Oplev Sorrentinos 'Den store skønhed' med 15 minutters introduktion (på dansk) ved programredaktør Rasmus Brendstrup, Cinemateket.

Filmen vises som en afsluttende del af sommerhøjskolen 'Italiens kultur og historie' på Københavns Folkeuniversitet.

Vil du deltage i hele kurset, som spænder over 1000 års italiensk kultur, kunst, politik, arkitektur, litteratur og musik, kan du læse mere og tilmelde dig her: https://www.fukbh.dk/program/historie/historie/sommerhojskole-italiens-kultur-og-historie

Den store skønhed

Instruktør: Paolo Sorrentino

I Paolo Sorrentinos 'Den store skønhed' Den vandt bl.a. Oscar, BAFTA og Golden Globe for Bedste udenlandske film og cementerede Sorrentino som en af Europas mest markante instruktører. Filmen har siden inspireret et væld af essays, forelæsninger og analyser, og regnes i dag for et hovedværk i nyere europæisk auteurfilm.

Filmen følger Jep Gambardella (Toni Servillo), en aldrende forfatter og journalist i Roms mondæne kulturkredse. Jep skrev som ung en anerkendt roman, men har siden ladet sig opsluge af byens overfladiske selskabsliv, hvor han nu glider igennem natten med ironisk distance, skarp iagttagelse – og en voksende følelse af tomhed.

Filmen er en kalejdoskopisk rejse gennem Rom som dekadent kulisse, hvor skønhed og forfald smelter sammen. Sorrentino fremmaner et univers af eksistentiel træthed, spirituel søgen og livets forgængelighed, men også af dyb menneskelig længsel. Jep konfronteres med fortidens tab og uforløste kærlighed, og tvinges til at overveje, hvad der overhovedet er ægte – og hvad der blot er stiliseret facade.

Billedsiden er overvældende, tonen skifter mellem satire og melankoli, og filmen trækker tydelige tråde til Fellinis 'La dolce vita', som den ofte kaldes en moderne slægtning til.


Medvirkende: Toni Servillo, Carlo Verdone, Sabrina Ferilli, Carlo Buccirosso

Original titel: La grande bellezza
Italien, Frankrig, 2013
DCP, 142 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Køb billetter

Torsdag 14. august
13:00

Billetter

Den store skønhed m. intro / Folkeuniversitetet præsenterer

Film i serien – Folkeuniversitetet præsenterer

14. aug

Den store skønhed m. intro / Folkeuniversitetet præsenterer

25. aug

Tysk ekspressionisme + 'Nosferatu' / foredrag og film

26. aug

Fransk nybølge + Jules og Jim / foredrag og film

27. aug

Klassisk Hollywood + Citizen Kane / foredrag og film

28. aug

Spaghetti-westerns + Den gode, den onde og den grusomme / foredrag og film

29. aug

Film verden rundt + Apus verden / foredrag og film

04. nov

Stanley Kubrick og Barry Lyndon / Folkeuniversitetet præsenterer

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle