Skyd nytåret fra start med Idiot-maraton! Vi viser samtlige afsnit af den Emmy-nominerede russiske tv-serie 'Idiot' (2003), som er baseret på Fjodor Dostojevskijs roman af samme navn. Det lange dagsprogram punkteres af 3 veltimede spise- og drikkepauser, hvor der vil blive serveret kaffe og senere vodka, lige som Restaurant SULT byder på borscht til de sultne maver. Kun køb, ingen reservation. Frist 3. januar.
Instruktør: Vladimir Bortko
Den Emmy-nominerede russiske tv-serie ’Idiot’ er en filmatisering af Dostojevskijs klassiske roman om fyrst Mysjkin, der vender hjem til Sankt Petersborg efter et kurophold på sanatorium i Schweiz. Han er epileptiker og et godhjertet menneske uden magtambitioner, men hjemme hånes han for sin væremåde og dømmes som idiot. Dostojevskij skrev oprindelig ’Idioten’ som en føljeton, så det er helt i den rette ånd at opleve den i det serieformat, der også levner mulighed for at illustrere fortællingens flerstemmighed.
Medvirkende: Evgeniy Mironov, Vladimir Mashkov, Lydia Velezheva, Inna Churikova, Oleg Basilashvili
Rusland, 2003
ProRes File, 550 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år