enda
Person

Betty Helsengreen

(1914 – 1956)

Skuespillerinde. Født 26/10 1914, død 29/12 1956 - 42 år gammel.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun blev allerede i 1934 opdaget af Alice O'Fredericks, der heftede sig ved hendes lidt buttede, uglamourøse type med det ligefremme hverdagsvæsen og tildelte hende en ubetydelig rolle i "Week-end" (1935).

I Osvald Helmuths debutfilm "En fuldendt Gentleman" (1937) har hun en noget større birolle (selv om det glemmes i Bjørn Rasmussens "Filmens Hvem Hvad Hvor"). Her er hun filmens lyspunkt som en sød komtesse, der er himmelfaldent forelsket i Lau Lauritzens baron.

Men det var først syv år senere, at O'Fredericks gav hende den rolle, hun fortjente, som den erfarne veninde til Bodil Kjers naive provinspige i "Elly Petersen" (1944). En jævn husassistent, hvis robuste, ukuelige sind får hende til at tage kampen op og blive i København. Helsengreen spiller hende med den musikalske, upåfaldende naturlighed og situationsfornemmelse, der røber det sande filmtalent.
Datidens bedste yngre instruktør, Ole Palsbo, placerede hende som Ib Schønbergs jordemoder-kone i "Diskret Ophold" (1946), en klog, praktisk kvinde med det overblik, den mere følelsesbetonede Schønberg mangler. Hun illuderer perfekt som et fast inventar i dette lille fynske Skelbæk-hus.

Mere konventionel typekomedie spiller hun som den mest folkeligt bramfrie af veninderne i "Saa mødes vi hos Tove" (1946). Men hun er følelsesintens som Lisbeth Movins eventyrlystne, lettere underkuede søster, der bliver offer for kvindemorderen i Alice O'Fredericks interessante "Hr. Petit" (1948).


Siden blev rollerne mindre og filmene i reglen dårligere. Kort inden hendes død fik Peer Guldbrandsen dog øje på hende og gav hende i "Gengæld" (1955) og "Mod og mandshjerte" (1955) lidt mere at rive i. Især i den sidste er hun det opmuntrende moment som bramfri billedhugger. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Ingen tid til kærtegn 1957 En bondekone DK/Spillefilm
Den kære afdøde 1956 Medvirkende Tv-film
De 22 år 1956 Medvirkende Tv-film
Gengæld 1955 Fru Elise Thomsen DK/Spillefilm
En skefuld katarsis 1955 Medvirkende Tv-film
Mod og mandshjerte 1955 Sylvia Storm, billedhuggerinde DK/Spillefilm
Karen, Maren og Mette 1954 Medvirkende DK/Spillefilm
Kongeligt besøg 1954 Stine DK/Spillefilm
Den gamle mølle på Mols 1953 En pige DK/Spillefilm
Ved Kongelunden 1953 Olga, Olsens kone DK/Spillefilm
Husmandstøsen 1952 Stuepige hos borgmesteren DK/Spillefilm
Fodboldpræsten 1951 Tjenestepigen Maria DK/Spillefilm
Sådan skal De vaske, Fru Jensen 1950 Medvirkende DK/Reklamefilm
Historien om Hjortholm 1950 Stine, kokkepige DK/Spillefilm
I gabestokken 1950 "Tykke" DK/Spillefilm
Vi vil ha' et barn 1949 En husbestyrerinde DK/Spillefilm
Kampen mod uretten 1949 Petra, Mortensens kone DK/Spillefilm
Lejlighed til leje 1949 Medvirkende DK/Spillefilm
I de lyse Nætter 1948 Ketty, pigen DK/Spillefilm
Hr. Petit 1948 Henriette Palsler DK/Spillefilm
Tør De tage Ansvaret? 1947 Tilskæreske DK/Dokumentarfilm
Stjerneskud 1947 Kvinde, der leder efter sin mand DK/Spillefilm
Røverne fra Rold 1947 Sidsel, Ølgods Kone DK/Spillefilm
Naar Katten er ude 1947 "Jumbo", Husholderske DK/Spillefilm
Diskret Ophold 1946 Johanne Bastrup, jordemor DK/Spillefilm
Jeg elsker en anden 1946 Viola DK/Spillefilm
Saa mødes vi hos Tove 1946 Aase, kontordame DK/Spillefilm
Elly Petersen 1944 Agnes, Ellys veninde DK/Spillefilm
En Søndag paa Amager 1941 Maren Sypige DK/Spillefilm
En ganske almindelig Pige 1940 Sminkøse DK/Spillefilm
En fuldendt Gentleman 1937 Komtesse DK/Spillefilm
Week-End 1935 Sofie, fynsk pige DK/Spillefilm