franz von Silbercrone Tv-serie
Krigsdøtre 1981 Medvirkende Tv-serie
Verden er fuld af børn 1980 Bertel DK/Spillefilm
Vores år 1980 Medvirkende Tv-serie
Strejferne 1980 Medvirkende Tv-film
Uden støtte fra befolkningen kunne vi ingenting udrette 1980 Medvirkende Tv-film
Hærværk 1977 Bernhard Sanders DK/Spillefilm
Ministerens mord 1977 Karl Karling Tv-film
Spøgelsestoget 1976 Medvirkende DK/Spillefilm
Strømer 1976 Borgmester Heidersvold DK/Spillefilm
En by i provinsen 1976 Hansen Tv-serie
En ægtemand 1976 Medvirkende Tv-film
Pigen og drømmeslottet 1974 Bagmand DK/Spillefilm
Fire portrætter 1972 Herren Tv-film
Guld til præriens skrappe drenge 1971 Slim O'Hara DK/Spillefilm
Gæsterne 1971 Medvirkende DK/Kort fiktion
Præriens skrappe drenge 1970 Slim O'Hara DK/Spillefilm
De unge på 80 1970 Medvirkende Tv-film
De unge på 80 1970 Paul Tv-film
Manden der tænkte ting 1969 Robert DK/Spillefilm
Mig og dig 1969 Ralf, butiksindehaver DK/Spillefilm
Det er måske det, der har gjort os så smukke 1969 Medvirkende Tv-film
Dr. Glas 1968 Klas Recke, Helgas elsker DK/Spillefilm
Jeg - en kvinde 2 1968 Hans Henrik Holm, antikvitetshandler DK/Spillefilm
De røde heste 1968 Stefan Willers DK/Spillefilm
Forårsaften med Faust 1968 Medvirkende Tv-film
Historien om Barbara 1967 Kjeld DK/Spillefilm
Ka' De li' østers? 1967 Henning Brydesen Tv-serie
Gys og gæve tanter 1966 Dr. Jørgensen DK/Spillefilm
Måske i morgen 1964 Niels, stud. jur. DK/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412