Gode fortællinger kan forstås på mange niveauer

INTERVIEW. Når Jonas Elmer stiller sig bag kameraet på en film, spørger han altid sig selv: Hvad vil være det bedste for at forløse lige præcis den her historie? Med instruktørens nye familiefilm 'Jeg er William', der får premiere 21. december, har svaret været at skabe tryghed blandt filmens unge talenter og prøve fortællingen om den ukuelige dreng William af på filmens kernepublikum – børnene.

Fra spillefilmsdebuten og kulthittet 'Let's Get Lost' i 1997 til det anmelderroste netdating-drama 'Det andet liv' i 2014 har Jonas Elmer markeret sig som en instruktør af voksenfilm. Alligevel var han ikke i tvivl, da et manuskript til en børnefilm af Kim Fupz Aakeson blev sendt hans vej.

"Det er et af de eneste manuskripter, jeg har læst, hvor jeg ikke kedede mig – det var en fantastisk historie. Min generation har været meget privilegeret ved at vokse op med nogle helt fantastiske danske børnefilm af instruktører som Bille August og Søren Kragh-Jacobsen, og jeg syntes med det samme, at fortællingen om William havde den samme substans og potentiale som de film. Så der var ikke så meget at tænke over," fortæller instruktøren.

I 2013 udkom Kim Fupz Aakesons børneroman 'Jeg er William', som den populære forfatter fra starten af havde planer om at lave til en film. Historien handler om den 11-årige titelkarakter William, for hvem ulykkerne synes at regne ned over. Hans far er død, hans mor er indlagt på psykiatrisk afdeling, og så tjener hans dybt upædagogiske værge, morbror Nils, til dagen og vejen ved diverse kriminelle aktiviteter. Selv om fortællingen både som roman og film emmer af humor og håb, placerer den på den måde den unge William i nogle ret voksne omstændigheder.

"Jeg tror, at det var noget af det, jeg fald for i Fupz' manuskript," siger Elmer. "At den havde den kompleksitet og den dybde. Man kan se, at børn fra en helt ung alder forstår og læser nogle situationer langt renere end os voksne, som er fyldt med diverse begrænsninger, stopklodser og fordomme. Børn suger det ind. Men egentlig har jeg ikke tænkt så meget på, at det var en børnefilm, for jeg tror netop, at gode fortællinger har flere lag og kan forstås på mange niveauer af både børn og voksne."

Dansede sig til tryghed

I hovedrollen som William ses det unge talent Alexander Magnússon overfor den noget mere erfarne Rasmus Bjerg, der spiller morbror Nils. At tage sig god tid til at forme en relation og skabe tryghed mellem instruktør og skuespillere var en af nøglerne til at gøre fortællingen troværdig, forklarer Jonas Elmer.

"Vi brugte tid på at arbejde med improvisationsteknikker og lege, som skulle bringe alle på niveau med hinanden. Det må være hårdt for en 11-årig dreng at stå over for en af Danmarks mest populære skuespillere, som skal råbe ham ind i hovedet og generelt opføre sig på nogle ret voldsomme måder, så det var en måde at komme i sync og få kommunikeret, grinet, danset og hvad vi ellers gjorde for at skabe relation."

Derudover tilbragte den unge hovedrolleindehaver i tre måneder sammen med både Elmer og børnecoachen Oliver Hussing for at klæde ham godt på til optagelserne.
"Det er det, jeg synes, der er det sjove ved at lave film – at finde ud af, hvordan man forløser en historie bedst muligt. Her handlede det om at forberede Alexander, så der ikke var én dag eller ét minut på optagelserne, hvor han ikke følte sig tryg eller i stand til at yde sit ypperste. Til sidst kunne han hele manuskriptet forfra og bagfra og hjalp de andre med deres replikker," genkalder instruktøren sig.

Med børnenes øjne

Et andet og væsentligt element i processen med at lave 'Jeg er William' var at prøve filmen af på sit yngste publikum.

"Jeg laver altid tests undervejs i klipningen på mine film, men det er lidt forskelligt, hvordan jeg bruger det og i hvilken grad. Helt konkret var der nogle ting i den her film, som jeg tænkte, jeg blev nødt til at høre, hvad børnene sagde til. Derudover insisterede jeg på, at det skulle foregå lidt uden for København, så perspektivet på filmen blev bredere, hvilket har været vildt interessant og spændende," siger Elmer.

"En af de ting, der overraskede mig, var, hvor optagede børnene var af Williams forhold til sin psykisk syge mor. Den relation var mange meget mystificerede over, så der gik vi ind i Williams voice-over og brugte ekstra energi på, hvordan han selv ville forklare, at hans mor var psykisk syg. Et andet eksempel er en scene, hvor morbror Nils jagter William omkring et bord, som både jeg selv og filmens producere frygtede var for voldsom, men da vi viste den for børnene, hylede de af grin. På den måde brugte vi tests aktivt og blev flere gange overraskede over, hvor anderledes børn opfatter verden."

Jeg har ikke tænkt så meget på, at det var en børnefilm, for jeg tror netop, at gode fortællinger har flere lag og kan forstås på mange niveauer af både børn og voksne."

Fra familiefilm til politiserie

Når 'Jeg er William' har fået sin endelige debut i dagene op til jul, er det nogle lidt andre projekter, der venter Jonas Elmer. Hans karriere har allerede båret præg af stor alsidighed i blandt andet genrer og budgetter – fra mainstreamkomedien 'Nynne' til lavbudgetfilmen 'Det andet liv' – og det er bestemt ikke tilfældigt for instruktøren, der altid søger mod det, han ikke har prøvet før.

"Lige nu ville det mindst interessante for mig være at lave endnu en børnefilm. Så ud over en række projekter sammen med Meta Film, som jeg håber at skulle lave over de næste år, arbejder jeg på en politiserie om en massemorder," fortæller Elmer og forsætter:

"Det sjove er jo at lave noget forskelligt på forskellige måder med forskellige mennesker på forskellige budgetter. Det er det store privilegium ved mit arbejde som instruktør."

'Jeg er William' er i biograferne fra 21. december. Filmen bygger på en børnebog af Kim Fupz Aakeson, der også har skrevet manuskript. Filmen er produceret af Stine Meldgaard Madsen og Jakob Kirstein Høgel for Meta Film med støtte fra Det Danske Filminstitut. SF Film står for filmens distribution.