Kommende spillefilm

På grund af covid-19 situationen vil premierekalenderen ændre sig. Vi opdaterer, når vi ved noget.

Vores mand i Amerika / 13. august

9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter et samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og dermed give den danske befolkning friheden tilbage.

Instruktør Christina Rosendahl Manuskript Kristian Bang Foss, Dunja Gry Jensen, Christina Rosendahl Producent Nimbus Film Genre Drama 

Druk / 24. september

Fire gymnasielærere og venner beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er opsigtsvækkende. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogle og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser.

Instruktør: Thomas Vinterberg Manuskript: Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm Produktion: Zentropa Genre: Drama

Far til fire og vikingerne / 1. oktober

 

Den ellers så sammentømrede familie er i krise. Mie og Ole kan ikke længere holde ud at dele værelse, Søs er træt af at fungere som familiens reservemor, og Far har ikke det sædvanlige overskud til at tackle Onkel Anders’ særegne opførsel. Tilbage står Lille Per, som bare er ked af det hele. Onkel Anders tilmelder derfor familien et ophold på et familieterapisted, hvor familien skal leve som vikinger i en uge. I selskab med børnenes feriegæster, Olivia og August, tager familien afsted for at få styr på tingene. Med sig har de selvfølgelig også elefanten Bodil, hele familiens gamle krammedyr, som pludselig kommer til at spille en hovedrolle, da hun bliver inddraget i en af de ivrige terapeuters selvopfundne vikingeøvelser. Og hjælper terapien ikke på sammenholdet, så sker der til gengæld noget, når det er Bodils liv der er på spil!

Instruktør: Martin Miehe-Renard Produktion: ASA Film Genre: Familiefilm

Shorta / 8. oktober

Hvad der helt nøjagtigt skete med 19-årige Talib Ben Hassi, mens han var i politiets varetægt, henstår i det uvisse. To betjente, Jens og Mike, er på rutinepatrulje i ghettoen Svalegården, da meddelelsen om Talibs død kommer og et utæmmeligt raseri hos de unge fører til oprør og et krav om hævn. Pludselig er de to betjente blevet jaget vildt, og må slås for deres liv for at komme ud.

Instruktører: Anders Ølholm og Frederik Louis Manuskript: Hviid Anders Ølholm, Frederik Louis Hviid Produktion: Hyæne Film Genre: Action

Erna i krig / 3. december

Året er 1918. Første verdenskrig hærger ude i Europa og Tyskland er tvunget til at indkalde alle våbenføre mænd og unge drenge til krigstjeneste. Heller ikke de dansksindede sønderjyder får lov at gå fri. Hjemme hos Erna i Bramstrup vækker det stor bekymring, da hendes enfoldige søn, Kalle, bliver indkaldt til den preussiske krigsmaskine. Trods Ernas forsøg på at få sønnen kasseret, indser hun snart, at hvis Kalle skal reddes fra den sikre død i skyttegraven, må hun selv følge med. Forklædt som ’menig Julius Rasmussen’ drager Erna i krig…... 

Instruktør Henrik Ruben Genz Manuskript Bo hr. Hansen Producent Nimbus Film

Spillefilm med senere premiere