Indkøb af kort- og dokumentarfilm til Filminstituttets distribution

Still fra kortfilmen 'Fabrizios første gang' indkøbt i 2016.
Det Danske Filminstitut indkøber danske og udenlandske kort- og dokumentarfilm til distribution på Filminstituttets streamingtjenester.

SØG VIA STØTTEPORTALEN

Ansøgninger om at få kort- og dokumentarfilm til Filminstituttets distribution skal nu søges via Filminstituttets Støtteportal.
Ved linket øverst til højre på denne side kan I få flere oplysninger samt vejledninger til Støtteportalen.
Ændringen gælder fra nu af og dermed også for den næste deadline d. 1 marts 2026

Det Danske Filminstitut kan indkøbe danske og udenlandske kort- og dokumentarfilm af høj kunstnerisk, teknisk og produktionsmæssig kvalitet, som ikke er produktionsstøttet af Filminstituttet. De indkøbte film distribueres på lige fod med de film, der er støttet af Filminstituttet via Filminstituttets nonkommercielle streamingtjenester: Filmcentralen/Undervisning og Filmstriben/På biblioteket.

Formålet med indkøbsordningen er at fremme oplysning, læring samt kunst- og kulturformidling af høj kvalitet ved udnyttelse af de distributionsrettigheder Filminstituttet erhverver til de indkøbte kort- og dokumentarfilm.

Det er en forudsætning, at ansøger er indehaver af alle de nødvendige rettigheder til distribution af filmen og har ret til overdragelse af disse rettigheder til Filminstituttet. Læs mere om betingelserne i vilkårene.

Ansøgningsskema med screeninglink til filmen sendes til Indkoeb@dfi.dk.

Ansøgningsskemaet skal anvendes ved ansøgning om indkøb.