Dirch Passer

1926-1980

Skuespiller. Født 18/5 1926, død 3/9 1980 - 54 år gammel. Gift 1. gang i 1950 med skuespiller Sigrid Horne-Rasmussen (1915-82) - ægteskabet opløst i 1959, 1958-63 levede han sammen med skuespiller Judy Gringer (f. 1941), gift 2º med Hanne Bjerre - ægteskabet opløst i 1976. De sidste år boede han sammen med teaterarbejder Bente Askjær. Bror til skuespiller Kirsten Passer (f. 1930) og Marchen Passer.

Uddannet på Frederiksberg Teaters elevskole 1946-48 efter at have medvirket i et stykke på Riddersalen i 1945. Brød for alvor igennem hos Stig Lommer på ABC-teatret i 1952, hvor Dirch Passer ".. introducerede og personificerede en crazy-stil hvis drivkraft var den bevidst overdrevne og overspillede karrikatur" (Dansk biografisk leksikon, 1982). På ABC mødte han Kjeld Petersen, der fik en afgørende betydning for hans virke op gennem 50'erne og frem til dennes død i 1962. De blev til makkerparret Kellerdirk Bros., der udfoldede sig i et sublimt samspil, både på scenen og på film.

Fra 1967-74 var Dirch Passer knyttet til Cirkusrevyen, hvor nogle af hans mest uforglemmelige figurer blev skabt: ornitologen der kigger på mudderklirrer, kæmpebabyen der svinger rundt på scenen i sin hoppegynge og den russiske klovn, der taler sort til sit publikum. Han fortsatte i forskellige revyer og medvirkede i Tivolirevyen, da han faldt om på scenen og døde 3. september 1980.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

I årtier var Dirch Passer Danmarks populæreste revy- og filmkomiker - og hans enorme folkelige gennemslagskraft blev ikke mindre efter hans alt for tidlige død i en alder af blot 54 år.

Med godt 100 filmroller på knap 30 år var han en af vores mest produktive filmskuespillere. Mange mente, at han misbrugte sine evner ved at optræde i talløse sjuskede produktioner, ofte i små roller. Men det vidner om hans helt særprægede komiske talent, at han, selv omringet af middelmådighed og kunstnerisk discount, kunne levere præstationer som holder sig seværdige og ofte mere end det.

Opfattelsen af Dirch Passer som filmskuespilleren, der først og fremmest lod sig udnytte og lavede mere skidt end godt, er simpelthen forkert: et bemærkelsesværdigt antal af hans film holder en rimelig kvalitet og hører hjemme i den bedste ende af den danske folkekomedie.

Det mest udbredte billede af Dirch Passer er den store, på samme tid kluntede og adrætte mand med den høje stemmeføring, den voldsomme fysiske komik og de løbske sprogbrokker. Brølet fra kæmpeflaben blev efterhånden hans varemærke.

Men han var også en skuespiller af stor følsomhed og varme, der med små armbevægelser og stensikker fornemmelse for filmmediets væsen kunne skabe fint nuancerede figurer. Især naive, drømmeriske figurer kunne han tilføre poesi og underfundig charme. Mere end blot et komisk energibundt var han en fuldt rundet folkekomedieskuespiller - på godt og ondt noget nær indbegrebet af denne ærkedanske genre, med en rækkevidde fra det lavkomiske til det lune, lette og elegante.

Han startede med småroller. Først i "Stjerneskud" (1947), hvor han, mørk og ranglet, er en bisse, der truer med at give Osvald Helmuth bank. En lillebitte, ikke videre bemærkelsesværdig rolle - bortset måske fra at han i filmen spiller Sigrid Horne-Rasmussens kæreste. De to blev i det virkelige liv gift i 1950.

I "Den opvakte jomfru" (1950) med manuskript af Poul Henningsen, ses han i prologen som en sømand, der foreslår, at man smider Ib Schønbergs abbed overbord. Hans næste rolle er også meget lille og mest interessant for hvad den peger frem mod: i folkekomedien "Dorte" (1951) har han en enkelt scene som forvirret amerikansk turist. Den er noget ufokuseret i komikken, men det er hans første scene sammen med Ove Sprogøe, som han senere i 1950'erne skulle komme til at danne et indtagende makkerpar med.

Efter flere småroller - bl.a. i Johan Jacobsens "Som sendt fra himlen" (1951) som en hjemmeværnsmand, der afslører et kommunistisk sindelag, da han tror russerne kommer - tager han forskud på den senere Dirch Passer med en balstyrisk surrealistisk præstation som mystisk politibetjent i Kjeld Petersen-komedien "Solstik" (1953). Og samme år indleder han for alvor sit filmiske parløb med Ove Sprogøe i den prototypiske hyggekomedie "Ved Kongelunden" (1953).

De er to sorgløse sporvognsfolk (Passer konduktør, Sprogøe vognstyrer), der deler kolonihavehus i Kongelunden, småskændes gemytligt og af og til bryder ud i sang - bl.a. det klassiske drille-, charme- og rim-virtuosnummer Der kommer altid en sporvogn og en pige til - og de har en kemi mellem sig, som hæver det tyndbenede materiale.

Der hviler en stor uskyld over dem. Passer er blid og naiv, Sprogøe i reglen rap og slagfærdig, og makkerskabet kommer til at sætte sit mærke på en hel stribe Saga-film op gennem 1950'erne, hvor de i det store hele spiller de samme figurer, krydret med små - meget små! - plotmæssige variationer. I "I kongens klæ'r" (1954) er de glade rekrutter, der stikker en kæp i hjulet på en forbryderbande; i "Det var på Rundetårn" (1955) er de to musikere, som vinder i lotteriet; i "Færgekroen" (1956) et par trængte kroejere, der får skovlen under de onde sagførere, som prøver at franarre dem kroen; i "Tag til marked i Fjordby" (1957) markedsgøglere som afslører en snedig forbryder.

Det er formularfilm, der doserer humor, romantik og danskhed med selvfølgelig effektivitet. Men det er bemærkelsesværdigt så neddæmpet Dirch Passer er i samspil med Ove Sprogøe: han får sine store komiske ture, sine verbale og fysiske amokløb, men der er også et dybereliggende lune i hans store, ranglede drengefigurer. Den umiddelbare elskelighed, der i høj grad har ansvaret for hans store folkelige appel, er sjældent mere tydelig end i disse film.

De hyggelige folkekomedier sætter tonen for Passers film i 50'erne. Den mere crazykomiske side af hans talent udfolder sig i denne periode hovedsagligt på scenen, især sammen med Kjeld Petersen. Enkelte af deres scenenumre finder også vej til filmen. I "Hvad vil De ha'?" (1956) er det deres tapetserersketch; i "Pigen og vandpytten" (1958) en forkortet version af den klassiske "Tømmerflåden".

De mødes i flere film, og det er helt rørende at se, hvordan Kjeld Petersen liver op, når han har scener sammen med Passer i deres sidste film sammen, "Sømænd og svigermødre" (1962). Men mere crazykomik er der i deres samspil i velfærdssatiren "Vi er alle sammen tossede" (1959). Filmen er Kjeld Petersens, men Passer viser - som gal sporvognskonduktør på den lukkede afdeling - en orkanagtig energi og et vanvid, som foregriber hans senere filmkomiske kraftspring, både i virtuositet og unuancerethed.

I 1959 spiller Passer tillige rollen som forelsket bager i Erik Ballings "Poeten og Lillemor", den første af tre film i serien. Det er en birolle, men Balling giver ham både lov til at spille lavmælt og for fulde gardiner, og Passer får skabt en meget vindende figur - ikke mindst i samspil med Judy Gringer, som han dengang også privat dannede par med.

Samme år overfører han sin scenetriumf som Charles tante til film, en blomstrende grotesk og definitiv tolkning, og året efter kommer endnu et højdepunkt med "Baronessen fra benzintanken" (1960). Ikke blot har han kosteligt komiske ting for med en løbsk vandhane, han træder også for første gang i karaktér som romantisk skuespiller. Hemmeligt og en anelse komisk forelsket afslører han sin særlige form for sårbare undselighed og drengede alvorsfuldhed i scenerne med Ghita Nørbys livsglade baronesse.

1960'erne blev Dirch Passers mest produktive årti - han indspillede næsten halvdelen af sine film hér - og det er også i 1960'erne, at han kunstnerisk spænder videst.

Men da han i 1961 modtog filmmedarbejdernes sær-Bodil for "med stort talent at lade sig misbruge" af de danske filmproducenter, pegede det trist nok lige så meget frem som tilbage: i adskillige film i 1960'erne (og tendensen fortsatte i 1970'erne) fik han små roller, hvor han stort set bare spiller Dirch, og lige akkurat er med længe nok til at filmene kan sælges på hans navn og kontrafej.

Det gælder f. eks. "Sømand i knibe" (1960), hvor han har en ret perifer comic relief-rolle som kok i marinen; monsterfilmen "Reptilicus" (1961), hvor han er nattevagten, der opdager at titlens uhyre er løs, samt synger sangen "Tilicus" (kun med i den danske version); "Tre piger i Paris" (1963), hvor han og Paul Hagen dukker op i filmens start og slutning og laver lidt gemytligt klovneri; og Støv på hjernen-serien (fire film fra 1961-65), hvor han spiller den excentriske vicevært i en lille soveby-opgang. Det trækker også fra (i hvert fald i de romantiske roller), at Passer begynder at lægge sig ud.

I 1960'erne blev den arketypiske Dirch Passer-figur, nu mere bamset end ranglet, cementeret: han er hyggelig, sjov og med på den værste. Men han fik også mere seriøse roller. I "Gøngehøvdingen" (1961) spiller han tateren Ib; i besættelsesfilmen "Venus fra Vestø" (1962) er han pacifisten, der ender med at tage aktivt del i modstandskampen, og ikke mindst i den sidstnævnte dæmper han sig så meget ned, at han næsten neutraliserer sig selv. Passer trives ikke rigtig med replikker uden den mindste humor, stemmen bliver mærkeligt tonløs og umusikalsk, mimikken lammet, alt stivner på ham. Han finder glimtvis en køn alvorstone i "Venus fra Vestø", mens hans tater Ib kun lever i isolerede øjeblikke, når han laver sjov.

Men der findes også en håndfuld helstøbte, klassisk morsomme og charmerende Passer-præstationer i tidsrummet 1962-64. Han er både sjov og rørende som sagtmodig buschauffør forelsket i Malene Schwartz i Finn Henriksen nydelige folkekomedie "Bussen" (1963) - en rolle, Leif Juster spillede i den norske originalversion af filmen. Og i "Hvis lille pige er du?" (1963) udnytter Balling fint hans blufærdighed som den uerfarne skibsreder, der gifter sig med sin beregnende sekretær, Ghita Nørby. Her griber Passer chancen til at nuancere sit spil med sørgmodig dead pan-komik og stille, kompleksfyldt maskulinitet.

Andre højdepunkter er de gamle travere "Frøken Nitouche" (1963) og "Sommer i Tyrol" (64), hvor han folder sig veloplagt ud med hele det komiske charme-repertoire. Og det er slående at se ham som langt mere forførende end hjerteknuseren Dario Campeotto i "Han, hun, Dirch og Dario" (62), hvor teenageren Gitte Hænning postuleres at sukke efter smørtenoren, mens det er med Dirch de virkelige gnister slås i hit-sangen "Lille frøken Himmelblå" (genindspillet af Mek Pek og Søs Fenger i 1987).

Havde Passer ikke indspillet andre film end ovennævnte, ville hans omdømme som filmskuespiller være langt bedre, ja måske ligge på niveau med Kjeld Petersens. Men kvaliteten af hans film og præstationer dalede voldsomt i løbet af 1960'erne. Han virker mere og mere ensom på film og må ofte overleve på anstrengte solonumre. - "Jo mindre jeg har at tage fat på, jo højere råber jeg. Nøjagtigt som man gør, når man er ved at drukne", som han selv udtrykte det.

Særdeles uelegant er det f. eks., da man i 1967 får den idé at danne et nyt komisk filmpar og laver den første af tre film om "Mig og min lillebror" med Passer og Poul Reichhardt som titlens fjottede bonderøve. De er - ved siden af Ib Schønberg og Marguerite Viby - dansk films populæreste filmskuespillere nogensinde, men sammen er de nærmest pinlige. Ikke alene er manuskripterne slatne - Passer og Reichhardt er også i spillestil og humør så forskellige, at deres forsøg på at mødes på midten resulterer i uskønt komisk overspil.

I 1970'erne var der stigende tegn på træthed hos Dirch Passer. Han lavede færre film, og gnisten var ved at være væk. Da han i 1974 modtog en Bodil for sin hovedrolle i kriminalkomedien "Mig og mafiaen" (1973), er det for en præstation, der nok er energisk, men fuldstændig mangler den elegance og ubesværede vivacitet, der præger det meste af hans arbejde i 1950'erne og 1960'ernes start: som svindleren Viktor 'Viffer' Hansen består hans primære job i at iføre sig så mange forskellige forklædninger som muligt.

Filmen blev en publikumssucces, og han gentager rollen i "Mafiaen - det er også mig" (1974). Men inden da har man heldigvis fået en slags teater-reportage af hans skrupskøre psykiater Dr. Graa i "Solstik på badehotellet" (1973), hvor man ser, hvor meget morsommere han kunne være i fri dressur på scenen end i sine mere uinspirerede filmfarcer. Derefter stod den bl.a. på tre Piger i trøjen-film (to til lands og en til vands), hvor han som godmodig, men højtråbende sergent for en håndfuld kvindelige rekrutter spiller på den mest larmende side af sit talent.

Han har sin sidste filmrolle som fængselsbetjent i "Fængslende feriedage" (1978). Her spiller han sammen med Preben Kaas og Jørgen Ryg (som to af de indsatte i Maribo Arrest), og midt i den håndfaste folkekomik er der også en snert af melankoli. Ikke så meget i materialet som i tanken om, at disse tre store danske komikere tre år senere alle er døde.

Dirch Passers farvel til dansk film blev altså på en måde lige så sørgeligt som mange af hans tidligere komiske udfoldelser er opmuntrende. Men en kunstner bør bedømmes på det bedste, han har givet, og Passers enorme talent for filmkomedie er selvfølgelig indiskutabelt. Ikke på grund af grænseoverskridende vild komik som på scenen, men fordi hans register rakte fra stilfærdig menneskekomedie til den opfindsomme crazykomik, der gjorde ham til en ener.

Ved siden af sine mere end hundrede danske film medvirkede Dirch Passer også i en stribe svenske produktioner: "Dirch passer hund" (1952); "Dirch Passer vælter byen" (også kendt som "Dirch, dyd og diamanter", 1954); "Masser af Passer" (1955); "Dyden er ikke dirchefri" (1960); "Dirch og blåjakkerne" (1964); "Vi vilde vikinger" (1965). Ingen af dem har nævneværdige kvaliteter. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Malin Lindgren: Kære Dirch (1981). John Lindskog: Dirch (2001).

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Dirch Passer 1990 Medvirkende Tv-dokumentar
Fængslende feriedage 1978 Frost, fængselsbetjent DK/Spillefilm
Alt på et bræt 1977 Alfred DK/Spillefilm
Piger til søs 1977 Oversergent Vasby DK/Spillefilm
Piger i trøjen 2 1976 Oversergent Vasby DK/Spillefilm
Spøgelsestoget 1976 Theodor T. Thönder, kaldet Teddy DK/Spillefilm
En by i provinsen 1976 Didrichsen Tv-serie
Piger i trøjen 1975 Oversergent Vasby DK/Spillefilm
Mafiaen - det er osse mig 1974 Viktor "Viffer" Hansen DK/Spillefilm
Mig og mafiaen 1973 Viktor "Viffer" Hansen DK/Spillefilm
Solstik på badehotellet 1973 Dr. Graa DK/Spillefilm
Lenin, din gavtyv! 1972 General Ludendorff DK/Spillefilm
Takt og tone i himmelsengen 1972 Grev Axel DK/Spillefilm
Guld til præriens skrappe drenge 1971 Biggy DK/Spillefilm
Hvor er liget, Møller? 1971 Hårlung DK/Spillefilm
Min søsters børn når de er værst 1971 Viggo, lovkyndig smugler DK/Spillefilm
Amour 1970 Gas- og vandmesteren DK/Spillefilm
Hurra for de blå husarer 1970 Spjellerup, oppasser DK/Spillefilm
Nøglen til Paradis 1970 Gudmund, præst og rejsearrangør DK/Spillefilm
Præriens skrappe drenge 1970 Biggy DK/Spillefilm
Stille dage i Clichy 1970 Produktion DK/Spillefilm
Ih, det var dog den stiveste 1970 Bartolomeus U/Spillefilm
Mig og min lillebror og Bølle 1969 Søren Severinsen DK/Spillefilm
Pigen fra Egborg 1969 John Søgård, hvalfanger DK/Spillefilm
Sjov i gaden 1969 Peter Jensen DK/Spillefilm
Dyrlægens plejebørn 1968 Dyrlæge Linsager DK/Spillefilm
Mig og min lillebror og storsmuglerne 1968 Søren Severinsen DK/Spillefilm
Min søsters børn vælter byen 1968 Dr. Mogensen DK/Spillefilm
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste 1968 Vagtkommandør DK/Spillefilm
Cirkusrevyen 67 1967 Medvirkende DK/Spillefilm
Elsk... din næste 1967 Olaf DK/Spillefilm
Mig og min lillebror 1967 Søren Severinsen DK/Spillefilm
Onkel Joakims hemmelighed 1967 Fyrst Fingernem, artist DK/Spillefilm
Copenhagen design 1967 Medvirkende Tv-film
Pigen og greven 1966 Andreas Lillelys DK/Spillefilm
Der var engang 1966 Kasper Røghat DK/Spillefilm
Slap af, Frede! 1966 Fettucino DK/Spillefilm
Jeg - en elsker 1966 Mortensen DK/Spillefilm
Pigen og millionæren 1965 Jens Møller DK/Spillefilm
Flådens friske fyre 1965 Produktion DK/Spillefilm
Vi vilde vikinger 1965 Garm U/Spillefilm
Passer passer piger 1965 Vicevært Alf Thomsen DK/Spillefilm
Sommer i Tyrol 1964 Leopold DK/Spillefilm
Don Olsen kommer til byen 1964 Thorsen DK/Spillefilm
Majorens oppasser 1964 Thomas Edison Hansen DK/Spillefilm
Dirch og blåjakkerne 1964 Sam U/Spillefilm
Frøken Nitouche 1963 Cellestin / Floridor DK/Spillefilm
Tre piger i Paris 1963 Harald DK/Spillefilm
Pigen og pressefotografen 1963 Pressefotografen DK/Spillefilm
Støv for alle pengene 1963 vicevært Alf Thomsen DK/Spillefilm
Bussen 1963 Martin DK/Spillefilm
Hvis lille pige er du? 1963 Hans DK/Spillefilm
Vi har det jo dejligt 1963 Thorvald DK/Spillefilm
Farvel 63 1963 Sig selv Tv-dokumentar
Det tossede paradis 1962 Angelus Bukke DK/Spillefilm
Hest på sommerferie 1962 Speaker DK/Dokumentarfilm
Han, hun, Dirch og Dario 1962 Eigil DK/Spillefilm
Det støver stadig 1962 Vicevært Alf Thomsen DK/Spillefilm
Lykkens musikanter 1962 Gogol DK/Spillefilm
Oskar 1962 Martin Christiansen, Bangs højre hånd DK/Spillefilm
Sømænd og svigermødre 1962 Kanusti DK/Spillefilm
Venus fra Vestø 1962 Ditlev Eged-Schack, kunstmaler DK/Spillefilm
Svinedrengen og Prinsessen på ærten 1962 Stemme DK/Kort fiktion
Dirch går køkkenvejen 1962 Medvirkende DK/Kort fiktion
Alle for een 1962 Speaker DK/Reklamefilm
Filmdesorientering 1962 Medvirkende DK/Kort fiktion
Støv på hjernen 1961 Alf Thomsen DK/Spillefilm
Peters baby 1961 William Thorsen DK/Spillefilm
Poeten og Lillemor i forårshumør 1961 Bageren DK/Spillefilm
Gøngehøvdingen 1961 Ib, Svends tro følgesvend DK/Spillefilm
Reptilicus 1961 Mikkelsen U/Spillefilm
Sømand i knibe 1960 Freddy DK/Spillefilm
Forelsket i København 1960 Rudolf DK/Spillefilm
Baronessen fra benzintanken 1960 Hans Høj DK/Spillefilm
Panik i paradis 1960 Caspar Crutt, greve-genfærd DK/Spillefilm
Poeten og Lillemor og Lotte 1960 Bageren DK/Spillefilm
Skibet er ladet med - 1960 Alfons d. 1 (og d. 2), guv. i PIRATIA DK/Spillefilm
Elefanter på loftet 1960 Dennis, irsk fotograf DK/Spillefilm
Dyden er ikke dirchefri 1960 Kansas-Joe, amerikans orlovssoldat U/Spillefilm
Poeten og Lillemor 1959 Bageren DK/Spillefilm
Vi er allesammen tossede 1959 Knudsen, sporvognskonduktør DK/Spillefilm
Soldaterkammerater rykker ud 1959 Vagt og konferencier DK/Spillefilm
Onkel Bill fra New York 1959 Hans Høj, direktør for "Music-Boxen" DK/Spillefilm
Charles tante 1959 Stud. jur. Ditlev, "Charles tante" DK/Spillefilm
Tv te' vands 1959 Kok Tv-film
Krudt og klunker 1958 Fotografen DK/Spillefilm
Pigen og vandpytten 1958 Financier DK/Spillefilm
Styrmand Karlsen 1958 Restauratør Valdemar Bøgelund DK/Spillefilm
Møde ved midnat 1958 Medvirkende Tv-film
Dirch & Kjeld blir nye mennesker 1958 Medvirkende DK/Kort fiktion
Tag til marked i Fjordby 1957 Lange Emil, gøgler DK/Spillefilm
Dirch & Kjeld hos C. & G. 1957 Medvirkende DK/Kort fiktion
Den store gav-tyv 1956 Mathisen, ejer af hotel "Skildpadden" DK/Spillefilm
Færgekroen 1956 Erik Hansen, kroejer og færgemand DK/Spillefilm
Hvad vil De ha'? 1956 Forfatter DK/Spillefilm
Masser af Passer 1955 Peder U/Spillefilm
Det var på Rundetårn 1955 Hans Ramløse, musiker DK/Spillefilm
Dirch Passer vælter byen 1954 Medvirkende U/Spillefilm
I kongens klæ'r 1954 Søren Rask, rekrut 66 DK/Spillefilm
Sol, sommer og badevand 1954 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Solstik 1953 En politibetjent DK/Spillefilm
Ved Kongelunden 1953 Svendsen, sporvognskonduktør DK/Spillefilm
Dirch passer hund 1952 Mogens Jensen U/Spillefilm
Vi arme syndere 1952 Værtshusgæst DK/Spillefilm
Vejrhanen 1952 Sekretær i kirkeministeriet DK/Spillefilm
Rekrut 67 Petersen 1952 Lillebilchauffør DK/Spillefilm
Alice i eventyrland 1951 Stemme U/Spillefilm
Dorte 1951 Medvirkende DK/Spillefilm
Som sendt fra himlen 1951 Medvirkende DK/Spillefilm
Den opvakte jomfru 1950 Kaptajn DK/Spillefilm
Askepot 1950 Stemme U/Spillefilm
Stjerneskud 1947 Kaj, enkefru Olsens 'sheik' DK/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412