Fat strikketøjet og sæt dig godt til rette i biografen! Cinemateket inviterer til filmklassikere og byder på en drink, så maskerne fornøjet kan flyve af pindene, mens filmen spiller. Filmen vises med en smule lys i salen imens. Billetprisen inkluderer en cocktail fra Mikropolis.
Director: Richard Curtis
Varm op til hjerternes fest med julekomedien par excellence, der følger otte par og deres bittersøde udfordringer. Det er for mange blevet en særlig juletradition at se ‘Love Actually’. Filmen kan prale af et stærkt hold af britiske skuespillere som Hugh Grant, Colin Firth, Liam Neeson og Emma Thompson, der giver deres personer ægte liv og nerve. Instruktør Richard Curtis stod tidligere bag manuskriptet til succesen ‘Fire bryllupper og en begravelse’ – og det kan mærkes. Filmens mange sceneskift giver filmen en god energi, og dens enkle budskab er udtalt feel good: Luk øjnene op, og du vil opdage, at kærligheden blomstrer overalt.
Þátttakendur
Storbritannien, USA, 2003
35mm, 138 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle