Psych-Out!-biffen lægger i december lærred til to 1970’er-perler af Jack Hill med den sorte skuespiller Pam Grier i den altoverskyggende hovedrolle. ”Den første virkelige kvindelige action-stjerne” – citat Quentin Tarantino, der senere hyrede Grier til sin indspilning af ’Jackie Brown’ (1997).
Med Hills feministiske hævndrama ’Coffy’ toppede 70’ernes blaxploitation-bølge ifølge mange kendere. En atletisk, barmfager og karismatisk Pam Grier går undercover som prostitueret for at få hævn over de narkohandlere, der fik hendes søster hooked på heroin. For fuld funkmusik, rikochetterende kugler og syngende øretæver, vel at mærke.
Black Power, knyttede næver og kvindelig empowerment er ligeledes den brusende understrøm i efterfølgeren ’Foxy Brown’, hvor Grier sværger hævn over syndikatet og går til kamp, da hendes kæreste bliver skudt ned på hendes dørtrin. Og så går det løs med dræbende propelfly, karatekampe, mandefælder forklædt som sexhandel – og det, der er bedre.
Baren er åben i pausen midtvejs – med blæs på grammofonen og koldt øl i hanen.
God fornøjelse!
Mads B. Mikkelsen, Ole Stranddorf og Morten Tang / Cinemateket.
Director: Jack Hill
Uden ’Coffy’, ingen ’Jackie Brown’. 1970’ernes afroamerikanske blaxploitation-bølge toppede med dette pseudofeministiske hævndrama, hvor en atletisk, barmfager og karismatisk Pam Grier går undercover som prostitueret for at få hævn over de narkohandlere, der fik hendes søster hooked på heroin. Der er funkmusik, rikochetterende kugler og syngende øretæver i luften.
Appearances: Pam Grier, Booker Bradshaw, Robert DoQui
Original title: Coffy
USA, 1973
Blu-Ray, 90 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Director: Jack Hill
Pam Grier aka ”The Queen of Blaxploitation” spiller den hårdkogte Foxy Brown, som sværger hævn over et narkosyndikat og går til kamp mod det, da hendes kæreste bliver skudt ned på hendes dørtrin. Og så går det ellers løs med action-pakkede slåskampe, dræbende propelfly, karatekampe og mandefælder forklædt som sexhandel. Filmen spiller både ind i 70’ernes nye feminisme og Black Power-bevægelsen – og skriver kvindelig empowerment med stort K!
Appearances: Pam Grier, Antonio Fargas, Kathryn Loder, Peter Brown
USA, 1974
Blu-Ray, 94 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år