Cinemateket

Serie

Under huden: Body horror gennem tiden

Da den franske instruktør Julia Ducournau i 2021 vandt den prestigefyldte Guldpalme for sin visionære film ’Titane’, om den bilfetichistiske seriemorder Alexa, cementerede det body-horror-genren som…
Da den franske instruktør Julia Ducournau i 2021 vandt den prestigefyldte Guldpalme for sin visionære film ’Titane’, om den bilfetichistiske seriemorder Alexa, cementerede det body-horror-genren som en legitim og prisværdig undergenre.

I år fulgte den grafiske og spektakulære ’The Substance’, hvor blod, indvolde, hud og andre ubehagelige kropsvæsker flyder over lærredet. Filmen fik hele fem Oscar-nomineringer.

Det rejser spørgsmålet: Hvorfor er vi som samfund blevet lokket ind i det frastødende, kropslige univers? Kropsgyseren, eller body horror, er en undergenre af gys, der bevidst portrætterer og omhandler den groteske og frastødende krop, som den forvandler sig, falder fra hinanden og grafisk lemlæstes. Hvad kan denne undergenre lære os om os selv og vores nuværende samfund?

Body horror fandt sin første popularitet i slut-70’erne og start-80’erne, hvor både neoliberal teknologi og aids-epidemi udfordrede den kropslige autonomi. Her satte kropsgenren stemning, ord og billeder på, hvordan det mærkes at blive forrådt af sin egen krop, men også hvordan det føles, når ens krop forrådes af det samfund, man lever i.

I en tid, hvor retten til egen krop er truet af politiske strømninger og kommercielle kræfter, træder kropsgyseren ind og ikke blot afspejler, men kritiserer vores syn på kroppen, dens muligheder og begrænsninger. Gennem det groteske og det frastødende kan vi finde en voldsom politisk og til tider feministisk kritik af det at være – og at have – en krop i et samfund i dag.

Den amerikanske filmforsker Linda Williams har talt om, at film, der handler om kroppen, men også skaber kropslige reaktioner, skaber en samhørighed mellem karakteren på lærredet og ens egen krop. Kropsgyseren, trods dens udskældte ekshibitionistiske og groteske karakter, kan derfor være med til at lære os at forstå anderledes kroppe – og måske også vores eget blik på vores egen krop.

DEBAT MED UNGE NAVNE

Oplev en række gæster, der tør gå tæt på det, vi normalt undgår: Forfatter Cecilie Lind og instruktør Selma Sunniva undersøger kvindens begær og kropslighed på både lærred og på skrift. I selskab med forfatter og illustrator Sofie Riise Nors får du kreative perspektiver på kroppen i samtiden, mens gæster fra terapihuset AVILIUS, inviterer til åben debat og refleksion over emner som kropslig fremmedgørelse og identitet.

Bemærk, at der også er body horror i Psych-Out-biffen (med to gange ’The Fly’) og i Mørkekammerater den 30. oktober. Læs mere om disse events andetsteds på hjemmesiden fra den 25. september.

Clara A. Eddy, Anna P. Wilstrup, Jonas S. Pedersen, Christian Hansen, Anne Sofie L. Vaabengaard og Rasmus Brendstrup / Cinemateket
Read more

Films in serie

01. Oct.

Jennifer's Body + tegn med Sofie Riise Nors

08. Oct.

Raw

15. Oct.

Good Manners m. intro: Body horror

16. Oct.

Hatching

17. Oct.

In My Skin: Film og samtale om krop og kontrol

18. Oct.

When Evil Lurks

20. Nov.

Blodig galskab

23. Nov.

Blodig galskab

11. Dec.

Jennifer's Body

12. Dec.

Hatching m. talk: Mød Cecilie Lind og Selma Sunniva

18. Dec.

When Evil Lurks

19. Dec.

Raw

21. Dec.

Jennifer's Body

23. Dec.

Good Manners

26. Dec.

In My Skin