Tarantinos længe ventede ottende (og tre timer lange) spillefilm byder på signifikant fotografering og stjerneskuespillere i snart alle roller.
Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen over dig. Forestillingen er udendørs, så klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse.
Instruktør: Quentin Tarantino
Historien om en dusørjæger og hans kvindelige fange, der under en snestorm i Wyoming finder ly på en øde beliggende kro.
Kroen har allerede besøg af en broget flok, og det er ikke til at forudse, hvordan de kommer ud af det med hinanden. Langt det meste af filmen udspiller sig på denne kro, hvor de forskellige personager prøver hinanden af på kryds og tværs – som regel med et eller andet farligt twist eller udvikling. Og flygte kan man ikke rigtig, for udenfor tager snestormen bare til...
Medvirkende: Samuel L. Jackson, Kurt Russell, Jennifer Jason Leigh, Walton Goggins
USA, 2015
Digital DCP, 187 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år