Den armensk-fødte Hollywoodinstruktør Rouben Mamoulians genopfandt musicalfilmen i 1930'erne, og en af kronjuvelerne i hans værk er historien om Maurice (Maurice Chevalier), en parisisk skrædder, der…
Den armensk-fødte Hollywoodinstruktør Rouben Mamoulians genopfandt musicalfilmen i 1930'erne, og en af kronjuvelerne i hans værk er historien om Maurice (Maurice Chevalier), en parisisk skrædder, der udgiver sig for at være baron og forelsker sig i herremandens datter. 'Prins for en dag' er en storbysymfoni, der udspiller sig i et imaginært, studiebygget Paris, hvor byens daglige lyde smelter sammen med sangene af Rodgers og Hart, og resultatet er en film, hvor ikke kun musicalnumrene er koreograferet – hele filmen er et storslået koreografisk værk fra start til slut.
Cast: Maurice Chevalier, Jeanette MacDonald, Charles Ruggles, Myrna Loy
Original title: Love Me Tonight
Director: Rouben Mamoulian
USA, 1932
35mm, 104 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år