Sam Mendes’ oscarvindende debut om middelklassens forfejlede værdier og ægteskabelige kriser. Kevin Spacey spiller Lester Burnham, en fyrreårig fed og færdig familiefar på vej ind i en seriøs…
Sam Mendes’ oscarvindende debut om middelklassens forfejlede værdier og ægteskabelige kriser. Kevin Spacey spiller Lester Burnham, en fyrreårig fed og færdig familiefar på vej ind i en seriøs midtvejskrise. Det er svært for ham at finde mening med tilværelsen i den gennemsnitlige forstad. Dette bliver ikke just lettere ved, at hans perfektionistiske og kikse-tørre kone tilsyneladende går mere op i at holde sofahynderne rene end i at holde liv i parrets udbrændte sexliv. Desperationen og kynismen står for døren og familiefaren gør efter mange års ægteskabelig undertrykkelse oprør. Bl.a. ved at sige sit job op, begynde at pumpe jern, købe sin drømmebil og ved at lægge an på teenagedatterens sexede veninde. Men det kan have sin pris, når man forsøger at finde ind til skønheden, og røde roser bliver aldrig det samme igen.
Hvis nihilismen skulle beskrives med en lyd, er Thomas Newmans ikoniske og nænsomme underlægningsmusik i ‘American Beauty’ et meget godt bud. Sam Mendes har siden debuten brilleret med perler om parforhold som ‘Revolutionary Road’ (2008). Siden har han bevæget sig over i Bond-boldgaden med ‘Skyfall’ (2012) og ‘Spectre’ (2015).
Cast: Kevin Spacey, Annette Bening, Thora Birch, Wes Bentley, Mena Suvari, Chris Cooper
Director: Sam Mendes
USA, 1999
35mm, 120 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år