Henning Bahs

Scenograf, regissør, rekvisitør, manuskriptforfatter, special effects. Født 12/3 1928, død 29/3 2002 – 74 år gammel.

Henning Bahs begyndte efter endt skolegang som elev på Kunsthåndværkerskolen, men blev efter eget udsagn smidt ud på grund af manglende talent. Herefter gik han i lære som skibsreder, som heller ikke holdt længe. Han arbejdede som vinduesdekoratør og havde flere småjobs, inden han fandt den helt rette arbejsplads på Nordisk Film, som 24-årig i 1952. Her startede han som rekvisitørassistent til 100,- kr. om måneden, men avancerede efter et par år til rekvisitør og scenograf. Hans første opgave var tretten korte H.C. Andersen-filmatiseringer for et amerikansk selskab, ’H.C. Andersens sagor’ (1952), hvortil han skulle lave 71 dekorationer på 69 dage.

Som regissør var hans første film ’Kongeligt besøg’ (1954), en af Erik Ballings tidligste som instruktør. Makkerskabet med Balling kom til at vare i næsten 50 år og blev intet mindre end legendarisk i dansk filmhistorie.

Bahs kunne andet end at finde filmrekvisitter. I 1960 debuterede han som manuskriptforfatter sammen med instruktøren Finn Henriksen i ”Forelsket i København”. Hans næste manuskript var sammen med Balling i 1965 til ’Slå først Frede’, og her blev kimen lagt til Olsen-Banden. Bahs arbejdede dog stadig som opfinder af special effects og som scenograf/produktion designer på film som ’Der var engang en krig’ (1966) og ’Martha’ (1967).
’Olsen-banden’ kom i 1968 og blev den første af 13, som Erik Balling og Henning Bahs skrev sammen. Der kom omtrent en Olsen-banden-film om året og tilblivelsesprocessen var nogenlunde ens: Balling og Bahs tog til Hotel Proust i Paris (værelse 28 og 32) i februar, hvor de skrev manuskriptet på 2-3 uger. Bahs var 15 sider foran Balling, som så rettede til og skrev det endelig manuskript. Filmene blev optaget i sommerperioden med premiere i oktober. Bahs var manden bag bandens skøre kupplaner, og så var han meget glad for eksplosioner. Deres sidste fælles film var ’Olsen-banden over alle bjerge’ (1981), men den populære trio genopstod i 1998 med ’Olsen-bandens sidste stik’ med Bahs som ene-forfatter på manuskriptet og Tom Hedegaard i instruktørstolen i stedet for Balling.

I 1970 begyndte Erik Balling at instruere tv-serien ’Huset på Christianshavn’, og Henning Bahs fulgte med som seriens scenograf, men han skrev også 10 af seriens 84 afsnit. Tv-samarbejdet fortsatte på ’Matador’ og ’Anthonsen’, og så var både Bahs og Balling idemagerne bag ’Bryggeren’, som Bahs også var scenograf på. Det præcise og minutiøse scenografiarbejde på ’Matador’ er højt skattet af generationer af tv-seere og et godt eksempel på, hvordan rum og ting også kan være medfortællende. Balling kunne efter sigende bedst lide Jernbanecafeen.
Imellem Olsen-banden-filmene og serierne fortsatte Bahs med manusarbejde til spillefilm som ’Jeppe på bjerget’ (1981) og ’Midt om natten’ (1984) og senere i 1980’erne skrev han sammen med Balling manuskripterne til de to Dan Turèll-filmatiseringer ’Mord i mørket’ og ’Mord i paradis’.
Lars von Triers tredje spillefilm ’Europa’ (1991) blev produceret af Nordisk Film, og her blev Henning Bahs scenograf. Filmen lå langt fra de folkemedier, Bahs havde lavet mest af, men han tog udfordringen op og betragtede efterfølgende filmen som noget af det mest interessante, han havde lavet. Han var med på scenen, da filmen i Cannes vandt en teknisk pris.

Selv vandt han flere Robert-priser, og i 1998 fik han en æres-Robert. I 2012 indstiftede Danske Filmkritikere en Henning Bahs-pris, som hvert år uddeles til en filmscenograf ved den årlige Bodil prisuddeling.

Hele Henning Bahs’ karriere udspillede sig på Nordisk Film, og han døde et par dage inden, han kunne fejre sit 50-års jubilæum.

”Det er et sjovt liv – at være filmregissør. Det er som drengeårenes drøm at få lov til at lege med alt mulig, pille, bygge op og rive ned igen, bliver til virkelighed”. (Aftenbladet 26/1 1957).

”I gamle dage var røgpulver det vildeste, vi brugte. Siden blev vi dygtigere, og der skal i virkeligheden ikke så meget til for at få den store effekt. Sæt et rør ned i jorden, læg sort krudt i bunden og fyld op med lette materialer som spagnum og korkstykker … man kan fyre det op gennem bukserne på en mand, uden at der sker noget. Og når Ove Verner Hansen virkelig skulle udsættes for fare, lavede vi bare en fotostat af ham, inden han blev sprængt i luften.” (Morgenavisen Jyllands-Posten, 7.3.1998).