Tommy Kenter

/F. 1950

Skuespiller. Født 15/4 1950.

Uddannet på Statens Teaterskole 1970-73. Omfattende scenekarriere, der udover dramatiske forestillinger har indebåret et hav af optrædender i revyer, cabareter og underholdende shows.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Tommy Kenter er et multitalent. Han mestrer hele registret fra den platteste komik over den stikkende satire til småmelankolsk filosoferen, der glider over mod det tragiske. Og det er påfaldende, hvor ubesværet denne udprægede scene-virtuos og generøse showmand trænger igennem på lærredet.

Hans ubetinget bedste rolle er faderen i Birger Larsens smukt iscenesatte "Lad isbjørnene danse" (1991). Som manden, der juleaften opdager, at hans kone er ham utro og vil skilles, og som smerteligt må adskilles fra sin søn, er Kenter simpelthen filmens essens i kropslig form: han rummer humoren, sorgen, vreden og kærligheden i en præstation af stort menneskevarmt format.

Tommy Kenter kom tidligt til filmen: han var ti år gammel, da Erik Balling giver ham den centrale barnerolle i "Cirkus Buster" (1961). Allerede hér kan man se den blanding af det humørfyldte og især det melankolske, som senere skulle blive Kenters force og varemærke (det grådkvalte look er der allerede!). Og I 1966 optræder han ukrediteret som en af skoleeleverne i "Der var engang en krig".

Efter en stribe minimale roller i nogle af 1970'ernes mere grovkornede folkekomedier spiller han sammen med Jesper Christensen hovedrollen i Hans Kristensens ofte originale - men oftere mislykkede - velfærdssatire "Undskyld vi er her" (1980). Han er en saxofonspillende dagdrømmer og har poetisk udstråling til rollen, men farcescenerne overspiller han.

Tilbage i birollerne ses han bl.a. som bilsælger med gode overtalelsesevner i "Slingrevalsen" (1981), en sjovt turneret skitse, og som Bøffens verdensfjerne håndlanger i "Olsen-bandens flugt over plankeværket" (1981).

I "Walter og Carlo - op på fars hat" (1985) får han frie tøjler som frustreret sydlandsk skurk i en langstrakt scene, hvor han - forgæves og uklædeligt - prøver at eftergøre Dirch Passers fysiske komik og talen-sort.

Derimod er han i "Take it Easy" (1986) ganske rammende som efterkrigs-bartender med sortbørs under neglene. Og i Dan Turèll-filmatiseringen "Mord i mørket" (1986) har han et par velspillede scener som hovedpersonens ven, der bliver myrdet af nogle narkogangstere.

Efter succesen med "Lad isbjørnene danse" (1991) går der mærkeligt nok syv år, før han igen laver film. Henning Carlsens "I Wonder Who's Kissing You Now" (1998) - om en skinsyg filminstruktør i midtlivskrise - viser en hårdt arbejdende Kenter, der holder sammen på filmens spredte fægtning i en smukt indlevet præstation. Ind imellem har han dog leveret en passabel Orson Welles-efterligning som haltende, vredladen politikommissær i Ole Bornedals tv-serie "Charlot og Charlotte" (1996).

Senere i 1998 træder han til, da Poul Bundgaard dør under optagelserne til "Olsen-bandens sidste stik". Han overtager rollen i de få scener, der mangler, og perfekt sminket ligner han faktisk Poul Bundgaards Kjeld så meget, at der skal et trænet øje til at se forskel. (Kjelds stemme leveres af Kurt Ravn).

I 2000 har han en parodisk ondskabsfuld birolle som den vel nok ulækreste Morten Korch-skurk nogensinde i "Fruen på Hamre". [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Biler 3 2017 Stemme U/Spillefilm
NABOspionen 2017 Stemme DK/Spillefilm
Gidseltagningen 2017 Leon Tv-serie
Se, hvilken klovn 2017 Elias DK/Kort fiktion
Rosemarie og gartnerens hemmelighed 2016 Klaus U/Spillefilm
Den gode dinosaur 2015 Stemme U/Spillefilm
Krummerne - alt på spil 2014 Vicevært Svendsen DK/Spillefilm
Otto er et næsehorn 2013 Stemme DK/Spillefilm
Rita 2 2013 Erik Tv-serie
Marco Macaco 2012 Stemme DK/Spillefilm
Viceværten 2012 Gregers DK/Spillefilm
Marie Krøyer 2012 Lachmann DK/Spillefilm
Biler 2 2011 Stemme U/Spillefilm
Noget i luften 2011 Larsen DK/Spillefilm
Bølle Bob - Alle tiders helt 2010 Politimester Quist DK/Spillefilm
Oceaniden 2010 Skipper DK/Kort fiktion
Æblet & ormen 2009 Stemme DK/Spillefilm
Det perfekte kup 2008 Kriminalinspektør Jensen DK/Spillefilm
Anja & Viktor - i medgang og modgang 2008 Larsen DK/Spillefilm
Livvagterne 2008 Jørgen Boas Tv-serie
Anja & Viktor - brændende kærlighed 2007 Brandmajor Larsen DK/Spillefilm
Hvordan vi slipper af med de andre 2007 Ole DK/Spillefilm
Princess 2006 Preben DK/Spillefilm
De tre musketerer 2006 Rochefort DK/Spillefilm
Garfield 2 2006 Stemme U/Spillefilm
Biler 2006 Stemme U/Spillefilm
Hjerteflimmer 2006 Tommy Kenter Tv-serie
Allegro 2005 Fromberg, professor DK/Spillefilm
Garfield: The movie 2004 Stemme U/Spillefilm
Drengen der ville gøre det umulige 2003 Stemme DK/Spillefilm
Gaden 2003 Anton Hansen DK/Kort fiktion
Fukssvansen 2001 Anton DK/Spillefilm
D-Dag 2001 Ulykkelig mand Tv-film
Cirkeline - Ost og kærlighed 2000 Stemme DK/Kort fiktion
Fruen på Hamre 2000 Grove DK/Spillefilm
Den blinde maler 2000 Søren Tv-film
H.C. Andersen og den skæve skygge 1998 Stemme DK/Spillefilm
I Wonder Who's Kissing You Now? 1998 Sam DK/Spillefilm
Olsen-bandens sidste stik 1998 Kjeld Jensen DK/Spillefilm
Græsrødderne 1998 Stemme U/Spillefilm
Charlot og Charlotte 1996 Orson, politimester (2+4) Tv-serie
Aberne og det hemmelige våben 1995 Stemme DK/Spillefilm
Sprængt nakke 1995 Medvirkende Tv-film
Flemming og Berit 1994 Leif Tv-serie
Lærerværelset 1994 'Elev' Tv-serie
Jul i juleland 1993 Willy Vox, Børgesen m.fl. Tv-serie
Kald mig Liva 1992 Hans Kauffmann "Kuf", kapelmester Tv-serie
Skibet i Skilteskoven 1992 Opfinder Tv-serie
Frank og hans piger 1991 Medvirkende DK/Kort fiktion
Fuglekrigen i Kanøfleskoven 1990 Stemme DK/Spillefilm
Lad isbjørnene danse 1990 Lasses far DK/Spillefilm
Parløb 1990 Fortæller Tv-serie
Oliver & Co 1988 Stemme U/Spillefilm
Strit og Stumme 1987 Stemme DK/Spillefilm
Mord i mørket 1986 Ole Kok DK/Spillefilm
Take It Easy 1986 Victor, bartender DK/Spillefilm
Walter og Carlo - op på fars hat 1985 Forbryder DK/Spillefilm
Ude på noget 1984 Sigurd Kæphøj Tv-serie
Niels Klims underjordiske rejse 1984 Qvamit Tv-serie
Opfinderkontoret 1982 Medvirkende Tv-serie
Kniven i hjertet 1981 Postarbejder DK/Spillefilm
Olsen-bandens flugt over plankeværket 1981 Mand i grusgrav DK/Spillefilm
Slingrevalsen 1981 Bilsælger DK/Spillefilm
Dansk naturgas 1981 Medvirkende Tv-serie
Attentat 1980 Kriminalassistent Sundbye DK/Spillefilm
Undskyld vi er her 1980 Viggo DK/Spillefilm
Komedie i grænselandet 1979 Medvirkende Tv-film
Scapins rævestreger 1979 Silvestre Tv-film
Ret beset 1978 Per Tv-serie
Alt på et bræt 1977 Tv-interviewer DK/Spillefilm
Julefrokosten 1976 Marius, kok DK/Spillefilm
En by i provinsen 1976 Poulsen Tv-serie
En enkelt til Waterloo 1976 Medvirkende Tv-film
Smølferne og den fortryllede fløjte 1976 Stemme U/Spillefilm
Familien Gyldenkål 1975 Tjener i værtshus DK/Spillefilm
Piger i trøjen 1975 Fritz DK/Spillefilm
Dr. Lemmas problem 1975 Medvirkende Tv-film
Der var engang en krig 1966 Skoleelev DK/Spillefilm
Cirkus Buster 1961 Hans DK/Spillefilm
Hund og hund imellem 1960 Stemme U/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412