Mesterinstruktøren Jean-Pierre Melville betragtede Beckers ’Hullet’ (1960) som den bedste franske film nogensinde. Kamel Benkaaba vil i sit oplæg bl.a. fortælle om Beckers interesse for insekter – og om hvordan dette skinner igennem i ’Hullet’. Pris: 95/65 kr.
Instruktør: Jacques Becker
En af fængselsfilmgenrens mest sitrende, intense og virkelighedsnært koreograferede bedrifter – og tilmed baseret på en virkelig historie. En mand er fængslet for mordforsøg på sin hustru, bliver overført til en ny celle. Da hans medfanger planlægger en flugt, hopper han med på planen. ’Hullet’ blev færdiggjort efter Jacques Beckers død af sønnen Jean.
Medvirkende: Michel Constantin, Catherine Spaak, Jean Keraudy
Original titel: Le trou
Frankrig, Italien, 1960
DCP 4K, 114 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år