’Black Swan’ fik 5 Oscar-nomineringer og en enkelt statuette til Natalie Portman for bedste kvindelige hovedrolle. Hun vandt ligeledes en Golden Globe for sin rolle.
I denne psykologiske thriller…
’Black Swan’ fik 5 Oscar-nomineringer og en enkelt statuette til Natalie Portman for bedste kvindelige hovedrolle. Hun vandt ligeledes en Golden Globe for sin rolle.
I denne psykologiske thriller kæmper den unge ballerina Nina (Natalie Portman) hårdt for at opnå sin drømmerolle i balletten 'Svanesøen'. Men teatrets kunstneriske leder (Vincent Cassel) har ligeledes et godt øje til den nye danserinde i kompagniet, Lily (Mila Kunis). Nina og Lily indleder et forskruet og rivaliserende venskab.
For bedre at kunne personificere rollen som både hvid og sort svane forsøger Nina at komme i kontakt med sin mørke side, og hendes hæmningsløse tilgang til rollen er tæt ved at ødelægge hende. Natalie Portman dansede imponerende nok de fleste scener i filmen selv og modtog en Oscar for sin hovedrolle.
Filmen, der åbnede Venedig-festivalen, har for den filmkyndige tydelige referencer til Powell & Pressburgers eminente ’De røde sko’ fra 1948.
"Sammenblandingen af drøm og virkelighed og sammensmeltningen af genrerne melodrama og psykologisk gyser à la Roman Polanski fungerer ikke bare – det fortryller," skrev Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen og kvitterede med fem stjerner til filmen.
Cast: Natalie Portman, Vincent Cassel, Mila Kunis, Barbara Hershey
Director: Darren Aronofsky
USA, 2010
35mm, 108 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år