Vidste du? Ny analyse af publikum klar

ANALYSE. Bliv klogere på publikum, markedsudvikling og betydningen af danske film og serier. Her kan du se en videopræsentation af den nye rapport ’Vidste du? 2021’. Præsentationen blev sendt live 11. februar 2021 og varer 90 minutter.

I denne video præsenterer Filminstituttets analysekonsulent Martin Kofoed Hansen rapporten ’Vidste du? 2021’. Den rummer nye indsigter angående publikum, markedsudviklingen og den kulturelle betydning af dansk film.

Præsentation fra 11. februar 2021

10 indsigter fra analysen

Kontakt

Martin Kofoed Hansen
Analysekonsulent
Tlf. +45 2630 4008
martinkh@dfi.dk

Sanne Juncker Pedersen
Redaktør for Publikumsudvikling
Tlf. +45 2244 0037
sannep@dfi.dk

  1. På trods af corona var 3 mio. danskere i biografen i 2020.
  2. Publikum forventer at gå mere i biografen i 2021.
  3. Publikum vil ikke afvente vaccinen, før de går i biografen igen.
  4. Det ældre publikum får flere og flere streamingtjenester til rådighed.
  5. De danske tv-kanalers streamingtilbud er i klar og fortsat vækst.
  6. 20 % har allerede adgang til Disney+.
  7. Biografen forbindes fortsat med størst kvalitet i udbuddet af film.
  8. Biografen giver en merværdi til filmoplevelsen.
  9. Dansk film har opbakning hos langt størstedelen af danskerne, der finder danske film både appellerende og vigtige at producere.
  10. Danske film skal kunne underholde, sætte tanker i gang, være troværdige og et alternativ til det globale udbud, og ikke mindst være engagerende.

Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, der har gennemført 2.500 interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 15 år.