70'er italo crime: Fra politiet med tak + Hitch-Hike

,
Fra politiet med tak Den forrygende ‘Execution Squad’ fra 1972 (som på dansk fik den pæne titel ‘Fra politiet med tak’!) er et pragteksempel på poliziotesschi: En subgenre af voldelige, italienske…
Fra politiet med tak
Den forrygende ‘Execution Squad’ fra 1972 (som på dansk fik den pæne titel ‘Fra politiet med tak’!) er et pragteksempel på poliziotesschi: En subgenre af voldelige, italienske krimifilm, der havde sin storhedstid i 1970’erne – hvornår ellers!

Vi er i Rom, hvor hårdkogte kriminelle styrer byen med brutal hånd. Kommissær Bertone er en "good cop" i en pilrådden verden. Han bliver involveret i et hemmeligt selskab af vigilante-politifolk, som har taget loven i egen hånd. For nu skal der sgu ryddes op i gaderne! Men hvem skal beskytte byens borgere, når selv politiet går for vidt? En rå rendestensklassiker efter ‘Dirty Harry’-modellen – og en bragende succes ved billetlugerne. 98 min.
Medvirkende: Enrico Maria Salerno, Mariangela Melato, Mario Adorf, Franco Fabrizi
Instruktør: Steno
Italien, Tyskland, Monaco, 1972
Danske undertekster, Tilladt for børn over 15 år

Hitch-Hike
I den møgbeskidte og iskolde thriller 'Hitch-Hike' (af italienske Pasquale Festa Campanile) samler et intetanende par – inkl. legendariske Franco ‘Django’ Nero i den mandlige hovedrolle – en blaffer op på en øde, californisk landevej.

Det skulle de aldrig have gjort! For blafferen er naturligvis bindegal og på flugt fra politiet med kurs mod Mexico og med to millioner dollars i bagagen. Gidseltagning, grim vold og generel psykopati mødes i et roadtrip med direkte kurs mod helvede. Pasquale Festa Campanile var af den gamle skole – den generation, der skabte 2-3 film om året i enhver tænkelig genre. 104 min.
Medvirkende: Franco Nero, Corinne Cléry, Adam Konitz, Joshua Sinclair
Italien, 1977
Engelsk dialog, Tilladt for børn over 15 år

Original titel: La polizia ringrazia

Se mere

70'er italo crime: Fra politiet med tak + Hitch-Hike

Vi er langt fra mafia-land i denne aftens Psych-Out! Hér er kriminaliteten nemlig helt og aldeles uorganiseret, til gengæld er der masser af den! Oplev to vintage italo crime-bangers på ægte,…
Vi er langt fra mafia-land i denne aftens Psych-Out! Hér er kriminaliteten nemlig helt og aldeles uorganiseret, til gengæld er der masser af den! Oplev to vintage italo crime-bangers på ægte, knitrende 35mm film for prisen på en dobbelt espresso (sådan cirka).

Baren er åben fra kl. 18.30 samt i pausen mellem de to film. Første film begynder kl. 19.00.
Se mere

Film i serien – Psych-Out!

19. aug

Neo noir fra 90'erne: 'Hot Spot' + 'One False Move'

23. sep

70'er italo crime: 'Fra politiet med tak' + 'Hitch-Hike'

Se alle