Ulla Lock

Skuespiller. Født 19/4 1934, død 20/9 2012.

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1954-55.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Blond og dukkepigeagtig er hun en af de søde, aferotiserede 1950'er-heltinder, der lagde ansigt til tiårets ferske kvindebillede. De film, hun medvirker i, er i reglen middelmådige, og hun skiller sig ikke afgørende ud, selv om hun løser sine opgaver nydeligt. Senere fik hun et par karakterroller, der viste mere særpræg.

Efter en mindre rolle i lystspillet "Min søn Peter" (1953) er hun heltinden i hverdagskomedien "Det er så yndigt at følges ad" (1954), i et rost ungdommeligt samspil med den jævnaldrende Frits Helmuth. I Annelise Reenbergs "Tre piger fra Jylland" (57) stjæler den Bodilbelønnede Birgit Sadolin billedet, men Ulla Lock står sig pænt som den kunstinteresserede ungmø i trioen.

Tilsvarende er "Baronessen fra benzintanken" (60) Ghita Nørbys film, og "Kvindelist og kærlighed" (60) domineres af Preben Mahrt og Kjeld Petersen. I den sidstnævnte har Lock stadig en spæd teenagerrolle, 26 år gammel.

Så tyndede filmrollerne ud. Hun havde aftjent sin sød pige-pligt, til gengæld fik hun en god rolle som den terroriserede Nulle i Leif Panduros og Henning Ørnbaks tv-spil "Farvel, Thomas" (1968) og viste nye facetter af talentet.

Det første filmbud på en modning kom i Jens Ravns Sandemose-film "Tjærehandleren" (71), hvor hun kæmper hårdt med en svær, for det meste uforklaret rolle som titelfiguren Erik Mørks bedrageriske hustru og lægen Axel Strøbyes elskerinde. Endelig skaber hun i Anders Refns Wied-filmatisering "Slægten" (78) en effektfuldt grotesk figur som Bodil Udsens forhundsede døvstumme faktotum Stasia - hendes bedste filmrolle, men hendes sidste indtil nu. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]