Lektor i russisk litteratur på Københavns Universitet, Tine Roesen, står for et indledende oplæg, der udpeger de sociale, psykologiske og eksistentielle brændpunkter i Dostojevskijs tidlige hovedværk.
Instruktør: Richard Ayoade
’The Double’ er en moderne version af Dostojevskijs ‘Dobbeltgængeren’ (1846) og dens hallucinatoriske udforskning af paranoia, vanvid og psykologisk sammenbrud. I Richard Ayoades adaptation udsættes den sky, isolerede kontorarbejder Simon (Jesse Eisenberg) for mødet med en selvsikker dobbeltgænger, der på uhyggelig vis begynder at overtage hans liv. Forvent mørk humor og bureaukratisk mareridtsstemning.
Medvirkende: Jesse Eisenberg, Mia Wasikowska, Wallace Shawn
Storbritannien, 2013
DCP, 93 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år