Cinemateket

Serie

Fjodor Dostovjevskij

Fjodor Dostojevskij (1821-81) er en af de giganter i litteraturhistorien, som bliver ved med at være relevant og dragende – også på film. Dostojevskijs kolossale univers af drama, tragedie, skandale…
Fjodor Dostojevskij (1821-81) er en af de giganter i litteraturhistorien, som bliver ved med at være relevant og dragende – også på film. Dostojevskijs kolossale univers af drama, tragedie, skandale og komplekse karakterer fascinerer til stadighed verden over, hvad et væld af væsensforskellige fortolkninger, dramatiseringer og filmatiseringer vidner om. Dostojevskijs dramatiske fortællinger transcenderer nemlig tid og sted og inviterer til både stram fortolkning og løssluppen fritænkning.

Cinemateket samarbejder med to af Danmarks førende Dostojevskij-eksperter om at sammensætte en mangfoldig buket af Dostojevskij-filmatiseringer, der strækker sig fra det storladent klassiske til det modigt eksperimenterende, og fra det knugende tragiske til det rablende satiriske – hvilket understreger den fortællemæssige rigdom og alsidighed, der karakteriserer hans forfatterskab.

Geografisk breder filmatiseringerne sig fra værkernes moderland, Rusland, til Japan, Italien og England, hvor frugtbare kulturmøder opstår, når de russiske værker iscenesættes i nye, “fremmede” filmiske omgivelser.

Serien er skabt i samarbejde med Tine Roesen, der er lektor i russisk litteratur og kultur, og litterat og Dostojevskij-ekspert Johannes Nidam, som også introducerer flere af seriens særevents.

Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket
Se mere

Film i serien

02. jan.

Kærlighed og død

05. jan.

Idiot-maraton med borscht

06. jan.

Dostojevskij: Kærlighed og død med introduktion

07. jan.

Dostojevskij: Idioten med introduktion

08. jan.

Hvide nætter

08. jan.

Dostojevskij: The Double med introduktion

16. jan.

Dostojevskij: Hvide nætter med introduktion

18. jan.

Dostojevskij: Whispering Pages med introduktion

21. jan.

Idioten

22. jan.

Whispering Pages