Bodil Steen

Skuespiller. Født 14/1 1923, død 10/1 1979 - 55 år gammel. Gift fem gange.

Debuterede som danserinde i en alder af 16 år på Helsingør Sommerteater. Fik sit egentlige gennembrud i Fiffer-revyen og blev en af tidens fremtrædende revykunstnere.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

I efterkrigsårene var hun en af dansk revys stærkest lysende kvindelige stjerner, men senere slog sygdom (manio-depressivitet, alkoholisme) hende ud, og hendes karriere endte i tragisk glemsel.

På film er hendes speciale den slagfærdige dame af det bedre borgerskab - buttet, sofistikeret og med på den værste. På dette felt kan hun glimtvis være uovertruffen.

I sine to første film, indspillet da hun var 16 og 18 år gammel, er hun nærmest ukendelig som åleslank ingénue, en blond, rundhovedet dukkepige med et klart, direkte blik. "I Dag begynder Livet" (1939) giver hende en større birolle som forført uskyldighed, dog med antydninger af den senere frække beslutsomhed. Og rollen i Max Hansen-komedien "Tror du, jeg er født i gaar!" (1941) er heller ikke helt lille, til gengæld slemt intetsigende.

Hun var da også langt fra selv tilfreds med disse tidlige præstationer. -"Det er ligesom personligheden glider ud af kroppen på mig, når jeg står foran kameraet - det, man selv føler og vil have frem, undertrykkes," udtalte hun i B. T. 1947, nu som fejret revystjerne.

Siden fik hun selvtillid og bedre roller og instruktører. Stig Lommer satte hende ganske vist til at spille Lily Brobergs 'kedelige' modstykke i "Op og ned langs kysten" (1950). Men hun illuderer perfekt som elegant modebutiks-leder i Annelise Reenbergs seværdige "Hendes store aften" (1954). Og med gode replikker kan hun være forrygende vittig, som i "Min datter Nelly" (1955), hvor hun som tætdrikkende, rapmundet society-frue tager en type på kornet. Hun behøver heller ikke mange scener som flirtende taxa-passager i "Taxa K 1640 efterlyses" (1956) for at live kendeligt op på en noget prosaisk krimi.

Uden mulighed for at spille på det erotisk udfordrende eller det kynisk vittige bliver hun mere ordinær, som i "Det lille hotel" (1958), hvor hun ellers for en gangs skyld har en hovedrolle som nydelig hotelværtinde.
I 1960'erne forgrovedes hendes roller og virkemidler, f. eks. som fræk dame i "Sytten" (1965). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Bodil Steen: Mine 10 'ægtemænd' og mig (1967).