Jytte Abildstrøm

/F. 1934

Skuespillerinde, teaterchef. Født 25/3 1934. Mor til skuespiller Peter Mygind.

Hun er oprindelig uddannet som tresproglig korrespondent, men startede allerede i begyndelsen af 50'erne sin teaterkarriere med at spille revy. Op gennem 60'erne optrådte hun på forskellige scener og engagerede sig især i børneteater. Mange vil huske hende fra tv-serien "Sonja fra Saxogade" (1969), hvor hun spillede enlig mor til tre børn. Siden 1970 har Jytte Abildstrøms Teater holdt til i Riddersalen på Frederiksberg, hvor det er blevet til langt over 100 forestillinger for børn og voksne. Hun er kendt for sit store engagement i økologi.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun har været en teaterinstitution gennem snart 30 år fulde af fantasigøgl og ustyrlig komik - men på film som oftest en udpræget sidefigur, kun set i glimt med et par replikker. Hvilket har ændret sig med det nye årtusind: i ungdomsgyseren "Dykkerne" (2000) får hun en større birolle som randfiguren fru Randskov med de telepatiske evner, og i 2001 kom endelig et filmfolkeligt gennembrud som den elskelige og eventyrlystne farmor i Wikke & Rasmussens musikalske familiefilms-succes "Flyvende farmor".

Det klovne-barokke dyrker hun ofte lige så radikalt foran filmkameraet som på scenen, f. eks. som højst uheldig ungpige eller grotesk pebermø. Hun startede med en enkelt scene i Birgitte Reimer-filmen "Vi som går stjernevejen" (1956), hvor hun aspirerer til en revyrolle med en håbløs Carmen-sang. Så var tonen lagt for et galleri af groteske kvindeskabninger, som giver folkekomedien et velkomment pift af det vilde og skrupskøre. I "Far laver sovsen" (1967) er hun den pudsigt-pedantiske gymnastiklærerinde, og i "Den forsvundne fuldmægtig" (1971) den nyfigne sekretær i forsvarsministeriet, frk. Liljenfeldt - ikke nogen lilje, men med et sjovt og sælsomt kropssprog. Det er dog først i Wikke & Rasmussens "Hannibal & Jerry" (1997), at hun som ungdommelig mormor (stadig en lille rolle) falder helt naturligt ind i et filmunivers, der er lige så bevidst crazy-komisk som hun selv.

En prøve på hendes teaterstil er bevaret i "Kameldamen" (1969), en revy på Bristol Music Center af Jytte Hauch-Fausbøll, filmet i reportageform. Her er hendes medspiller Jesper Klein. Filmen blev godt modtaget af anmelderne. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Cykelmyggens far 2016 Medvirkende Tv-dokumentar
Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger 2006 Pandekagepige DK/Spillefilm
Prop & Berta 2001 Stemme DK/Spillefilm
Flyvende farmor 2001 Farmor DK/Spillefilm
Dykkerne 2000 Fru Randskov DK/Spillefilm
Hundehotellet 2000 Stemme U/Spillefilm
Hannibal & Jerry 1997 Mormor DK/Spillefilm
Jungledyret 1993 Stemme DK/Spillefilm
Felix 1982 Damen fra Kattens Værn DK/Spillefilm
Det usynlige pattebarn 1982 Medvirkende DK/Kort fiktion
Sonjas jul 1982 Norma, Sonjas mor Tv-film
Der blev mit hjerte barn 1979 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Styrmand Karlsens flammer 1979 Medvirkende Tv-film
Vumserne og juleforberedelser 1975 Medvirkende Tv-serie
Mafiaen - det er osse mig 1974 Don Luigis datter DK/Spillefilm
Prins Piwi 1974 Dame blandt tilskuerne DK/Spillefilm
Fra poetens pen 1974 Medvirkende Tv-film
Hashtræet 1973 Frk. Jensen Tv-film
Askepot 1973 Medvirkende Tv-film
Høgejomfruen 1973 Medvirkende Tv-film
Mor, jeg har patienter 1972 Klinikdame DK/Spillefilm
Livsens ondskab 1972 Borgmesterinden Tv-serie
Bennys badekar 1971 Stemme DK/Kort fiktion
Den forsvundne fuldmægtig 1971 Frk. Liljenfeldt DK/Spillefilm
Revolutionen i vandkanten 1971 Medvirkende DK/Spillefilm
Ikke et ord om Harald 1970 Yvonne Tv-film
Snedronningen 1970 Stemme Tv-film
Svend, Knud og Valdemar 1970 Instruktion Tv-film
Kameldamen 1969 Medvirkende DK/Spillefilm
Toppen og bolden 1969 Stemme DK/Kort fiktion
Kirsebærhaven 1969 Medvirkende Tv-film
Sonja på Bornholm 1969 Norma, Sonjas mor Tv-serie
Sonja 1968 Norma Tv-serie
Københavnerliv 1968 Medvirkende Tv-serie
Far laver sovsen 1967 Medvirkende DK/Spillefilm
Kærligheden varer længst 1967 Medvirkende DK/Eksperimentalfilm
Cirkusrevyen 67 1967 Medvirkende DK/Spillefilm
Mig og min lillebror 1967 Dame i billetsalg DK/Spillefilm
Thomas er fredløs 1967 Moren DK/Spillefilm
Min søsters børn 1966 Togrejsende DK/Spillefilm
Soyas tagsten 1966 Medvirkende DK/Spillefilm
Hold da helt ferie 1965 Campist-dame DK/Spillefilm
Sytten 1965 Frk. Steinkop DK/Spillefilm
Sommer i Tyrol 1964 Krogæst, cyklist DK/Spillefilm
Don Olsen kommer til byen 1964 Fru Sørensen DK/Spillefilm
5 mand og Rosa 1964 Aurora, Gamtoft's datter DK/Spillefilm
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre 1961 Ruth - Salems assistent DK/Spillefilm
Forelsket i København 1960 Medvirkende DK/Spillefilm
Poeten og Lillemor 1959 Nabokone i opgangen DK/Spillefilm
Helle for Helene 1959 Medvirkende DK/Spillefilm
De sjove år 1959 Studerende DK/Spillefilm
Vi som går stjernevejen 1956 Medvirkende DK/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412