Mit liv, min historie - med psykisk sygdom

Diverse, 2020
Tre ambassadører fra landsindsatsen EN AF OS fortæller om, hvordan det har været for dem at sætte ord på deres oplevelser med psykisk sygdom gennem en ny bog-antologi. Mød Cathrine, Christina og…
Tre ambassadører fra landsindsatsen EN AF OS fortæller om, hvordan det har været for dem at sætte ord på deres oplevelser med psykisk sygdom gennem en ny bog-antologi.

Mød Cathrine, Christina og Magnus fra EN AF OS, når de fortæller om, hvordan det har været at sætte ord på deres oplevelser med psykisk sygdom igennem arbejdet med at skrive bidrag til antologien ‘Mening med galskaben’. Bogen er netop udkommet og rummer 22 personlige vidnesbyrd om betydningen af håb og muligheder for at komme sig på trods af perioder med smerte, angst og fortvivlelse.

NOGLE UDDRAG FRA BOGEN:

”Den masse, som min krop er blevet til, vokser stadig. Jeg prøver med hele mit væsen og alt, hvad jeg har af viljestyrke at fylde så lidt som muligt. Det er en kamp, jeg ikke kan vinde.” (Cathrine)

"Jeg synker den voksende klump i halsen og tørrer med bagsiden af hånden min løbende næse: Jeg ved godt, at du prøvede. Det forstår jeg nu. Tak, fordi du fik mig til at vælge livet.” (Christina)

”De gule og blå farver hjalp mig med at holde mig i overfladen, så jeg ikke druknede i det sorte hul. Farverne reddede mig den nat.” (Magnus)

Landsindsatsen EN AF OS arbejder for at øge danskernes viden om livet med psykisk sygdom og fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom.

Instruktør: Diverse
Danmark, 2020
Kendes ikke, 30 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Don't Fear the Weird

Se alle