Den kulsorte komedie 'Eastern Business', der udspiller sig i Moldova, præsenteres i samarbejde med Rumæniens Ambassade, som byder på et glas vin efter filmen.

Eastern Business

Instruktør: Igor Cobileanski

Den flegmatiske musiker Marian og plattenslageren Petro, som konstant går rundt i en snavset undertrøje, bliver bragt sammen af skæbnen og beslutter sig for at blive business-partnere. Marian skal giftes og er i akut pengemangel, mens Petro har større ambitioner.

I jagten på succes rejser de rundt i et forarmet Moldova og støder ind i georgiske gangstere, politikere der tigger om at blive bestukket og inkompetente ordenshåndhævere. Bureaukrati og korruption forfølger de to uheldige helte i denne kyniske komedie og satire over vestlig markedsøkonomi. I hovedrollerne ses nogle af de mest kendte rumænske nybølge-skuespillere.


Medvirkende: Ion Sapdaru, Constantin Puscasu, Daniel Busuioc, Anne Marie Chertic

Rumænien, 2016
DCP, 88 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – East by Southeast - Nye film fra Central- og Østeuropa

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle