"Denne smukke, ærlige, fremragende producerede film vil tjene millioner," spåede Hollywoods sladderdronning Hedda Hopper i 1964. Hun tog fejl: Tiden var løbet fra sværd- og sandal-film i magnum…
"Denne smukke, ærlige, fremragende producerede film vil tjene millioner," spåede Hollywoods sladderdronning Hedda Hopper i 1964. Hun tog fejl: Tiden var løbet fra sværd- og sandal-film i magnum-klassen.
Men i vores computer-æra er det en kæmpe oplevelse at vende tilbage til dengang, da et slag mellem fire hære krævede 8.000 statister og 1.500 heste. Skulle man bruge et romersk forum, byggede man da bare en 92.000 m2 stor kopi! Anthony Manns episke drama 'The Fall of the Roman Empire' fra 1964 har stadig rekorden for den største udendørs filmkulisse.
Plottet kort: Den romerske kejsers Marcus Aurelius' død fører til en arvestrid, hvor især hans søn, Commodus, nægter at lade noget underminere hans krav på det romerske imperium. Sophia Loren, Alec Guinness, James Mason, Christopher Plummer og Omar Sharif udgør stjerneparaden i 'The Fall of the Roman Empire', og filmens plot er – på Hollywood-maner – kun løst baseret på fakta.
Billetpris (helaftensfilm med pause): 95/65 kr.
Cast: Sophia Loren, Stephen Boyd, Alec Guinness
Director: Anthony Mann
USA, 1964
Blu-Ray, 188 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år